Analyse: Arbejdstilsynet risikerer at ende på et sidespor, hvis der kommer flere arbejdsmiljøaftaler

20131230-072745-L-3500x2540ma
Parterne i industrien indgik i 2019 en arbejdsmiljøaftale, der gør, at de selv håndhæver kontrollen med det psykiske arbejdsmiljø uden om Arbejdstilsynet. Det sker i et samarbejde i TekSam. Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Fagbevægelsen ønsker at tage endnu større ejerskab over den forebyggende arbejdsmiljøindsats ved at indgå flere aftaler med arbejdsgiverne, men ikke alle fagforeninger er tændte på ideen. Og Arbejdstilsynet risikerer at ende på et sidespor.

Stadig færre danskere er medlem af en overenskomstbærende fagforening.

For at vende den kedelige udvikling har fagbevægelsen støvet en gammel vare af og sat den forrest på hylden. Den vare, fagbevægelsen sætter sin lid til, er arbejdsmiljøaftaler indgået med arbejdsgiverne.

Håbet fra fagbevægelsen er, at aftalerne kan sælges i en ny emballage til danskerne, men med højere kvalitet. Det vil dog kræve en økonomisk håndsrækning fra staten, lyder det.

LÆS OGSÅ: Efter årtiers kamp: Et godt arbejdsmiljø bliver en grundlæggende rettighed på verdensplan

På den måde håber man at signalere, at et medlemskab af en OK-fagforening rent faktisk betaler sig. Særligt, når eller hvis aftalerne rent faktisk munder ud i et bedre arbejdsmiljø.

I sidste måned afholdt Fagbevægelsens Hovedorganisation Lønmodtagernes Topmøde, og her var budskabet klart:

"Flere arbejdsmiljøaftaler kræver viden og ressourcer til at løfte opgaven. Staten skal bidrage til medfinansiering af arbejdsmiljøaftaler og herigennem understøtte de potentialer, der ligger i et styrket partssamarbejde om et bedre arbejdsmiljø," skriver FH i sit forslag i forbindelse med topmødet.

Arbejdstilsynet mister magt

Arbejdsmiljøaftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter er ikke noget nyt fænomen.

Og stadig flere fagforeninger ønsker at løse arbejdsmiljøudfordringer med arbejdsgiverne uden indblanding fra Arbejdstilsynet. Derfor har de indgået en række arbejdsmiljøaftaler, der sætter rammen om det lokale arbejdsmiljøsamarbejde.

Opstår der uenighed om, hvorvidt en aftale er blevet overholdt, skal parterne selv forsøge at ordne stridighederne. Lykkes det ikke, kan sagen afgøres i det fagretlige system. I sidste ende i en faglig voldgift.

Sådan er rammen for de arbejdsmiljøaftaler, der er indgået mellem Dansk Industri og CO-Industri og mellem parterne på forsikringsområdet.

Når lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv står for håndhævelsen af reglerne i eksempelvis et samarbejdsudvalg på arbejdspladsen, er det helt centralt, at parterne er ligeværdige
Jonas Sivkær Pettersen, redaktør, A4 Arbejdsmiljø

Men også på det offentlige område har de faglige organisationer et samarbejde med arbejdsgiverne om det psykiske arbejdsmiljø.

Det sker i det såkaldte SPARK-samarbejde, hvor konsulenter rykker ud til kommunale arbejdspladser og vejleder om samarbejdet mellem ledere og medarbejdere, der typisk finder sted i det lokale MED-udvalg eller TRIO-samarbejde.

Til forskel fra arbejdsmiljøaftalerne i industrien og på forsikringsområdet, har SPARK-konsulenterne ikke beføjelse til at håndhæve og kontrollere, om arbejdsmiljøloven er overholdt. Her har Arbejdstilsynet fortsat mulighed for at udstede påbud, hvis sosu-medarbejderne i en kommune udsættes for et højt arbejdspres, der strider mod arbejdsmiljøreglerne.

Skævvridning i kompetencer

Selv om FH nu lægger op til arbejdsmiljøaftaler i flere brancher, er forslaget ikke lige populært i alle fagforeninger. Her er der nemlig også en frygt for, at Arbejdstilsynets myndighedsrolle bliver udvandet, hvis de i endnu højere grad end tidligere ikke må komme på besøg og tjekke, om arbejdsmiljøloven overholdes.

Når lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv står for håndhævelsen af reglerne i eksempelvis et samarbejdsudvalg på arbejdspladsen, er det helt centralt, at parterne er ligeværdige og kan tage diskussionen ud fra det samme vidensniveau.

I disse år sker der en kæmpe kompetenceopbygning i virksomhedernes ledelseslag, når det kommer til arbejdsmiljø. Hvis den menige tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant skal kunne følge med i den udvikling, vil det nok kræve endnu mere uddannelse.

Set i det lys har fagbevægelsen længe skreget på mere uddannelse til de tillidsvalgte. I dag skal arbejdsmiljørepræsentanter nemlig stå tidligt op for at kunne følge med, hvis der opstår fortolkningstvister i indgåede arbejdsmiljøaftaler. 

Heldigvis er de fleste HR-chefer, arbejdsledere og EHS-managere interesserede i at finde mindelige løsninger med medarbejderne, men det ændrer ikke på, at der i dag er en skævvridning i, hvor meget arbejdsmiljøviden henholdsvis ledelsesrepræsentanter og medarbejderne har opbygget.

Fik stor pengepose for kort tid siden

Pengene fra staten, som FH ønsker sig for at kunne gøre flere arbejdsmiljøaftaler til virkelighed, skal blandt andet gå til at klæde medarbejderne på i samarbejdet med ledelsen. Men der er også behov for flere midler til en mere generel kapacitetsopbygning af partssystemet, mener FH.

Arbejdsmarkedets parter sidder i øvrigt i denne tid og pønser på et fælles udspil til en ny arbejdsmiljøreform. Et udspil, der ventes at komme forud for, at regeringen præsenterer sit eget udspil efter sommerferien.

Og når vi nu taler om Arbejdstilsynet: Hvordan vil de have det med at få frataget endnu flere kontrolbeføjelser, hvis der fremover indgåes flere arbejdsmiljøaftaler mellem parterne? 
Jonas Sivkær Pettersen, redaktør, A4 Arbejdsmiljø

Spændende bliver det, om FH får overtalt arbejdsgiverne til at gå med på deres konkrete forslag om flere arbejdsmiljøaftaler og flere penge til partssystemet.

Det er nemlig ikke længe siden, at Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) – som parterne har ansvaret for – fik en saltvandsindsprøjtning på knap 100 millioner kroner. Disse midler er øremærket BFA’ernes opgave med at nå de ambitiøse nationale arbejdsmiljømål i 2030.

Er ministeren med på idéen?

Det interessante bliver, om beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og Folketingets partier vil spytte endnu flere midler i parternes pengekasse i en tid, hvor Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fattes penge. 

Og når vi nu taler om Arbejdstilsynet: Hvordan vil de have det med at få frataget endnu flere kontrolbeføjelser, hvis der fremover indgåes flere arbejdsmiljøaftaler mellem parterne? 

Tilsynet vil nok mene, at de er de bedste til at kontrollere, om arbejdsmiljøloven overholdes på landets arbejdspladser. For dem vil det handle om faglig stolthed. 

Når fagbevægelsen spørger sine medlemmer om, hvad det vigtigste er, de bør kæmpe for, svarer mange et godt arbejdsmiljø. Og netop derfor skal flere arbejdsmiljøaftaler mellem parterne være den vare, der skal lokke flere danskere tilbage i de overenskomstbærende fagforeninger.

Spørgsmålet er, om et tættere partssamarbejde om arbejdsmiljøet bliver det, der får danskerne til at stå i kø foran fagbevægelsens medlemsbutik.

I første omgang skal de have overtalt arbejdsgiverne og politikerne til at se værdien i forslaget.