Arbejdsmiljørådgiverne: Staten betaler, så hvorfor vil virksomhederne ikke have bedre vilkår for medarbejderne?
INTENTIONERNE VAR GODE, da et flertal i Folketinget tilbage i 2019 besluttede at afsætte hele 300 millioner kroner i en arbejdsmiljøpulje, der skal fordeles over tre år. Formålet med puljen er at forebygge nedslidning og arbejdsulykker i de mindre private virksomheder, hvor man ved, at flest arbejdsulykker sker. Med puljen kan virksomhederne få refunderet 80 procent af de arbejdsmiljøtiltag, der udføres ved siden af det lovpligtige arbejdsmiljøarbejde, og som falder inden for puljens rammer om begrænsnings af både psykisk og fysisk nedslidning, forebyggelse af ulykker og mere træning på arbejdet.
LÆS OGSÅ: Penge til arbejdsmiljø står ubrugte hen: 70 millioner samlede støv sidste år
I Danmark sker der årligt mere end 45.000 arbejdsulykker, hvoraf langt de fleste skader netop finder sted hos små og mellemstore virksomheder. 140.000 danskere er aktuelt sygemeldte fra deres job, mens op mod 40 danskere årligt mister livet på jobbet. Man må bare konstatere, at der burde være nok at bruge pengene til. Derfor er det blot endnu mere skuffende, at kun 30 millioner kroner ud af 100 millioner kroner i effektueringsåret 2021 blev brugt fra arbejdsmiljøpuljen. En milliongave, der gives af staten, men som kun 288 virksomheder sidste år ønskede at gøre brug af. To-hundrede-otte-og-firs – ud af knap 300.000 aktive små og mellemstore virksomheder i Danmark.
DER LIGGER DERFOR en kæmpe opgave i at fortælle om dette generøse initiativ fra staten. Der er fortsat mange virksomheder, som ikke kender til puljemidlerne. Det må være en kollektiv opgave for både Arbejdstilsynet, brancheforeninger, arbejdsmiljørådgivere og ideelt set også kommunerne gennem deres erhvervsindsats at informere virksomhederne om muligheden.
Virksomhederne skal se at komme ud af busken, så vi kan få gjort noget ved arbejdsmiljøet
Jan F. Steenhard, formand for brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne
Vi oplever imidlertid også, at SMV’erne ikke har de lovpligtige arbejdsmiljøtiltag på plads, og tilbagemeldingen er derfor, at de har et ønske om at komme helt på plads med dette, inden de giver opmærksomhed til de ”frivillige" indsatser. Men dertil må vi også sige, at virksomhederne skal se at komme ud af busken, så vi kan få gjort noget ved arbejdsmiljøet. Særligt når vi ved, at de fleste ulykker sker hos de virksomheder, som puljen er målrettet mod.
Samtidig fortæller de virksomheder, der allerede har styr på de lovpligtige indsatser, at de ikke har tid til at gennemføre ekstraindsatserne, fordi de med efterdønningerne fra Covid-19 står med en række udfordringer, der øger presset på dagligdagen. Derfor bør man overveje at forlænge puljen og give dem mere tid til at komme i gang, når corona bliver et afsnit i historiebøgerne.
OG SELVOM DER fortsat er to år tilbage af puljen med hver 100 millioner kroner, forhandles der netop om en forlængelse af Arbejdsmiljøpuljen. Samtidig har man allerede fra i år valgt at udvide puljen til at omfatte flere virksomheder og flere indsatsområder. Hvor ordningen tidligere var målrettet virksomheder med op til 50 ansatte, er det nu virksomheder med op til 100 ansatte, ligesom offentlige virksomheder og institutioner med op til 50 ansatte også kan søge midlerne. Selvom det strider mod puljens oprindelige formål om at være rettet mod de virksomheder, hvor flest ulykker sker, er det alligevel fornuftigt at udvide rammerne for at få midlerne ud at leve.
De eksisterende hænder, der allerede kender arbejdsrutinerne, er for dyre at sende hjem med en sygemelding i denne tid
Jan F. Steenhard, formand for brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne
En sidste vigtig pointe er samtidig: i 2021 var det næsten ni ud af ti af virksomhederne, der søgte tilskud, som fik godkendelse. Det er altså derfor ikke skønne spildte kræfter at sende en ansøgning afsted.
Vi skriger samtidig på arbejdskraft. Vi kunne jo starte med at forebygge nogle af de tusindvis af årlige arbejdsskader og sygemeldinger. De eksisterende hænder, der allerede kender arbejdsrutinerne, er for dyre at sende hjem med en sygemelding i denne tid. De er derfor nok om noget endnu vigtigere end de nye hænder, vi forsøger at skaffe. Så kom nu, kære virksomhedsledere. Det er omsonst ikke at tage imod denne gave fra staten.
