'Coronaen gør det fristende at slække på arbejdsmiljøet. Men det er en dårlig løsning'
Flere og flere bioanalytikere henvender sig til mig, fordi de føler sig pressede. Nogen har svært ved at sove eller er mentalt på arbejde hele tiden, og andre er på vippen til en sygemelding.
De fortæller mig ligeledes, at de har så travlt, at de dårligt har tid til at tale med hinanden. De må nedprioritere pauserne.
Ja, af og til må de helt droppe den kop kaffe, der giver mulighed for en snak med kollegaen og ny energi. De er frustrerede. De føler sig til tider opgivende, og arbejdet påvirker også deres privatliv i negativ retning.
LÆS OGSÅ: Yngre kvinde ansat i testcenter død med corona
I foråret gik bioanalytikerne og andet sundhedspersonale med kampgejst og oprejst pande ind på præmissen om ekstra travlhed og nye opgaver - for det var jo ”bare” lige noget, der skulle klares hen over sommeren.
Men Corona har ikke fået en ende, arbejdsmængden er vokset – og ingen kan fastsætte en deadline for, hvornår verden normaliseres igen. Og det har skabt bekymring og usikkerhed for om, og hvornår det hele får en ende.
Prioritér arbejdsmiljøet trods corona
Fra forskning ved vi, at det ikke skader at være oppe i et hektisk tempo i en kortere periode, men hvis hverdagen altid foregår på den høje klinge uden pauser og tid til restitution, kan man ende med at blive syg af det.
Pauser i hverdagen er med til at give ”limen”. Her kan vi stoppe op, og samtidig giver pauserne kroppen mulighed for restitution.
De forandringer og den usikkerhed Corona har ført med sig, udfordrer vores hjerne og kan gøre os utrygge. Det er helt naturligt.
Arbejder vi ikke med tillid og tryghed på arbejdspladsen, ender vi i værste fald med, at vi bliver dårligere til at træffe gode beslutninger, være innovative og komme med kreative input – og det påvirker arbejdsmiljøet i negativ retning
Katja Wienmann Bramm, næstformand, Danske Bioanalytikere
Denne usikkerhed kombineret med et øget arbejdspres kan påvirke samarbejdet og evnen til at udføre vores arbejde optimalt. Det kan gå ud over kvaliteten af arbejdet, og i værste fald kan det føre til fejl. Netop derfor er det særligt vigtigt, at vi prioriterer arbejdsmiljøet.
Min opfordring vil derfor være, at vi på arbejdspladserne, trods travlhed, vælger at prioritere arbejdsmiljøet og samtidig finder modet til at turde dele og lytte til hinandens bekymringer. Det skaber tillid og tryghed på arbejdspladsen, hvis vi formår at lytte til hinanden.
Opfordring til politikerne
Tillid og tryghed er afgørende for et succesfuldt samarbejde, og det vil mindske risikoen for fejlkommunikation. Det er endvidere afgørende for, om vi tør tilkendegive meninger, indrømme fejl, stille spørgsmål og foreslå nye ideer.
Arbejder vi ikke med tillid og tryghed på arbejdspladsen, ender vi i værste fald med, at vi bliver dårligere til at træffe gode beslutninger, være innovative og komme med kreative input – og det påvirker arbejdsmiljøet i negativ retning.
LÆS OGSÅ: Projektchef: Har vi glemt, hvad systematisk arbejdsmiljøarbejde egentlig er?
Jeg vil dog understrege, at alt ikke er løst med arbejdspladsens fokus på arbejdsmiljøet.
Et opråb til politikerne er, at de prioriterer, at arbejdsmiljøet kommer langt højere op på listen.
Det er ikke holdbart, at en organisation - sundhedsvæsnet - skal levere 100 procent - hverken menneskeligt, psykologisk eller effektivitetsmæssigt.
Det er netop nødvendigt, at vi har plads til de uforudsete ting, kaffepauserne og til at kunne arbejde ordentligt med arbejdsmiljøet. Det vil på den lange bane give en samfundsmæssig gevinst med et bæredygtigt arbejdsliv.
