Analyse: Normalt vil alle juble over flere midler til arbejdsmiljøet - men valgkampen risikerer at koste storstilet plan livet

20220223-145623-L-4267x2845ma__1_
Det er langt fra sikkert, at det lykkes beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) at nå i mål med et nyt arbejdsmiljøforlig før et folketingsvalg. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Regeringens ambitioner for arbejdsmiljøet er store i nyt udspil. Men der er en reel risiko for, at de ikke når at blive til virkelighed. Særligt forslaget om at give Arbejdstilsynet en permanent bevilling fra 2027 er på vippen, vurderer A4 Arbejdsmiljøs redaktør.

Da en journalist dristede sig til at spørge Peter Hummelgaard (S) om pengene i et nyt arbejdsmiljøudspil blot var ’fugle på taget’, kom svaret fra beskæftigelsesministeren prompte.

Det er de overhovedet ikke, måtte man forstå.

Seancen udspillede sig på parkeringspladsen foran Fagbevægelsens Hovedorganisations hovedkvarter i København torsdag, hvor Peter Hummelgaard præsenterede regeringens længe ventede udspil til en ny arbejdsmiljøaftale.

Regeringen agter at tilføre arbejdsmiljøområdet 1,3 milliarder kroner frem til 2026, og fra 2027 og ’så langt øjet rækker’ - som ministeren formulerede det - 200 millioner årligt.

En plan, der af fagbevægelsen bliver kaldt 'historisk'.

LÆS OGSÅ: Regeringen står klar med "historisk" sanering af Arbejdstilsynet

Men spørgsmålet fra journalisten er ikke grebet ud af den blå luft. Der er faktisk en reel risiko for, at de kommende forhandlinger om en ny aftale, der skal erstatte arbejdsmiljøforliget fra 2019, strander.

Det indrømmede ministeren da også selv under præsentationen af udspillet.

Og særligt ambitionen om at give Arbejdstilsynet en fast årlig bevilling er på vippen. 

Årsagen ligger lige for: Et folketingsvalg spøger i horisonten, og muligheden for, at der går valgkamp i den, er overhængende.

Fjeren i Hummelgaards hat

Normalt er arbejdsmiljøområdet ikke et politikområde, hvor der er de store sværdslag mellem partierne. Det skyldes, at arbejdsmarkedets parter ofte finder fælles fodslag om initiativer, inden de bliver indstillet til ministeren forud for politiske forhandlinger på Christiansborg.

Derfor bliver der som regel ofte indgået brede aftaler med både blå og røde partier.

Men selv om der sædvanligvis er konsensus om arbejdsmiljøet, kan det se helt anderledes ud denne gang.

De blå partiers lyst til at give Peter Hummelgaard og resten af regeringen en fjer i hatten ved at indgå en bred arbejdsmiljøaftale tæt på et folketingsvalg er lille.

I forrige uge var Venstre med til det sidste i forhandlingerne om loft over huslejen, men partiet valgte i sidte ende at stå uden for aftalen, som blev indgået mellem regeringen og støttepartierne.

Selv om der normalt er konsensus om arbejdsmiljøet, kan det se helt anderledes ud denne gang

Det kan ikke udelukkes, at et lignende scenarie kommer til at gentage sig i forhandlingerne om en arbejdsmiljøaftale.

Til A4 Arbejdsmiljø fortæller Venstres arbejdsmiljøordfører, Anne Honoré Østergaard, at partiet selvfølgelig kommer til forhandlingerne, der starter op den 13. september, men at regeringens udspil ”desværre ikke er særligt konkret”.

Det Konservative Folkeparti ønsker slet ikke at kommentere udspillet.

Ukonkrete hensigtserklæringer

Og Venstres ordfører har faktisk en pointe.

Foruden de konkrete midler, regeringen vil afsætte til Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og kampen mod social dumping, er mange af de andre ting i udspillet løse hensigtserklæringer.

Regeringen agter - selvfølgelig, fristes man til at sige - at indføre en autorisationsordning for virksomheder, der arbejder med asbest, og det er jo konkret.

Til gengæld er udspillet blottet for tydelige initiativer på det psykiske område.

Faktisk står der blot, at ”regeringen foreslår at styrke indsatsen for et godt psykisk arbejdsmiljø”. Hvem vil ikke det?

Sidder der en borgerlig minister for bordenden efter et valg, er det langt fra sikkert, at de varige bevillinger til Arbejdstilsynet fra 2027 fastholdes

Et andet sted i udspillet fremgår det, at den grønne omstilling udløser nye arbejdsmiljøudfordringer som følge af ny teknologi, og at Arbejdstilsynet derfor skal igangsætte en indsats med fokus på de nye risici.

Hvad betyder det? Og hvad er det konkret, tilsynet skal i gang med?

Man får det indtryk, at regeringen bevidst har designet et udspil, der på forhånd ikke skal genere nogen af Folketingets partier i håb om øge chancen for en bred aftale. At hullerne og manglerne i udspillet skal fyldes ud og konkretiseres under forhandlingerne.

Bunden opgave

Der hersker ingen tvivl om, at partierne ser det som en bunden opgave at komme i mål med et arbejdsmiljøforlig inden årsskiftet. Årsagen er, at Arbejdstilsynet midlertidige bevilling står til at udløbe.

Men det kommer ikke nødvendigvis til at ske før et valg.

Får tilsynet ikke tilført flere midler, risikerer det at skulle nedlægge over 200 fuldtidsstillinger. Det ønsker ingen. 

Men det er en ubekendt faktor, om det bliver Peter Hummelgaard eller en helt ny beskæftigelsesminister, der skal lande en aftale.

LÆS OGSÅ: Overblik: Her er 12 punkter i nyt arbejdsmiljøudspil

Sidder der en borgerlig minister for bordenden efter et valg, er det langt fra sikkert, at de varige bevillinger til Arbejdstilsynet fra 2027 fastholdes. Og det vil være lidt af et nederlag for fagbevægelsen og de røde partier. 

Arbejdsmiljøforhandlingerne står altså over for en skæbnestund. Som det i øvrigt også er tilfældet med de igangværende forhandlinger om en reform af arbejdsskadesystemet.

Begge risikerer at kuldsejle før folketingsvalget, der som bekendt kan komme når som helst.

"Jeg tager gerne paneldebatter med de partier, der vil slække på arbejdsmiljøindsatsen. Det vil jeg glæde mig til at stille op til," lød det fra ministeren torsdag.

Så er bolden givet op.

GDPR