Alle er klar til at hjælpe små virksomheder, men partier hælder AMO-anbefaling ned ad brættet

20200403-144919-L-5777x3851ma
Landets mindste virksomheder med op til ni ansatte får ikke en hjælpende hånd til arbejdsmiljøarbejdet i denne omgang. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix/arkiv
Selvom arbejdsmarkedets parter og eksperter står bag anbefaling om at give små virksomheder hjælp til arbejdsmiljøarbejdet, har Folketingets partier afvist ønsket.

Folketingets partier satte flueben ud for næsten alle idéer, da de forleden drøftede anbefalinger til en ny struktur for det nære arbejdsmiljøsamarbejde på landets virksomheder.

Men anbefalingen om at indføre en ordning, hvor konsulenter kommer ud på de helt små virksomheder og vejleder om systematisk arbejdsmiljøarbejde, blev hældt ned ad brættet. Der var ikke politisk vilje til at finde finansiering.

Og det ærgrer Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der sammen med bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og eksperter har udformet anbefalingerne i det såkaldte AMO-udvalg.

"Mit indtryk er, at det ikke er kommet med, fordi det koster penge. Vi er meget ærgerlige over, at der ikke er blevet fundet finansiering til det," siger Morten Skov Christiansen, næstformand i FH.

Giver ikke op

I små virksomheder med op til ni ansatte er der ingen krav om til at have en arbejdsmiljøorganisation, hvor arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter sidder og drøfter arbejdsmiljøet.

Der er et stort forebyggelsespotentiale i en opsøgende, virksomhedsnær arbejdsmiljøindsats (..) Det flytter adfærd mere end nye og flere regler gør
Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening

Da virksomhederne er små, har de ikke altid tid og ressourcer til at tage hånd om arbejdsmiljøet. Derfor har AMO-udvalget anbefalet, at der oprettes en virksomhedsnær vejledningsordning for denne type af virksomheder, hvor konsulenter kommer ud og vejleder om arbejdsmiljøet.

LÆS OGSÅ: Arbejdsmiljøhjælp afvist i Folketinget: Nu kommer minister med opfordring til parterne

I første omgang skulle initiativet have kørt som en forsøgsordning frem til 2030, og der skulle årligt afsættes 30 millioner kroner til projektet.

Men selvom forslaget altså ikke blev til noget i første omgang, har FH ikke opgivet tanken.

"Jeg har en klar forventning om, at initiativet kommer med i den politiske arbejdsmiljøaftale, der skal forhandles til efteråret," siger Morten Skov Christiansen.

Flytter adfærd på arbejdspladsen

I DA mener man, at anbefalingen ville have haft stor effekt på det forebyggende arbejde ude i virksomhederne.

"Der er et stort forebyggelsespotentiale i en opsøgende, virksomhedsnær arbejdsmiljøindsats. Vi kan se, hvor effektfulde de nuværende BFA’ere er via en hands-on tilgang ude på arbejdspladserne. Det flytter adfærd mere end nye og flere regler gør."

"Derfor har vi været med til at foreslå det i AMO-udvalget. Men vi har noteret os, at et flertal i arbejdsmiljøforligskredsen har meldt ud, at der ikke for nuværende er midler til sådan en indsats," siger Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i DA.

AMO-udvalget blev nedsat i forbindelse med den seneste politiske arbejdsmiljøaftale, der blev indgået i 2019. I udvalget har man drøftet alt lige fra arbejdsmiljørepræsentanters beskyttelse og vilkår til uddannelse og det systematiske samarbejde om trivsel og sikkerhed.

Når parterne ikke har kunnet finde ud af det, så burde forligspartierne have gået videre
Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører, Enhedslisten

Men arbejdsmarkedets parter har i udvalget haft svært ved at blive enige om markante ændringer af en AMO-struktur, der i flere år ikke er blevet opdateret.

Parterne er dog nået til enighed om at luge ud i regeljunglen, så reglerne om arbejdsgiverens og arbejdsmiljøorganisationens roller nu står klarere. Endelig har man bevaret en vis fleksibilitet i de formelle krav om, hvor mange arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere der skal være på forskellige arbejdspladser.

Ordfører skuffet over Hummelgaard

Men det er ikke godt nok, mener Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Christian Juhl, der i sidste uge havde indkaldt beskæftigelsesministeren til et samråd om anbefalingerne.

"Der er stort set ingen mærkbare forbedringer i anbefalingerne. De er i hvert fald meget små. Men jeg vil stemme for dem, da det trods alt er bedre end ingenting," siger Christian Juhl.

LÆS OGSÅ: Revolutionen er afblæst, men nye arbejdsmiljø-anbefalinger indeholder flere opsigtsvækkende forslag

Ordføreren er særligt skuffet over, at ministeren og forligskredsen af partier bag arbejdsmiljøaftalen fra 2019, som Enhedslisten ikke er en del af, blot har blåstemplet AMO-udvalgets initiativer.

"Forligskredsen burde i den grad have sat nogle mere visionære politiske mål. Når parterne ikke har kunnet finde ud af det, så burde forligspartierne have gået videre," mener han.

AMO-udvalget er nået frem til nogle anbefalinger, de kunne blive enige om. Er det ikke fint nok, at forligskredsen i Folketinget tager bestik af det?

"Nej, for det her er lovgivning. Det er ikke en overenskomst, de har siddet og forhandlet, hvor sol og vind skal deles lige mellem arbejdsgiver og fagforeninger. Det handler om arbejdernes beskyttelse, og det er lovbestemt," siger Christian Juhl.

Foreslår 14 dages uddannelse om året

Havde Enhedslisten været en del af forligskredsen, ville han have foreslået mere uddannelse til arbejdsmiljørepræsentanter. Gerne 14 dage om året. Det vil der ifølge Christian Juhl skulle til, hvis de skal kunne opnå en ligeværdig rolle over for ledelsen, når der skal drøftes arbejdsmiljø i virksomheden.

Derudover mener ordføreren, at der skal sanktioneres meget hårdere over for de virksomheder, der ikke overholder arbejdsmiljølovens regler om at etablere en arbejdsmiljøorganisation.

A4 Arbejdsmiljø har forsøgt at få en kommentar fra SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, der er en del af forligskredsen, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser. Venstres arbejdsmiljøordfører, Anne Honoré Østergaard, har ingen kommentarer til forligskredsens drøftelser af AMO-anbefalingerne og henviser til Beskæftigelsesministeriet.

En undersøgelse fra Cowi i 2019 viste, at blot 46 procent af private og statslige virksomheder med over 35 ansatte har oprettet en arbejdsmiljøorganisation, selv om det er et lovkrav. 

GDPR