Arbejdsskadede kan uretmæssigt have mistet efterlønspræmie
Denne artikel er oprindeligt bragt i Fagbladet Elektrikeren og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.
Ankestyrelsen tabte sag i Østre Landsret om efterlønspræmie i forhold til erhvervsevnetab. Dommen ændrer praksis og kan også få betydning for tidligere afgjorte sager. Det skriver Fagbladet Elektrikeren.
Hvis en person, der er tilmeldt efterlønsordningen, kommer til skade og må opgive at arbejde på fuld tid, har vedkommende hidtil risikeret at miste den efterlønspræmie, som han eller hun ellers ville opnå ved at fortsætte med arbejde på fuld tid i stedet for at gå på efterløn.
LÆS OGSÅ: Rengøringsassistent død med covid-19: Gjorde rent på coronaafsnit
Ankestyrelsen har haft en praksis om, at den mistede efterlønspræmie alene inddrages i fastsættelsen af årslønnen, når retten til efterlønspræmie er opnået, og når personen har kunnet dokumentere, at vedkommende ville være blevet i arbejde, hvis han eller hun ikke var blevet udsat for arbejdsskaden. Hvis ikke disse to forhold var opfyldt, ville Ankestyrelsen ikke inddrage præmien i årslønsfastsættelsen.
Men nu har Østre Landsret i en dom underkendt denne praksis. Styrelsen skal i stedet tage højde for, at den skadelidte skal have efterlønspræmien inddraget i årslønsfastsættelsen, hvis den skadelidte var tilmeldt efterlønsordning og dermed havde mulighed for at opnå efterlønspræmien, samt at der var udsigt til, at skadelidte ville forblive i arbejde.
Ny praksis
På den baggrund har Ankestyrelsen udsendt en ny principmeddelelse 2-20. Her præciseres, at den nu vil ændre praksis for årslønsfastsættelse vedrørende skadelidte, der på skadestidspunktet ikke endnu var begyndt at optjene til efterlønspræmien.
I den ændrede praksis vil blive lagt vægt på følgende forhold:
• Alder på skadestidspunktet (hvor tæt var tilskadekomne på at kunne have påbegyndt optjening af efterlønspræmie)
• Om tilskadekomne selv angiver, at han/hun ville have fortsat med at arbejde frem til folkepensionen (eller et andet tidspunkt)
• Hvor lang tid tilskadekomne har været på arbejdsmarkedet
• Om der har været tale om en fast eller en løs tilknytning til arbejdsmarkedet
• Om tilskadekomne har arbejdet på fuld tid eller på deltid
• Om tilskadekomne havde andre helbredsproblemer
• Hvorvidt tilskadekomne har truffet en aftale med arbejdsgiver om at arbejde videre eller det modsatte. Dette moment har dog mindre betydning, hvis en eventuel aftale er indgået længe før det bliver relevant.
Mulighed for genoptagelse
Da praksisændringen også gælder bagudrettet, skal vi fra Dansk El-Forbunds side opfordre …
• alle som har fået anerkendt et erhvervsevnetab ved en arbejdsskade, og som var tilmeldt efterlønsordningen før arbejdsskaden, og for hvem efterlønspræmien ikke er inddraget i årslønnnen
… til at kontakte afdelingen. Her kan man få vurderet, om sagen kan genoptages i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) med henblik på at få en ny afgørelse om erhvervsevnetab.
I hver enkelt sag er det en konkret vurdering, der afgør, om der er grundlag for at søge genoptagelse. Det er derfor, vi opfordrer til, at man kontakter sin afdeling for at få vurderet, om det er relevant at søge netop din sag genoptaget.
LÆS OGSÅ: Styrelse glemte hundredvis af sager om arbejdsskader: Borgere måtte vente på erstatning i månedsvis
Fra forbundets side forsøger vi at udsøge alle de relevante sager, men det er endnu ikke afklaret, om vi i vores system kan finde dem frem. Vi opfordrer også AES til at søge at fremfinde sager i deres system.
