Ny dom: Nu har chefen pligt til at registrere din arbejdstid

20100903-105849-6-1920x1507we
Arbejdsgivere i alle EU-lande skal til at måle deres medarbejdere arbejdstid. Det sker blandt andet for at undgå, at bevisbyrden ligger hos medarbejderen. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
EU-Domstolen slår i en ny dom fast, at arbejdsgiverne i alle EU-lande skal registrere alle medarbejderes arbejdstid. Dommen bekymrer arbejdsgivere.

Det er nu arbejdsgivernes ansvar i alle EU-lande at registrere medarbejdernes arbejdstid. Det fastlår EU-Domstolen i en ny afgørelse.

Dommen betyder, at alle arbejdsgivere i EU-landene skal indføre et  ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid”, som der står i dommen.

Det vil sige, at det skal være et system, som nemt kan kontrolleres. Tidsfristen skal være med til at beskytte lønmodtageren og sikre, at arbejdsugen ikke bliver for lang, og at hviletidsbestemmelserne bliver overholdt.

Sådan begyndte sagen

Sagen begymdte, da Deutsche Bank fik et påbud om at indføre tidsregistrering af Arbejdstilsynet i Spanien. Det nægtede banken, og den spanske fagbevægelse tog sagen videre til den spanske arbejdsdomstol. Her opstod der tvivl om, om det reelt er arbejdsgiverens ansvar at registrere medarbejderens arbejdstid, og derefter endte sagen ved EU-Domstolen, der netop har slået fast, at det er det.

Tidligere har det været medarbejderens opgave at bevise, hvis dette ikke blev overholdt. Men med tidsregistreringen er bevisbyrden ikke længere hos medarbejderen. 

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er man ikke begejstret for dommen. 

- Vi er bekymrede, fordi det en meget vidtgående dom, der udstikker retningslinjer på et område, hvor vi i Danmark ikke har særlige udfordringer, siger Martin Steen Kabongo, der er overenskomstchef i DA.

DA forsøger nu at finde ud af, hvilken reel betydning dommen får i virksomhederne:

- Vi vil snart sætte os sammen med vores modpart FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation, red.) og den kommende regering og finde ud af, hvad den her dom betyder, og om overenskomsterne eventuelt skal tilpasses, for arbejdstid er et overenskomstanliggende, siger Martin Steen Kabongo.

Ekspert: Dommen skal efterleves

- En EU-dom skal efterleves. Der er ikke så meget at rafle om, da EU er en retsstat. Der vil selvfølgelig altid være noget respit, når en dom er afsagt af EU-Domstolen til, den skal indføres og efterleves i medlemslandene, forklarer professor ved Københavns Universitet på Center for Europæisk politik, Peter Nedergaard.

Den store forskel for ansatte på en overenskomst er altså ikke, at reglerne skal overholdes, men derimod at deres arbejdstid nu skal registreres.

Martin Steen Kabongo påpeger også, at det kan blive en administrativ tung og svær opgave at løfte for arbejdsgiveren på grund af det arbejdsmarked, vi har i dag:

- Der findes så mange former for ansættelser i dag. Det er egentlig kun timeansættelser, der kræver en hel nøjagtig registrering. Desuden har vi et arbejdsmarked, der bygger på tillid mellem parterne, og det kan det her være med til at undergrave, siger han.   

Det er ifølge dommen op til hvert enkelt medlemsland, hvordan registreringen af arbejdstiden skal foregå.I Fagbevægelsens Hovedorganisation mener man modsat DA, at dommen faktisk vil løse et problem på det danske arbejdsmarked:

- Vi er meget tilfredse med dommen. Vi ved, at der også i Danmark er problemer med arbejdsgivere, som ikke overholder pligten til at sikre den nødvendige hviletid og maksimale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid  for arbejdstagerne, siger Arne Grevsen, der er næstformand i FH.

Det står der i dommen:

”..Skal medlemsstaterne følgelig pålægge arbejdsgiverne en forpligtelse til at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid.”.

Han er især glad for, at det ikke længere er hos medarbejderen bevisbyrden ligger, hvis der er uenigheder om arbejdstiden på jobbet: 

- Dommen viser, at EU tager lønmodtagernes rettigheder alvorligt. Den styrker medarbejdernes rettigheder og kan være med til at sætte en stopper for de store mængder gratis og udokumenteret overarbejde, som medarbejdere i hele Europa leverer til deres arbejdsgivere, siger han.

GDPR