Slår alarm: Arbejdet med udsatte børn lider under ubærlige vilkår

For socialrådgivere hænger trivsel i arbejdet tæt sammen med mulighederne for at støtte og hjælpe mennesker med behov ordentligt og professionelt.

De seneste måneder har vi modtaget en lind strøm af fortællinger fra socialrådgivere om, hvordan mangel på tid til arbejdet med borgerne har store konsekvenser for deres mentale og fysiske helbred. For eksempel:

- Jeg arbejder minimum 40-45 timer om ugen og kan stadig ikke nå alt det arbejde jeg har på bordet. Arbejdet er blevet til konstant ildslukning, hvor hverken jeg eller borgerne på den anden side kan trække vejret. Jeg går rundt med en konstant dårlig samvittighed over for borgerne, som ofte skal vente for længe på den støtte, de har behov for.

LÆS OGSÅ: Magisterformand: Stort arbejdspres presser vores medlemmer

Andre fortæller, at de bruger det meste af deres arbejdstid på dokumentation frem for tid med de mennesker, der har brug for dem, og mange efterlyser tid til ting, der burde være selvfølgeligheder på enhver arbejdsplads: pauser, faglig sparring med kolleger, efteruddannelse.

Afbureaukratisering ikke nok

Helt generelt ved vi, at det grundlæggende problem for socialt arbejde i dag er mangel på tid.

Derfor kommer vi ikke uden om at diskutere, hvordan vi kan skaffe flere ressourcer til arbejdet med udsatte børn, voksne, ledige, mennesker med handicap og andre med behov for støtte.

Men dokumentation er også en forudsætning for godt, socialt arbejde, og selvom omfanget helt sikkert kan diskuteres, skal der være tid til at sikre borgernes retssikkerhed og ordentlig overlevering af sager.

Derfor er afbureaukratisering nok en del af svaret, men slet ikke nok til at rette op på problemerne med socialrådgivernes arbejdsmiljø, som i nogle kommuner er massive.

Arbejdet med udsatte børn stresser

Socialrådgivere er Danmarks mest stressede faggruppe, og en rapport, som COWI har lavet for Dansk Socialrådgiverforening, viser, at hver tredje socialrådgiver er stresset ofte eller hele tiden, mens det samme gælder 16 procent af lønmodtagerne generelt.

Værst ser det ud for de socialrådgivere, der arbejder med udsatte børn: Her er tallet 44 procent!

Og når vi nu ved, at stressbelastningen i høj grad hænger sammen med manglende muligheder for at lave godt socialt arbejde til gavn for borgerne, så er det første skridt lige til: Politikerne skal prioritere det sociale arbejde, både politisk og økonomisk. 

Så længe kommunerne bliver holdt i meget stramme økonomiske tøjler, kan de ikke løfte socialområdet, herunder det sociale arbejde, ordentligt, men de må også gribe i egen barm. 

Udfordringerne står i kø

For eksempel ved vi fra de socialrådgivere, som arbejder med udsatte børn, at en del af det overflødige bureaukrati, de slås med, ikke skyldes lovgivning, men kommunens egne regelsæt og dårlige it-systemer.

LÆS OGSÅ: Positiv udvikling: Færre ansatte på jobcentre oplever chikane og trusler

Nogle kommuner er ikke gode nok til at oplære og inddrage medarbejderne, tilbyde dem efteruddannelse og udvise tillid til deres faglighed.

Andre steder har socialrådgiverne ikke mulighed for at tilbyde for eksempel ledige med sociale eller helbredsmæssige udfordringer en indsats eller behandling, der passer til den enkeltes behov.

Udfordringerne står i kø, men de kan løses, og vi håber og tror, at politikerne er klar til at gøre noget ved dem.

I den sammenhæng er det positivt, at regeringen har sat vilkårene for det sociale arbejde på dagsordenen, både når det gælder udsatte voksne og børn, og vi ser frem til at bidrage med vores viden fra virkeligheden.