Analyse: Arbejdsmiljøets supervåben mangler ammunition – behov for opgør med fejlslagen indsats

Den blev kaldt et ”historisk” fremskridt og et supervåben i kampen mod stress, mobning og udbrændthed på danske arbejdspladser. Men bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, der nu er mere end to år gammel, har aldrig fået den flyvehøjde, man havde håbet på.

Alt for få arbejdspladser kender nemlig til bekendtgørelsen, der samler al eksisterende arbejdsmiljølovgivning på det psykiske område i en samlet lovtekst.

Skuffelsen er stor, og i fagbevægelsen er der, ifølge A4 Arbejdsmiljøs oplysninger, en udbredt frustration over, at Arbejdstilsynet og arbejdsgiverne ikke har gjort mere for at udbrede kendskabet.

Men fagbevægelsen må også gribe i egen barm. Ganske vist har Fagbevægelsens Hovedorganisation afholdt en række webinarer og fyraftensmøder for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter for at få budskabet ud. 

Men hvis ikke medarbejderne sætter det på dagsordenen, når de sidder over for ledelsen til møder i samarbejdsudvalget på arbejdspladsen, kommer bekendtgørelsen formentlig aldrig ud og virker i praksis.

LÆS OGSÅ: Akademikerne: Lever bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø?

Håbet er, at de tillidsvalgte med bekendtgørelsen i hånden, går til deres arbejdsgiver og fortæller, at det nu står sort på hvidt, hvad han eller hun er forpligtet til.

Som bekendt er det arbejdsgiveren, der leder og tilrettelægger arbejdet, og bekendtgørelsen får først for alvor vind i sejlene, når landets chefer tager den til sig og gør forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø til en vigtig ledelsesopgave.

Parter: Send flere penge til formidling

I en fælles erkendelse af, at kommunikationskampagnen har fejlet, har arbejdsmarkedets parter - i et indspil til forhandlingerne om en ny arbejdsmiljøreform - foreslået, at der afsættes flere midler til en større formidlingsindsats om bekendtgørelsen hos Arbejdstilsynet og BFA (Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø, red.).

LÆS OGSÅ: Analyse: Lynaftale forhindrede blodbad - men permanent løsning for arbejdsmiljøet har lange udsigter

Forslaget vandt imidlertid ikke indpas hos beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), da han, før folketingsvalget, præsenterede S-regeringens udspil til en ny arbejdsmiljøreform. Her var der nemlig ikke fundet penge til parternes ønske.

Argumenterne for at polstre indsatsen for det psykiske arbejdsmiljø ligger lige for. Sjældent har så mange lønmodtagere været udsat for psykiske belastninger, der går ud over trivslen på både jobbet og hjemmefronten. 

Samtidig oplever knap hver tredje lønmodtager, ofte eller altid, at få uventede opgaver på jobbet, der øger tidspresset, viser en arbejdsmiljøundersøgelse fra Arbejdstilsynet fra i år.

Ser man alene på sundhedsvæsenet og den øvrige offentlige sektor, er de tal væsentligt højere. Noget må gøres, hvis der skal sættes en prop i medarbejderflugten og antallet af langtidssygemeldinger i den offentlige sektor.

Bør være slut med forkølede kampagnevideoer

Om kort tid udkommer den anden vejledning, der beskriver, hvordan ledere undgår at give uklare og modstridende krav i arbejdet.

Med vejledningen får ledere og medarbejdere en detaljeret anvisning i, hvordan ledelsen bør forebygge og håndtere, hvis eksempelvis krav til arbejdsopgaverne ikke flugter med den tid, medarbejderne har til at løse dem.

LÆS OGSÅ: Eksperter fælder dom over udkast til psykisk bekendtgørelse: Fra 'ganske vag' til 'et væsentligt fremskridt'

I starten af 2023 ventes så den tredje og sidste vejledning at udkomme, som handler om høje følelsesmæssige krav i arbejdet. De to vejledninger kommer i kølvandet på den første om stor arbejdsmængde og tidspres, der udkom i 2021.

Skal man undgå, at vejledningerne kommer til at ligge gemt væk på en underside på Arbejdstilsynets hjemmeside, kræver det, at man sætter gang i en omfattende kommunikationsindsats, hvor BFA’erne bør få en nøglerolle.

Særligt, fordi de i modsætning til tilsynet, har legitimitet og repræsenterer ledelses- og arbejdstagersiden. 

Korte, forkølede kampagnevideoer på Arbejdstilsynets SoMe-kanaler, kommer formentlig ikke til vinde genklang på fabriksgulvet og sygehusafdelingen.