Akademikerne: Lever bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø?
DET ER NU OVER TO ÅR SIDEN, at vi i Danmark fik en tydelig og klar regulering af psykisk arbejdsmiljø. Desværre lige midt i corona-pandemien, og uden at der samtidig var en gennemtænkt plan for formidling af bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen i sig selv er et rigtigt godt stykke arbejde. Jeg er kun stødt på positive tilkendegivelser, for eksempel fra tillids-og arbejdsmiljørepræsentanter om, at den er en rigtig god hjælp i arbejdet hjemme på arbejdspladsen og at nu forstår de bedre, hvad der tales om. Og en tilsynsførende fra offshoreområdet, har fortalt mig, at nu bliver det meget nemmere at føre tilsyn med psykisk arbejdsmiljø – jeg ved, hvad jeg skal se efter. Det er jo netop det, som var hele meningen med at få en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.
Med andre ord oplever jeg, at bekendtgørelsen er en øjenåbner. Den hjælper med at få styr på, hvad det psykiske arbejdsmiljø handler om, og hvordan man forebygger. Oveni bliver jeg stolt som dansker. For med bekendtgørelsen går vi også forrest, og vi inspirerer vores kolleger og samarbejdspartnere i udlandet – både når vi taler Europa og resten af verden. For eksempel er Norge og Finland to af de lande, som kigger til Danmark for inspiration til deres lovgivning om psykisk arbejdsmiljø.
Problemet er, at bekendtgørelsen langtfra har fået den effekt og det fokus, den bør have. Den er simpelthen ikke kommet godt nok ud
Nina Hedegaard, chefkonsulent i arbejdsmiljø, Akademikerne
Arbejdstilsynet er i fuld gang med at udarbejde tre nye vejledninger, som skal understøtte reglerne i bekendtgørelsen. Indtil videre har vi fået en vejledning om stor arbejdsmængde og tidspres (2021), vejledningen om uklare og modstridende krav er lige på trapperne, og i foråret 2023 følger vejledningen om følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.
Vejledningerne gør netop det, de skal: forklarer hvad arbejdsgiver skal sikre i samarbejde med medarbejderne. Og allervigtigst, hvordan man forebygger både i form af forslag til konkrete forebyggende handlinger samt med fokus på den gode proces på arbejdspladserne.
ALLIGEVEL HAR JEG svært ved at være rigtig tilfreds. Problemet er, at bekendtgørelsen langtfra har fået den effekt og det fokus, den bør have. Den er simpelthen ikke kommet godt nok ud. For mit vedkommende er det håbet, at vi i den nære fremtid kommer til at se et endnu stærkere fokus på det formidlingsmæssige aspekt på området.
LÆS OGSÅ: Minister gør status: Færre end forventet benytter sig af dialog og vejledning fra Arbejdstilsynet
Heldigvis er det ikke for sent, og de samlede parter i Arbejdsmiljørådet har da også anbefalet, at Arbejdstilsynet laver en formidlingsindsats sammen med branchearbejdsmiljørådene i forbindelse med en kommende ny arbejdsmiljøaftale. Vi kunne fx lade os inspirere af Sverige, som lavede en storstilet kampagne i forbindelse med lanceringen af deres bekendtgørelse om socialt og organisatorisk arbejdsmiljø. Og vi bør fokusere på at komme så tæt på arbejdspladserne, som overhovedet muligt.
Ligegyldigt, hvor godt og vigtigt et materiale er, så er det helt afgørende, at det også bliver ordentlig formidlet - og omsat til den konkrete praksis i dialog med arbejdsgivere, ledere samt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter
Nina Hedegaard, chefkonsulent i arbejdsmiljø, Akademikerne
Dette er et vigtigt skridt, men det må samtidig ikke ende som en sovepude. Det er vigtigheden af et sundt dansk arbejdsmarked for stort til.
Et andet fokusområde bør derfor være, at lederuddannelser og uddannelser af tillidsvalgte i psykisk arbejdsmiljø medtager bekendtgørelsen og Arbejdstilsynets vejledninger, som en del af uddannelserne. Ikke at der skal være tale om ”tørt” lovstof, men der er fx guld at hente i de nye vejledninger. Vi ved samtidig, at effekten af tiltag på arbejdsmiljøområdet er langt større, når formidlingen foregår face to face og i øjenhøjde med arbejdspladserne.
LÆS OGSÅ: Akademikerne henter erfaren chefkonsulent i arbejdsmiljø fra FH
Ligegyldigt, hvor godt og vigtigt et materiale er, så er det helt afgørende, at det også bliver ordentlig formidlet - og omsat til den konkrete praksis i dialog med arbejdsgivere, ledere samt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter.