Seks kvinder og tre mænd støber kuglerne til morgendagens arbejdsmiljøarbejde: Her er deres ønsker

20181001-165613-4-1920x1280we
Beskæftigelsesministeriet har fundet det hold, der skal lægge en ny strategi for arbejdsmiljøarbejdet på danske arbejdspladser. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Beskæftigelsesministeriet har fundet det hold, der skal lægge en ny strategi for arbejdsmiljøarbejdet på danske arbejdspladser. A4 Arbejdsmiljø har interviewet fem af medlemmerne om deres prioriteringer for et nyt AMO-system.

Arbejdet med at lave en ny struktur for organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet på landets arbejdspladser er efter lidt coronaforsinkelser endelig påbegyndt.

Fredag i sidste uge afholdt det nedsatte AMO-udvalg bestående af faglige organisationer, arbejdsgivere, eksperter og Beskæftigelsesministeriet det første af i alt seks-syv møder.

LÆS OGSÅ: Minister-notat: Sådan bremser covid-19 tidsplanen for ny arbejdsmiljølov

På møderne skal man drøfte grundlaget og potentialet for et nyt system for arbejdsmiljøorganisationen (AMO), der er drivkraften bag arbejdsmiljøarbejdet på landets arbejdspladser.

Det er med andre ord fremtidens nære arbejdsmiljøindsats, det ni mand store udvalg har i sine hænder.

Møderne tager udgangspunkt i fem fastlagte temaer og skal munde ud i en samlet bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde. AMO-udvalgets arbejde forventes færdigt ultimo 2020.

Udgangspunktet for udvalgets arbejde er en evaluering af AMO-systemet, som udkom i to rapporter fra hhv. COWI/Team Arbejdsliv og Rambøll i januar.

I rapporten fra COWI/Team Arbejdsliv var en af konklusionerne, at de virksomheder, som udnytter de fleksible muligheder for at organisere sin AMO, vurderer, at det har en positiv betydning for arbejdsmiljøarbejdet.

LÆS OGSÅ: Kraftig kritik før AMO-drøftelser: Besvarelser fra AMR'er udeladt i central rapport

I rapporten fra Rambøll, der blev udsat for kritik, fordi arbejdsmiljørepræsentanternes besvarelser blev udeladt, fremgår det, at mere end 85 procent af AMO-medlemmerne (arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter) vurderer, at de har den nødvendige tid til arbejdsmiljøarbejdet.

Det tal står dog i kontrast til en LO-undersøgelse fra 2018. Her svarede arbejdsmiljørepræsentanterne, at de ikke har nok tid til tillidshvervet, og 48 procent af dem svarede, at de ikke er blevet tilbudt to eller halvanden dags supplerende arbejdsmiljøuddannelse, som de ellers har krav på.

Den nuværende struktur for arbejdsmiljøorganiseringen på landets arbejdspladser trådte i kraft i 2010. AMO-reformen blev evalueret første gang i 2013 og 2014.

A4 Arbejdsmiljø har talt med en række af de ni nøglepersoner, der i AMO-udvalget skal støbe kuglerne til morgendagens arbejdsmiljøindsats.

Morten Skov Christiansen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH):

- Det vigtigste for os er, at vi får styrket AMO og arbejdsmiljørepræsentanternes rolle. Jeg ser det som fundamentet for det gode arbejde ude på arbejdspladserne, at man har en stærk arbejdsmiljøorganisation, som også kan levere konkrete svar på de udfordringer, der er i virksomheden.

- Det kræver blandt andet, at man har nogle dygtige arbejdsmiljørepræsentanter, som ikke er for langt væk. Derfor er det vigtigt, at der kommer til at være flere arbejdsmiljørepræsentanter fremadrettet. Det skal ikke være sådan, at man skal rejse flere hundrede kilometer for at kunne tale med sin arbejdsmiljørepræsentant.

- Vi skal også kigge på, om arbejdsmiljørepræsentanterne har den uddannelse, de har brug for, og om de har den nødvendige tid til arbejdsmiljøarbejdet, så de undgår at bruge fritiden til det. Det er også vigtigt for FH, at vi får kigget på arbejdsmiljørepræsentanternes beskyttelse mod fyring. Vi har set en højesteretsdom, som gik imod en arbejdsmiljørepræsentant, fordi vedkommende ikke var overenskomstdækket. Det er selvfølgelig vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanterne er beskyttet og kan tale frit som repræsentant for deres kolleger, siger Morten Skov Christiansen.

Malene Salskov Amby, chefkonsulent i AC Akademikerne:

- Det er helt centralt for os at få sikret arbejdsmiljørepræsentanternes beskyttelse. Før vi hopper videre til det, der også er vigtigt, nemlig at videreudvikle AMO-systemet, er vi nødt til at have det helt grundlæggende på plads først. Det vigtigste er, at alle arbejdsmiljørepræsentanter har en særlig beskyttelse mod afskedigelse.

- En undersøgelse, vi har lavet, viser, at dér, hvor man har et dårligt samarbejde med ledelsen, er også dér, hvor flest arbejdsmiljørepræsentanter er nervøse, og hvor færrest har lyst til at genopstille til posten. Hvis man som arbejdsmiljørepræsentant skal indgå i en langsigtet arbejdsmiljøplanlægning på en arbejdsplads er det vigtigt, at man som tillidsvalgt kan føle sig tryg.

- Arbejdsmiljørepræsentanterne spiller en central rolle, men det er vigtigt at få hele arbejdspladsen med, når der diskuteres arbejdsmiljø. Tanken er, at AMO skal løfte arbejdsmiljøet på hele arbejdspladsen. Men desværre ser vi nogle gange, at det ikke sker i det omfang, som det burde. AMO opfattes ikke relevant nok, siger Malene Salskov Amby.


Lars Andersen (Lederne), Christina Sode Haslund (DA), Morten Skov Christiansen (FH) og Peter Hasle (SDU).

Lars Andersen, arbejdsmiljøchef i Lederne:

- Arbejdsmiljø spiller en væsentlig rolle i forhold til virksomhedernes drift og udvikling, og derfor er det vigtigt for os, at vi får en meget velfungerende arbejdsmiljøorganisation, som kan integreres i det arbejde, der foregår på arbejdspladsen.

- Vi skal ikke have et nyt AMO-system for systemets skyld. Der skal skabes fleksibilitet i de regler, der er, så man i højere grad får nogle funktionskrav end egentlige metodekrav til, hvordan arbejdsmiljøorganisationen skal fungere. Det er vigtigt, at vi får det gjort meget tydeligt, hvad der er AMO’s rolle.

LÆS OGSÅ: Hummelgaard: Forbedringer af uddannelse kommer på bordet under AMO-drøftelser

- Vi skal vi have et regelværk om arbejdsmiljøarbejdet, der udstikker, hvilke forventninger vi har til virksomhederne. Men som også giver rum for, at arbejdspladserne kan fylde reglerne ud på en sådan måde, at det giver mening for den enkelte arbejdsplads. AMO skal ikke udformes efter ’one size fits all’-princippet, siger Lars Andersen.

Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA):

- DA’s udgangspunkt er, at vi skal have fokus på arbejdsmiljøet, og ikke på systemet for systemets skyld. De nuværende regler om AMO kommer til kort, når fokus er på, hvornår man skal mødes, hvem man skal mødes med, og hvad man skal tale om. Det er desværre oplevelsen mange steder, at AMO-reglerne handler mere om arbejdsmiljøorganisationen, end det handler om at flytte arbejdsmiljøet.

- Vi mener, at den fleksibilitet, som blev lagt ind i AMO-reformen i 2010, skal fastholdes og styrkes. Virksomhederne i dagens Danmark er meget forskellige og har forskellige udfordringer. Der skal fokus på deres forskellighed og på deres konkrete udfordringer frem for fokus på en tjekliste med 20 opgaver, som AMO skal løbe igennem på faste møder - uanset om det giver mening her og nu ude på den enkelte arbejdsplads.

- Et af de steder, hvor reglerne handler mere om reglerne selv end de arbejdspladser, der faktisk arbejder målrettet på at forbedre deres arbejdsmiljø, er reglerne omkring midlertidige arbejdssteder. I en købmandsvirksomhed, der har tre kiosker, kan købmanden - i samarbejde med medarbejderne - selv bestemme, hvordan de vil organisere arbejdsmiljøarbejdet mellem de tre kiosker. Rengøringsvirksomheden, som har et hovedkontor, og som gør rent på to forskellige adresser, skal derimod oprette to nye arbejdsmiljøorganisationer ude på de her to arbejdssteder - alene fordi det betragtes som midlertidige arbejdssteder.

- I DA’s optik bidrager det ikke nødvendigvis til et bedre arbejdsmiljø. Det bidrager til, at vi får flere arbejdsmiljøorganisationer og flere arbejdsmiljørepræsentanter. Men det må i vores optik aldrig blive målet. Målet skal være, at vi får flyttet arbejdsmiljøet, lyder det fra Christina Sode Haslund.

Peter Hasle, professor ved Syddansk Universitet:

- Jeg forventer, at udvalget kommer med nogle bud på, hvordan vi kan styrke arbejdsmiljøindsatsen gennem en stærkere AMO, som er integreret i det systematiske arbejdsmiljøarbejde. Udvalget skal også kigge på en bekendtgørelse for systematisk arbejdsmiljøarbejde, som vi ikke har haft i Danmark før.

- Jeg kan byde ind med nogle sammenhænge mellem det, vi forskningsmæssigt ved, og den arbejdspladspraksis, som det skal spille ind i. Jeg kan bidrage med min viden efter at have forsket i det her i mange år. Der er andre i udvalget, der sidder med nogle organisationsinteresser og viden fra deres medlemmer om, hvordan de opfatter situationen. Disse indspark er ligeledes vigtige.

- Jeg vil gerne bidrage til, at arbejdsgivere og lønmodtagere kan finde fælles løsninger i udvalget. Jeg kommer med forskningsmæssig viden, der kan facilitere processen, siger Peter Hasle.

AMO-udvalgets øvrige medlemmer er:

Vibe Westh, vicedirektør og konstitueret direktør i Arbejdstilsynet (formand for udvalget)

Nina Hedegaard, arbejdsmiljøpolitisk konsulent i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Louise Koldby Dalager, kontorchef i Kommunernes Landsforening (KL)

Christine Ipsen, lektor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Fem temaer skal drøftes

Ifølge kommissoriet for AMO-udvalgets arbejde skal der drøftes fem særskilte temaer. Det drejer sig om:

  • Arbejdsmiljørepræsentantens beskyttelse
  • Organisering af AMO tilpasset den enkelte virksomhed og arbejdsmarkedet
  • Styrkelse af samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet
  • Arbejdsmiljø som strategisk element
  • Arbejdsmiljøkompetence
GDPR