Arbejdsmiljø får nøglerolle i kommission, men eksperterne tror ikke på mærkbar effekt

20191205-092246-L-1920x1281we
Mandag præsenterede den såkaldte Robusthedskommission 20 anbefalinger til, hvordan vi skaber en mere robust sundheds- og ældrepleje. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Anbefalingerne fra regeringens Robusthedskommission til et bedre, stærkere sundhedsvæsen, gør arbejdsmiljøet til en central løsningsbrik. Men eksperter tror ikke på, at anbefalingerne for alvor vil forbedre arbejdsmiljøet.

Da kommissionsformand Søren Brostrøm foran blinkende kameraer mandag præsenterede, hvilke anbefalinger han og Robusthedskommissionen mener kan skabe et solidt sundhedsvæsen i fremtiden, blev arbejdsmiljøet gjort til en helt central brik i ligningen.

Og det er en vigtig erkendelse, mener flere eksperter, som A4 Arbejdsmiljø har snakket med. For faktisk viser ny forskning fra blandt andet Københavns Universitet, at hvis arbejdsmiljøet er optimalt for alle medarbejdere, vil op mod halvdelen af de medarbejdere, som ellers forlader arbejdspladsen inden for et år, kunne blive fastholdt. 

Kommissionens 20 anbefalinger, der blandt andet skal svare på spørgsmål, som hvad der skal der til for at tiltrække og fastholde sundhedsansatte, går blandt andet på, at vagterne skal fordeles mere lige, og flere medarbejdere skal op i tid.

Men selvom fokuset er rigtigt, så er eksperterne usikre på, om anbefalingerne kan gøre en forskel. Overlæge og forskningsansvarlig på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Gødstrup, Johan Hviid Andersen, er klar i spyttet, da A4 Arbejdsmiljø spørger ham, om han tror, at anbefalingerne vil skabe et bedre arbejdsmiljø og et mere robust sundhedsvæsen.

"Nej, det tror jeg faktisk ikke rigtig på. Det at gøre det mere fleksibelt for de ældre, så man gradvist kan gå ned i tid, synes jeg er et godt forslag. Men det er sådan set det eneste af de forslag, som jeg rigtig tror på. Jeg savner regulære tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet," siger han.  

LÆS OGSÅ: Her er Robusthedskommissionens anbefalinger på arbejdsmiljøområdet

Den analyse bliver bakket op af professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Jakob Kjellberg. 

"Det er en glimrende sammenfatning af alt det, vi har snakket om de seneste 10-20 år, og det er jo svært at være uenig i meget af det. Men det er jo noget, vi har sagt og vidst i lang tid. Der står ikke antydning af noget nyt, og det havde jeg heller ikke forventet, men spørgsmålet er, om nogen blev særlig meget klogere af den rapport," siger han til A4 Arbejdsmiljø. 

Solidarisk vagtfordeling

En af de centrale anbefalinger fra kommissionen går på, at aften-, natte-, og weekendarbejde skal fordeles mere lige i fremtiden. Det indebærer blandt andet, at faglige siloer skal nedbrydes, og flere skal bidrage, så gruppen der kan tage del i de sure vagter bliver større. 

I foråret vedtog Region Hovedstaden et lignende forslag om, at alle nyansatte sygeplejersker, alt social- og sundhedspersonale og alle jordemødre skal tage minimum 18 vagter om året i weekender og på helligdage for at skabe et bedre arbejdsmiljø. Det har skabt en del røre blandt medarbejderne, der mener, at det vil have den modsatte effekt. 

LÆS OGSÅ: SUH's svar på personalemangel er at skabe "mulighedernes hospital"

Overlæge Johan Hviid Andersen tror, at kommissionens forslag vil blive modtaget på samme vis.

"Det lyder jo meget solidarisk, men jeg tror, at vejen frem skal være frivillighed, for det er jo tit sådan, at når man er yngre, kan man bedre klare at arbejde om natten. Men når man kommer op i årene, så har man sværere ved at klare det. Man er nødt til at tage højde for sådan nogle ting og ikke bare skubbe det ud over alle," siger han. 

Modsat ser Jakob Kjellberg mange gode takter i forslaget, men han mener, at der er behov for at give medarbejderne mere medbestemmelse, hvis det skal have en positiv effekt på arbejdsmiljøet. 

"Hvis vi i højere grad kan sikre, at medarbejderne for eksempel kan få tre ugers sammenhængende sommerferie og få større indflydelse på egen vagtplan, samtidig med at vi får en mere rimelig fordeling af vagtarbejdet, så tror jeg faktisk, at man ville komme et stykke," siger han. 

Alle Robusthedskommissionens anbefalinger skal nu kigges igennem af Sundhedsstrukturkommissionen, som frem mod foråret 2024 skal aflevere en samlet rapportering i foråret 2024. 

LÆS OGSÅ: Akutafdeling har knækket koden til det fleksible arbejdsliv

Robusthedskommissionens 20 anbefalinger

1. Nationalt prioriteringsråd skal frigøre ressourcer til kerneopgaven

2. Uhensigtsmæssig behandling skal nedbringes gennem stærkere faglig prioritering

3. Prioritering skal styrkes gennem fælles beslutningstagen, differentierede tilbud og øget egenomsorg

4. Uhensigtsmæssig dokumentation skal nedbringes

5. Kompetencer skal bruges på tværs af geografi og sektorer

6. Der skal indføres et fælles princip om digitalt og teknologisk først

7. Der skal sikres bedre rammer for hurtig ibrugtagning af dokumenteret arbejdskraftbesparende teknologi

8. Digitale kompetencer og teknologiforståelsen skal styrkes

9. Ledelse skal prioriteres, og ledelseskvaliteten skal styrkes

10. Flere skal op i tid

11. Vagtarbejdet skal udtyndes og deles mellem flere

12. Stilinger og karriereveje skal være forankrede i det patient- og borgernære arbejde

13. Potentialet ved senere tilbagetræning fra arbejdsmarkedet skal indfries

14. Kompetencer fra udlandet skal bruges bedre gennem styrket tilknytning

15. Flere og bedre introforløb for nyuddannede

16. Der skal være mere sammenhæng og støre fleksibilitet på tværs af sundhedsuddannelserne

17. Efter- og videreuddannelserne skal reformeres, så karrierevejene rettes mod praksis

18. Faglige siloer skal nedbrydes, og flere skal bidrage

19. Kobling mellem uddannelse og job skal styrkes, så praksis- og ansvarschok undgås

20. Mere strategisk og langsigtet styring af udbud af de sundhedsfaglige uddannelser skal sikres

Kilde: Robusthedskommissionen