Akademikerne til regeringen: Hold fast i højere erstatninger trods modstand
DET ER GODT NYT, at regeringen lige før sommerferien holdt fast i, at arbejdsskadeskadesystemet skal styrkes, og niveauet for erstatninger hæves. Allerede i sit forståelsespapir fremlagde regeringen høje ambitioner, som nu følges til dørs med forhandlinger af arbejdsskadereformen i løbet af efteråret.
Temadebat: Arbejdsskadereform
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om en reform af arbejdsskadesystemet. Men hvad er de største udfordringer på området, og hvad skal der til for at rette op på dem?
A4 Arbejdsmiljø har spurgt en række aktører, hvad der står på deres ønskeliste til en kommende reform.
Foreløbige deltagere i debatserien
- Harald Meyer, overlæge, ph.d. og formand Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM)
- Lone Alstrup, arbejdsmiljøkonsulent Tekniq Arbejdsgiverne
- Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef Dansk Arbejdsgiverforening
- Lisbeth Lintz, formand Akademikerne
Målsætningen om at få sikret højere erstatning til alle, er også årsagen til, at vi, i de anbefalinger som regeringen har modtaget fra partsudvalget, har valgt at afgive en mindretalsudtalelse, som støtter regeringens linje.
LÆS OGSÅ: "Vi skal have langt flere ledere uddannet i forebyggelse og stresshåndtering"
Der er brug for et arbejdsskadesystem, som følger med tiden og de mange nye forandringer og risici, som arbejdslivet indeholder, hvor psykiske arbejdsskader er i vækst. Det er kun retfærdigt og ansvarligt, at alle er garanteret mulighed for hjælp og et ordentligt levegrundlag, når de kommer ud for en skade eller rammes af uheld på jobbet. Dette bidrager ikke kun til en større trivsel og livskvalitet for den enkelte, men også til opbygning af tillid og tryghed på alle arbejdspladser.
REGERINGEN HAR, som optakt til forhandlingerne, meldt ud, at man har et mål om, at godtgørelsen skal hæves. Jeg bakker op om en reform og opfordrer regeringen til at fastholde sin kurs om høje ambitioner.
I Akademikerne ønsker vi højere erstatningsniveauer for alle, men lige så vigtigt, at anerkendelsen af psykiske arbejdsskader i arbejdsskadessystemet kommer til at afspejle de reelle psykiske skader, som i dag finder sted på de danske arbejdspladser.
I et moderne arbejdsliv, hvor kravene i arbejdet ser ud til kun at vokse, vil psykisk belastning alt andet lige begynde at fylde mere
Lisbeth Lintz, formand Akademikerne
Der er flere vilkår, som skal være på plads, før en ny reform betyder et styrket arbejdsskadesystem. Dette kræver en vilje til et 360-graders kig på de forudsætninger, der ligger i arbejdsskadesystemet til at forstå arbejdsskader og at godtgøre for dem.
Uanset, hvilken undersøgelse man tyer til, står det klart, at spørgsmålet om psykisk belastning spiller en stor rolle på det akademiske arbejdsmarked – et arbejdsmarked, der i øvrigt udgør en stadig større del af både den private og den offentlige sektor. Og i et moderne arbejdsliv, hvor kravene i arbejdet ser ud til kun at vokse, vil psykisk belastning alt andet lige begynde at fylde mere.
PROBLEMET ER, at det i arbejdsskadesystemet i dag er langt sværere at få anerkendt en psykisk arbejdsskade og modtage godtgørelse, end det er ved fysiske arbejdsskader på grund af de kriterier, der ligges til grund i brugen af skadesvurderinger.
Det skal være slut med, at psykiske arbejdsskader ikke bliver godtgjort. Jeg har derfor store forhåbninger til resultatet af efterårets forhandlinger
Lisbeth Lintz, formand Akademikerne
Med en ny reform ønsker Akademikerne, at psykiske personskader, som følge af arbejdsulykke eller psykisk sygdom som følge af erhvervssygdom, fylder mere. Der skal i arbejdsskadesystemet sikres en højere grad af anerkendelse af, at det psykosociale arbejdsmiljø kan udløse psykisk personskade eller psykisk erhvervssygdom. For eksempel bør det være lettere at få anerkendt alvorlig stressbelastning på arbejdet som årsag til en psykisk sygdom eller psykisk personskade. Samtidig skal fastholdelse på arbejdsmarkedet af psykisk syge, herunder stressramte, opprioriteres.
LÆS OGSÅ: Systemet for folk, der går psykisk ned på jobbet, fungerer ikke. Punktum
Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen op til sine forhandlinger har prioriteret en bred dialog og en grundig forberedelse sammen med arbejdsmarkedets parter. Udover spørgsmålet om erstatningsniveau og større anerkendelse af psykiske arbejdsskader ønsker vi et fremtidigt arbejdsskadessystem, hvor kønsbias bliver undgået i anerkendelsen af arbejdsskader. Erstatningsniveauer til højtuddannede skal tage afsæt i højtuddannedes arbejdsevne og arbejdsmarked.
Og til sidst er det vigtigt, at sagsbehandlingen i arbejdsskadesagerne bliver mere smidig – men det skal ske på en måde, så respekten opretholdes om den tilskadekomnes integritet, også når det gælder udveksling af information imellem aktører.
Der er således ingen tvivl om, at der i det eksisterende arbejdsskadesystem er flere store problemer, som kræver en løsning.
Alle på det danske arbejdsmarked fortjener at kunne få hjælp og blive stillet lige i forhold til vores fælles arbejdsskadesystem. Først og fremmest skal der sikres højere erstatning ved arbejdsskader, og det skal samtidigt være slut med, at psykiske arbejdsskader ikke bliver godtgjort. Jeg har derfor store forhåbninger til resultatet af efterårets forhandlinger.
