Portræt:
Nyvalgt SF'er står bag kontant lønbonus til nye pædagoger og vil have mere lokal løndannelse

20221116-161545-L-1920x1280we
Sigurd Agersnap (SF) underskriver grundloven. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
9. jan. 2023 06.00
Christiansborg har slet ikke forstået, hvor alvorlig krisen er i den kommunale velfærd. Sådan lyder analysen fra nyvalgte folketingsmedlem Sigurd Agersnap (SF), der vil få alvoren til at trænge ind bag de tykke mure.

Det er muligt, at Sigurd Agersnap er ukendt i den brede offentlighed. Men på Fuglsanggårdsskolen i Virum er den nyvalgte SF’er en stjerne.

“Tillykke! Du er en rockstar,” lyder det fra en tidligere lærer, da han får øje på det nyvalgte folketingsmedlem.

Sammen med Sigurd Agersnap har A4 Aktuelt en råkold og blæsende mandag morgen i december besøgt SF’erens gamle folkeskole for at tegne et portræt af det nyvalgte folketingsmedlem.

Skolen ligner med sine karakeristiske gule mursten og flade tag enhver anden folkeskole, der blev bygget under velfærdsstatens opblomstring i efterkrigstiden, men når Sigurd Agersnap selv har valgt at mødes her, skyldes det, at skolen ifølge ham er et udtryk for den voksende kløft mellem privat velstand og offentlige tilbud.

En kløft, som han har gjort til sine mærkesag at lukke, inden det endegyldigt er for sent

Men folkeskolen er også et udtryk for det politiske ophav, Sigurd Agersnap er rundet af. For nok er han ny i Folketinget, men han er på trods af sin unge alder allerede en erfaren politiker.

Lønbonus og mere lokal løndannelse

Siden 2017 har Sigurd Agersnap været kommunalbestyrelsesmedlem i Lyngby-Taarbæk Kommune. Han blev genvalgt med næstflest stemmer og blev viceborgmester ved seneste valg, hvor han også har været formand for Dagtilbudsudvalget. De tillidsposter slipper han dog nu, da SF ikke tillader dobbeltmandater.

Og erfaringerne fra kommunalpolitik har formet ham. Han er helt grundlæggende optaget af velfærdsøkonomi og i særdeleshed kommunernes økonomiske rammer, og så har han også konkret erfaring med at løse et tidens store politiske spørgsmål: Rekrutteringskrisen i det offentlige.

Den nyvalgte SF'er mener eksempelvis, at mere lokal løndannelse er et nødvendigt redskab i den værktøjskasse, og det er et, han allerede selv har gjort brug af. Han har nemlig været med til at vedtage en kontant engangsbonus på 15.000 kroner til nyuddannede pædagoger efter seks måneders ansættelse.

“Det vedtog vi ud fra en betragtning om, at vi godt kunne holde på folk, men ikke kunne få nyuddannede ind ad døren,” fortæller Sigurd Agersnap.

Sigurd Agersnap ser det imidlertid også som et værktøj til at løse et ligelønsproblem. 

“Hvis man skal hæve lønningerne i velfærdsfagene, er man også nødt til at gøre op med, at det kun er i de store samlede overenskomstforhandlinger, hvor alle kommuner står samlet over for lønmodtagerne. Man bliver nødt til at have nogle lokale presbolde med kommuner, som vil gå skridtet videre," siger han.

Aftalen om en lønbonus blev lavet i samarbejde med den lokale afdeling af BUPL, og idéen kom faktisk fra den lokale fællestillidsrepræsentant. På den måde har Sigurd Agersnap - der selv har en fortid som studentermedhjælper i LO - gode erfaringer i samarbejdet med fagforeningerne.

Og ordningen har været en succes, som har fået “27-28 ansættelser på den konto,” hvilket er godt for en kommune som Lyngby-Taarbæk, vurderer Sigurd Agersnap. 

Men det har også skabt konflikter med nabokommunerne.

“Det blev set som illoyalt lønpres, men det har jeg aldrig været enig i. Vi konkurrerer jo på mange andre parametre, så hvorfor ikke løn?” siger Sigurd Agersnap.

Men har kritikerne ikke ret i, at det bliver en skrue uden ende med løn som konkurrenceparameter?

“Om det er en skrue uden ende, tror jeg ikke, men det er jo en skrue mod højere løn, og det synes jeg sådan set er fair nok for velfærdsmedarbejderne”, siger han.

Kløften vokser mellem offentlig og privat

I et tomt sløjdlokale på Fuglsanggårdsskolen uddyber Sigurd Agersnap sin analyse af den voksende kløft mellem privat velstand og offentlige tilbud.

Han har intet ondt at sige om sin gamle skoles indhold. Men folkeskolens fysiske rammer er for ham en illustration på den kløft, og det bliver ifølge Sigurd Agersnap først rigtig tydeligt, når man ser på folkeskolerne i et ellers velhavende område som for eksempel Virum:

“Vi prioriterer ikke fællesskabets institutioner højt nok, når du i områder, hvor man har råd til den tredje bil i indkørslen, skal sende dine børn på en skole, hvor der mangler whiteboards,” siger Sigurd Agersnap, som frygter, at hans gamle folkeskole hurtigt ville blive tømt, hvis der åbnede en privatskole i nærheden.

Sigurd Agersnap mener i det hele taget ikke, at velfærdskrisens alvor er trængt ind på Christiansborg endnu.

“Vi italesætter ikke, hvor stor krisen i den kommunale velfærd egentlig er. Bundbevillingerne til at drive folkeskoler og dagsinstitutioner er ikke fulgt med tiden. Vi har et for rosenrødt billede af, at man i en finanslov kan sætte penge af til en ekstra pædagogtime eller minimumsnormeringer, men når det helt basale ikke fungerer derude, så kan man reelt ikke gøre noget fra Folketinget,” siger han.

Løsningen er ifølge Sigurd Agersap bedre økonomi og større autonomi.

“Budgetloven er en borgerlig skruetvinge på den kommunale velfærd, og lemper man ikke på den, vil det private blive ved med at stikke af fra det offentlige. Kommunerne skal sættes mere fri, så de i højere grad selv kan styre økonomien,” siger han.

En "byrådsagtig" politiker

I den kommende tid skal Sigurd Agersnap imidlertid hverken beskæftige sig med kommunalpolitik eller dagtilbud. Kort før jul blev han udpeget som SF’s skatte,- bolig- og iværksætterordfører. 

Det er titler, han er tilfreds med, eftersom han i høj grad er optaget af økonomi og velfærd. Et område han også tidligere har blandet sig i blandt andet med et debatindlæg i Altinget fra 2018, hvor han tager et opgør med Finansministeriets regnemodeller.

"Økonomien er både hovedforklaringen og løsningen på de ting, vi står overfor," siger Sigurd Agersnap.

Ordførerskaberne vil han bruge til at påvirke debatten om velfærdsøkonomi i det offentlige, men også i sit eget parti.

“Jeg håber, at jeg kan være med til at tage de ideologiske debatter om, hvor velfærdssamfundet skal bevæge sig hen. Vi kan godt styrke vores stemme på ulighedsdagsordenen, og hvordan økonomien fordeler sig i samfundet,” siger Sigurd Agersnap.

Hvilken slags politiker han er - den stille forhandler bag linjerne, eller den mere synlige og bramfrie slags som eksempelvis partifællen Karsten Hønge (SF) - skal Sigurd Agersnap også først selv lige finde ud af. Men han er med egne ord nok lidt “byrådsagtig”.

"Jeg er af natur kompromissøgende og realpolitisk ud fra en idé om, at man sagtens kan bygge bro over forskellige udgangspunkter, så længe man taler om noget meget konkret,” siger han.

Blå bog

- Sigurd Agersnap
- Født 1993
- Søn af forhenværende folketingsmedlem for SF Hanne Agersnap
- Cand.scient.pol, Københavns Universitet, 2015-2020
- Studentermedhjælper, LO, 2016-2018
- Kommunalbestyrelsesmedlem i Lyngby Taarbæk Kommune for SF, 2017-2022