Afsløring: BIO4-ansatte indåndede giftige dampe i flere måneder

Kære læser

Denne artikel har vi valgt at åbne uden betingelse om abonnement. A4 Medier er som alle andre virksomheder udfordret af den aktuelle coronakrise og mister indtjening. Vi vil sætte pris på, at du nu eller senere vil overveje at støtte vores journalistik ved at blive abonnent.

Ansatte på Københavns nye, grønne varmeværk BIO4 på Refshaleøen i København, der er drevet af energiselskabet HOFOR, har været udsat for gentagne udslip af giftige dampe.

Det viser en afgørelse fra Arbejdstilsynet fra 5. december 2019, hvor HOFOR A/S har fået et strakspåbud for at have brudt arbejdsmiljøloven.

LÆS OGSÅ: HOFOR indrømmer: Vi har brudt loven

Karsten Clausen arbejder som rørlægger på BIO4 og er tillidsrepræsentant i Kemp & Lauritzen, der er underentreprenør på varmeværket. Han fortæller, at de ansatte i lang tid inden påbuddet gentagne gange forsøgte at råbe HOFOR op om den manglende håndtering af giftige afgasninger

- Vi kunne komme en mandag morgen, efter at de havde opvarmet rørene hele weekenden, og så blev vi sendt ind på værket, uden at de havde målt luften derinde, selvom vi havde bedt dem om det. Så kunne der gå flere timer, før de målte og fandt ud af, at luften var giftig derinde. Det er helt hul i hovedet, siger Karsten Clausen.

Det drejer sig blandt andet om udslip af dampe fra isocyanater. I strakspåbuddet beskriver Arbejdstilsynet isocyanater som allergifremkaldende selv ved små doser, farlige ved indånding, og at indånding af store doser kan forårsage betændelsestilstande og vand i lungerne.

Strakspåbuddet blev givet på baggrund af tre tilsynsbesøg, den 25. og 29. oktober og 25. november sidste år.

LÆS OGSÅ: Rørlæggere udsat for giftige dampe: ’Det er helt hul i hovedet’

Karsten Clausen er vred over det, han beskriver som ligegyldighed fra bygherren, og han er bekymret for sit og sine kollegers helbred, både nu og på lang sigt.

- Vi er alle sammen urolige for, hvad der sker i fremtiden. Måske bliver man ikke syg lige nu, men hvad med om fem år, siger han.

Forhøjede målinger et år tilbage

A4 Arbejdsmiljø har desuden fået adgang til en række billeder, der viser målinger af niveauet af isocyanater på kraftværket foretaget i perioden 30. april til 28. november 2019.

Billederne dokumenterer, at 728 målinger ud af 1.135 overskred Arbejdstilsynets definerede grænseværdi for isocyanater.

De højeste målinger lå over 100 gange grænseværdien.

Arbejdstilsynets grænseværdi for isocyanater er 0,005. Langt de fleste af de registrerede målinger ved BIO4 ligger dermed over det tilladte. På denne måling er den højeste registrede værdi 0,770 - det er mere end 150 gange over Arbejdstilsynets grænseværdi. Foto: Arbejdstilsynet.

Ifølge Sorosh Taba, læge og ph.d. på Arbejdsmiljømedicinsk Klinik på Herning Hospital, risikerer de ansatte på varmeværket at blive alvorligt syge.

- I værste tilfælde kan de personer, der har arbejdet under de her forhold, og som ikke har båret åndedrætsværn, have fået påført en ny luftvejssygdom eller en forværring af en eksisterende sygdom, siger Sorosh Taba.

Det er ifølge Sorosh Taba helt håbløst.

- Isocyanater er et så potent astma- og allergifremkaldende, at selv en kortvarig, kraftig eksponering kan være nok til, at man udvikler allergi, siger han.

De første isocyanatmålinger, A4 Arbejdsmiljø har haft adgang til, der lå over Arbejdstilsynets grænseværdi, er fra 30. april. Alligevel ændrede HOFOR først sikkerhedsproceduren over syv måneder senere, efter at tilsynet den 5. december gav HOFOR et strakspåbud.

Sikkerhedsansvarlig 'lugtede' sig frem

Kedlerne og rørene på varmeværket blev renset med flere hundrede grader varm damp. Når rørene og kedlerne på varmeværket blev varmet op, skulle de ansatte samtidig forlade bygningen.

I strakspåbuddet står der om den sikkerhedsansvarlige på BIO4, som foretog målingerne, når kedlerne blev varmet op, at vedkommende gjorde det uden at bære maske. Arbejdstilsynet skriver også, at nogle af de ansatte arbejdede inde på værket, mens der forekom afgasninger under opvarmningen.

Ifølge HOFOR’s egen forklaring til Arbejdstilsynet brugte man måleudstyr, der kun kunne måle, om der var gasudslip, men ikke hvilken slags gas det var. I tilfælde af forhøjede målinger skulle den sikkerhedsansvarlige foretage en ’subjektiv’ vurdering af, hvilken slags gas der var tale om.

Den subjektive vurdering bestod i, at vedkommende skulle lugte til afgasningerne og vurdere, om det var skadeligt.

At lugte sig frem efter giftige dampe er den værste metode, man kan vælge, fastslår Sorosh Taba.

- Om noget lugter eller ikke lugter, er en afsindig ringe indikator for, om det er farligt. Nogle af de giftigste kemikalier har ingen lugt overhovedet. Det lyder meget primitivt at gøre det på den måde, siger Sorosh Taba.

HOFOR anvendte egen grænseværdi

Arbejdstilsynet har allerede en defineret grænseværdi for isocyanater. Men baseret på deres egne eksperimenter og en svensk undersøgelse valgte HOFOR af sætte sin egen grænseværdi, der var fire gange så høj som Arbejdstilsynets.

- I Danmark har vi en grænseværdiliste, og den skal følges, sådan er det. Vi har jo en lav grænseværdi, fordi man ved, at det er skadeligt, og så kan man ikke bare komme anstigende med en højere grænseværdi, siger han.

Arbejdstilsynet skriver i afgørelsen, at indånding af isocyanater i meget lave doser kan være nok til at give åndedrætsbesvær.

HOFOR erkender fejl

Hos HOFOR erkender arbejdsmiljøchef Karsten Bach Christensen, at de har brudt loven. Han afviser dog, at man kendte til omfanget af problemet, før Arbejdstilsynet kom med strakspåbuddet.

- Vi må jo konstatere ud fra strakspåbuddet fra slutningen af november, at vi har begået en lovovertrædelse. Her går det op for os, at de foranstaltninger, vi har truffet, ikke er tilstrækkelige. Derfor indfører vi nultolerance i forhold til afgasninger, og det har vi været helt konsekvente med, siger Karsten Bach Christensen.

De første forhøjede målinger ligger helt tilbage til april 2019, men I reagerer først, da Arbejdstilsynet kommer over syv måneder senere. Hvordan hænger det sammen?

- De forhøjede målinger er en del af den proces, man sætter i gang, når man idriftsætter sådan et anlæg, så vi havde en forventning om, at der ville være perioder med forhøjede målinger. Vi foretog løbende målinger af niveauet, og vi tjekkede dem hver fjerde time. Det vurderede vi som tilstrækkeligt på daværende tidspunkt, siger han.

Arbejdstilsynet havde allerede defineret en grænseværdi. Hvorfor benyttede I ikke bare den?

- Det var en fejl, at vi ikke gjorde det (fulgte Arbejdstilsynets grænseværdi, red.), og det gør vi i dag, siger han.