Analyse: Nu er det alvor - indsatsen mod stress tåler ikke flere fejltrin
[email protected]
Selv om politikerne og arbejdsmarkedets parter i en årrække har gravet dybt i værktøjskassen i kampen mod stress, går det stadig den forkerte vej med at forebygge den største folkeepidemi i Danmark.
Alt for mange danskere har svært ved at få enderne til at mødes, når de skal kombinere et travlt privatliv med et arbejdsliv, hvor opgaverne hober sig op.
LÆS OGSÅ: Mads Samsing: Når en medarbejder går ned med stress, bør det få alle alarmklokker til at bimle
Situationens alvor blev bekræftet, da Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed tidligere på foråret offentliggjorde en række gruopvækkende tal i Den Nationale Sundhedsprofil 2021, der undersøger danskernes generelle trivsel og sundhedstilstand.
Hele 29,1 procent af danskere over 16 år scorer højt på en defineret stressskala. I 2017 var tallet 25,1 procent og i 2013 21,3 procent.
184.000 danskere har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet i 2021.
Det går med andre ord den gale vej. Og der er behov for handling nu. Tiden, hvor man kunne parkere stressdebatten ved at nedsætte et panel af eksperter, der efter en række møder fremlægger ubrugelige anbefalinger og løsningsforslag, må endegyldigt være forbi.
I 2019 udkom et Nationalt Stresspanel med 12 anbefalinger til at bekæmpe stress blandt de mindste i børnehaven, studerende og det arbejdende folk. Forslagene blev med rette kritiseret for at være for luftige, og så bestod panelet ikke af en eneste stressforsker.
Flere trak på både skulderen og smilebåndet, da panelet opfordrede til, at man lukkede ned for det forkætrede forældreintra Aula, og bad tech-industrien om at "respektere menneskers biologiske, sociale og psykologiske behov".
Den var vel nok særligt rettet mod Facebook.
Har ministeren noget med i posen?
Der er simpelthen brug for at kickstarte stressdebatten igen, og i næste uge vil Danmarks næststørste fagforbund, HK, gøre et forsøg. Det sker, når fagforbundet torsdag inviterer op mod 1.100 tillidsvalgte til et stormøde om arbejdsrelateret stress i Fredericia.
Hensigten med stormødet er at klæde HK's tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på med den nyeste viden, så de bliver endnu bedre til at tage hånd om kolleger, der er vej til at bukke under for arbejdspresset.
Tiden, hvor man kunne parkere stressdebatten ved at nedsætte et panel af eksperter, der efter en række møder fremlægger ubrugelige anbefalinger og løsningsforslag, må endegyldigt være forbi
Jonas Sivkær Pettersen, redaktør, A4 Arbejdsmiljø
Men målet med stormødet, hvor beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i øvrigt kommer og holder et oplæg, er også at sende et signal og et wakeup call til Christiansborg: Stressepidemien skal standses!
Selvom der i programmet for stormødet står, at ministeren vil give regeringens bud på, hvordan man kan komme stressudfordringen til livs, er det yderst tvivlsomt, om han har noget konkret med i posen.
LÆS OGSÅ: Sygeplejerske-næstformand: Særlig cocktail skaber stress - det skal vi forebygge
Derimod vil Peter Hummelgaard utvivlsomt slå på, at den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø ifølge hans opfattelse er et nyttigt redskab, der skal sørge for, at arbejdsgiverne husker at forebygge situationer, der tipper læsset for deres medarbejdere. En ny vejledning om stor arbejdsmængde og tidspres tydeliggør arbejdsgivernes forpligtelser yderligere.
Arbejdsgiverne vil sætte foden ned
Noget tyder på, at HK vil bruge det kommende stormøde som en løftestang til at få stressdebatten frem i bussen igen. Det har længe været en kæphest for HK at få flere psykiske arbejdsskader anerkendt. Blandt andet de sager, hvor medarbejdere er blevet syge af at have for travlt på jobbet.
Samtidig vil det være en fjer i hatten for fagforbundet, hvis godtgørelsesniveauet for de medlemmer, der bliver fyret efter en langtidssygemelding med stress, hæves.
Stresssygemeldinger er ikke kun skadeligt rent menneskeligt. De volder også stor skade samfundsøkonomisk
Jonas Sivkær Pettersen, redaktør, A4 Arbejdsmiljø
Det er dog langtfra sikkert, at HK får ønskerne opfyldt. Psykiske arbejdsskader et komplekse, og det kan være svært at dokumentere, om stressbelastninger skyldes forhold i privatlivet, eller om det er overvejende sandsynligt, at de er arbejdsrelaterede.
Arbejdsgiverne vil uden tvivl sætte foden ned, hvis der er optræk til, at de i højere grad skal bevise deres uskyld i psykiske arbejdsskadesager.
LÆS OGSÅ: DA: Forenklet fremstilling af stress forhindrer forebyggelse
Beskæftigelsesministeren forventes inden længe at præsentere et udspil til en ny arbejdsskadereform. Det bliver interessant at se, om udspillet vil indeholde initiativer, der kan munde ud i, at flere psykiske arbejdsskader bliver anerkendt.
Men det handler også om forebyggelse. Stresssygemeldinger er ikke kun skadeligt rent menneskeligt. De volder også stor skade samfundsøkonomisk.
Det er på tide at få sat en prop i den kedelige udvikling.
