Revolution ændrer fremtidens arbejdsmiljøarbejde: Klar kommunikation skal skabe tryghed

20150813-110901-2-1920x1277we
Medarbejdere bør inddrages tidligt i processen, når ny teknologi indfases på arbejdspladserne, slår ny rapport fast. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Den fjerde industrielle revolution indtager i høj hastighed det danske arbejdsmarked i disse år. De store forandringer fordrer, at arbejdsmiljøudvalg og øvrige medarbejdere inddrages tidligt i implementeringen af ny teknologi, viser ny rapport.

Softwarerobotter, 3D-printere, chatbots og kunstig intelligens.

Der skyller en teknologisk bølge ind over danske arbejdspladser i disse år. Den fjerde industrielle revolution kaldes den. Selvom den ikke udløser bål og brand i gaderne som andre revolutioner, er den godt på vej til at ændre den måde, vi arbejder på og med hinanden.

LÆS OGSÅ: Ansatte gennemgår operationer for et bedre arbejdsmiljø

Flere robotter og øget automatisering og digitalisering betyder, at trivielle og rutineprægede opgaver ikke længere behøves at blive udført at mennesker.

Skal implementeringen af den nye teknologi lykkes, er det vigtigt, at medarbejderne bliver inddraget tidligt i processen samt at kommunikationen om, hvorfor robotter skal overtage arbejdsopgaver, er klar fra starten.

Det er konklusionen i en ny rapport ’Arbejdsmiljø 4.0’, som er udarbejdet af Teknologisk Institut for BFA Industri. Formålet med rapporten har været at finde ud af, hvordan Industri 4.0 teknologier påvirker arbejdsmiljøet på tværs af brancher.

- Det er supervigtigt, at de medarbejdere, der bliver berørt af de nye teknologier, tidligt bliver involveret i processen, siger Annemarie Holsbo, souschef ved Analyse og Erhvervsfremme på Teknologisk Institut.

- Ofte sker der det, når nye teknologier skal implementeres, at ledelsen på en arbejdsplads længe har overvejet at implementere nye teknologiske løsninger, uden at medarbejderne bliver inddraget. Dermed får de kortere tid til at overveje de mulige konsekvenser og kortere tid til at bearbejde deres bekymringer om ny teknologi.

Kan mindske nedslidning - men øge jobusikkerhed

Anders Just Pedersen, arbejdsmiljøchef i Dansk Industri og projektansvarlig for rapporten, er enig i, at kommunikation er altafgørende for, om automatiseringer og digitaliseringer på arbejdspladserne bliver en succes.

- Hvis en ny teknologi skal være en succes, skal man tænke sig om, hvordan man får den implementeret. I Dansk Industri peger vi på, at vi skal sørge for at få dem udviklet og implementeret i samspil med medarbejderne, der skal bruge dem og dem, der skal udvikle dem. De skal implementeres i samspil mellem medarbejdere og ledelse, siger han.

Den nye teknologi slår igennem i de fleste brancher, og det er således ikke kun i de højteknologiske brancher som eksempelvis it-branchen, at man skal vænne sig til nye arbejdsformer, hvor robotter pludselig bliver ens kolleger.

I rejseforsikringsselskaber besvares kundehenvendelser eksempelvis med en chatbot, der er en computer, som i tekst eller tale kan svare på forespørgsler fra kunder.

Den nye teknologi gør ligeledes hverdagen nemmere for ansatte i plejesektoren, hvilket kommer til udtryk, når ældre mennesker udstyres med et armbånd med sensorer, der opfanger ændret adfærd, og som alarmerer personalet, når en faldulykke er under opsejling.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

De fire industrielle revolutioner 

  • Den første industrielle revolution startede i den sidste del af det 18. århundrede, hvor teknologiske fremskridt som masseproduktion, minedrift og dampmaskinen ændrede grundlæggende på samfundet.
  • Den anden industrielle revolution blev især båret af stål og elektricitet, som nu for alvor gav mulighed for at sætte masseproduktion i system via f.eks. opfindelsen af samlebåndet i 1870.
  • Den tredje industrielle revolution markerede fra 1970'erne et skift fra den mekaniske og analoge teknologi til den digitale, som vi kender i dag med informationsteknologi, elektronik og automatisering.
  • Den fjerde industrielle revolution står i et vist omfang på skuldrene af den tredje. Robotter spiller nu en endnu større rolle ligesom især 3D-print, kunstig intelligens, big data, og genteknologi forventes at ændre mærkbart på vores hverdag allerede i løbet af få år.

Kilde: IDA

Rapporten peger ligeledes på, at de nye teknologier både kan have positive og negative indvirkninger på arbejdsmiljøet. Med en øget automatisering og digitalisering af rutineopgaver slipper medarbejdere for ensidigt gentaget arbejde, og på industrivirksomheder kan robotter betyde mindre fysisk nedslidning.

Man har nok erkendt, at der er brug for, at arbejdsmiljørepræsentanterne bliver oprustet i forhold til, hvad er det for nogle spørgsmål man kan stille og rejse.
Annemarie Holsbo, souschef, Teknologisk Institut

Omvendt risikerer medarbejdere med robotternes indtog at blive mere isoleret og have mindre social interaktion med kolleger. Samtidig kan den nye teknologi også skabe en vis jobusikkerhed i en medarbejderstab, hvis ikke ledelsen er klar i mælet om, hvorfor robotteknologi og digitalisering skal indføres.

- Med manglende kommunikation mellem ledere og medarbejdere kan der opstå usikkerhed, om hvorfor man implementerer den nye teknologi. Det kan skabe jobusikkerhed, hvis man får indtryk af, at man gør det for at effektivisere, rationalisere eller afskedige medarbejdere, forklarer Anders Just Pedersen.

Arbejdsmiljøudvalg bør inddrages mere

På det statslige område er man i fuld gang med at indføre softwarerobotter og anden ny teknologi på de administrative arbejdspladser. Næstformand i HK/Stat, Peter Raben, mener, at det er vigtigt, at arbejdsmiljøudvalg i højere grad blive involveret i processen.

- Det er vigtigt, at ledelsen gør sit til at undgå, at der opstår misforståelser om, hvad den nye teknologi går ud på. Det er vigtigt, at man trækker på medarbejdernes viden om arbejdsprocesserne, så man får den bedste udnyttelse af potentialet i den nye teknologi, siger Peter Raben og fortsætter:

- Medarbejderne bør spille aktivt og positivt med, når man indfører ny teknologi. Det kræver selvfølgelig, at det sker i en tryg og tillidsfuld atmosfære, hvor ledelsen melder tydeligt ud, hvorfor man indfører ny teknologi. Arbejdsmiljøudvalg skal have mulighed for at give deres synspunkter til kende på et så tidligt tidspunkt, at de også kan påvirke beslutningerne og tilrettelæggelsen af implementeringen af den nye teknologi, siger han.

Annemarie Holsbo vurderer, at rapporten 'Arbejdsmiljø 4.0' kommer nu, fordi ønsket har fra opdragsydernes side været, at arbejdsmiljøudvalg i større udstrækning bliver inddraget i indførelsen af ny teknologi.

- Man har nok erkendt, at der er brug for, at arbejdsmiljørepræsentanterne bliver oprustet i forhold til, hvad er det for nogle spørgsmål man kan stille og rejse, når den nye teknologi kommer, siger hun.

Artiklen fortsætter under grafikken

Danmark kan bryste sig af at være i førersædet i forhold til digitalisering i både den offentlige og private sektor sammenlignet med andre EU-lande og europæiske lande.

Danmark, Sverige, Finland og Holland er de lande i EU, der har de mest avancerede digitale økonomier i EU efterfulgt af Luxembourg, Irland, Storbritannien, Belgien og Estland.

Rumænien, Grækenland og Italien scorer lavest i det såkaldte DESI-indeks, der viser, hvor meget de digitale løsninger har slået igennem i de forskellige lande.

GDPR