Analyse: Kommunale chefer bør lytte til jungletrommerne fra statslige arbejdspladser

20210215-091521-L-1920x1280we
KL's Michael Ziegler præsenterer den kommunale overenskomstaftale. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Ny uddannelse i psykisk arbejdsmiljø kan give kommunale ledere en helt ny indsigt i ledelse og trivselsarbejde. Men den er ikke et quick fix i kampen mod lavere sygefravær.

Sygemeldinger på stribe. Manglende korpsånd. Og et rekrutteringsproblem ud over det sædvanlige.

Sådan var arbejdsvilkårene for ansatte på det skandaleramte plejehjem Kongsgården i Aarhus, der i sommer blev udstillet til spot og spe i bedste sendetid for kritisabelt plejesvigt af en 90-årig, dement kvinde.

Efter den voldsomme TV 2-dokumentar konkluderede en kommunal rapport fra Kongsgården, at det psykiske arbejdsmiljø havde forstærket plejehjemmets problemer med fastholdelse, rekruttering og højt sygefravær.

Eksemplet fra Aarhus er ikke en enlig svale, om end det er en svale med amputerede ben. I mange af landets 98 kommuner er der problemer med sygefraværet. Som oftest fordi trivslen og arbejdsmiljøet har set bedre dage.

LÆS OGSÅ: OK-aftale: Kommunale ledere skal tilbydes uddannelse i psykisk arbejdsmiljø

Både kommunerne og regionerne kan dvæle ved den kedelige kendsgerning, at de kæmper med et højere sygefravær end i både staten og den private sektor.

Derfor var Kommunernes Landsforening (KL) og kommunale lønmodtagerne ret hurtigt enige om, at det første spadestik til en frivillig lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø for kommunale chefer skulle tages i forbindelse med den overenskomstaftale, der faldt på plads mandag.

Den nye lederuddannelse skal først udvikles. Den vil i første omgang køre som et pilotprojekt, der skal evalueres.

På uddannelsen, der er frivillig, kan kommunale chefer med personaleansvar få værktøjer til at håndtere og forebygge problemer med stress, krænkelser og vold på arbejdspladsen.

Ond spiral risikerer at fortsætte

Kommunale ledere har et stort ansvar i forhold til at løfte trivslen blandt sosu’er, pædagoger, lærere og kontoransatte. Sker det ikke, vil den onde spiral med langtidssygemeldinger og manglende rekruttering fortsætte.

Det vil tære endnu mere på kommunekassen og kvaliteten af den borgernære velfærd.

Den nye lederuddannelse er nok ikke det vidundermiddel, der vender udviklingen alene, men den kan blive et boost i den positive retning.

I hvert fald står uddannelsen på skuldrene af en lignende uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for statslige ledere, der med succes har kørt siden 2019.

Men hvis de positive erfaringer og lyden fra jungletrommerne finder vej fra de statslige styrelser til de kommunale kontorer, vil det blive en form sag at få booket kurserne til den nye kommunale lederuddannelse
Jonas Sivkær Pettersen, redaktør, A4 Arbejdsmiljø

En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at ledere i staten har taget godt imod uddannelsen. I rapporten står der:

”Evalueringen viser, at deltagerne har fået basal viden om psykisk arbejdsmiljø, konkrete redskaber, de kan bruge i deres daglige virke på arbejdspladserne, samt større tryghed i deres egen rolle i forbindelse med forebyggelse af mistrivsel og håndtering af konkrete udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdsplads”.

Som det er tilfældet med den statslige uddannelse, vil den kommunale også blive brugerfinansieret. Det betyder, at kommunerne selv skal finde penge til at sende sine ledere afsted.

Men hvis de positive erfaringer og lyden fra jungletrommerne finder vej fra de statslige styrelser til de kommunale kontorer, må det blive let at få booket kurserne til den nye kommunale lederuddannelse.

Fælles uddannelse til TRIO'en

Også det formelle arbejdsmiljøarbejde i kommunerne, der varetages i MED-udvalgene TRIO’en, får en uddannelsesmæssig saltvandsindsprøjtning med den nye overenskomstaftale.

Parterne er enige om at opbygge en fælles uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

Uddannelsen skal administreres i regi af Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), der et tværgående samarbejde mellem KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet.

Det har særligt været et stærkt ønske fra lønmodtagerside med en uddannelse i psykisk arbejdsmiljø, hvor både arbejdsgiver og medarbejderrepræsentanter deltager.

Det springende punkt er, hvor specifikke målene bliver – og hvordan skal der følges op, hvis forbedringerne udebliver?
Jonas Sivkær Pettersen, redaktør, A4 Arbejdsmiljø

Planen er, at uddannelsen skal bruges som forum til at diskutere den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Den tydeliggør reglerne om stress, uklare krav i arbejdet, krænkelser og vold.

Mens kommunernes overenskomst med dertilhørende lønstigninger og arbejdsmiljøforbedringer er på plads, venter vi i spænding på, om de ansatte i regionerne får samme løft i forhold til arbejdsmiljøet.

LÆS OGSÅ: Top 20: Disse kommuner har det højeste sygefravær

Det vil nok ikke komme som den store overraskelse, hvis forhandlerne på det regionale område om kort tid præsenterer en tilsvarende lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø.

Spørgsmålet er blot, hvilken effekt i arbejdsmiljøet uddannelserne vil få på sigt.

Det går desværre den forkerte vej med det psykiske arbejdsmiljø i Danmark.

Flere mistrives på jobbet

De seneste tal viser, at andelen af lønmodtagere, der falder inden for det såkaldte belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø, er steget med 6,2 procent fra 2012 til 2018, hvor den seneste opgørelse er fra.

Lønmodtagere, der falder inden for indekset, oplever én eller flere psykiske belastninger på jobbet. Det kan handle om stress, vold, høje følelsesmæssige krav eller depressive symptomer forårsaget af arbejdet.

Det kan ikke blive ved med at gå. Det ved politikerne og arbejdsmarkedets parter også godt. Derfor blev der i 2019 indgået en ny politisk arbejdsmiljøaftale, der skal gentænke indsatsen.

Foruden nye arbejdsmiljøuddannelser blev der før jul opsat nye nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen, der i 2021 skal materialisere sig i specifikke måltal i de enkelte brancher. Herunder omsorgsbrancher i den offentlige sektor.

Det springende punkt er, hvor specifikke målene bliver – og hvordan skal der følges op, hvis forbedringerne udebliver?

Det skulle vi gerne blive klogere på i løbet af året.

Imens må Kongsgården og andre offentlige arbejdspladser forsøge at holde sygefraværet i skak og trivslen oppe.

GDPR