Kritik af ny arbejdsmiljøundersøgelse: - Man risikerer at dække over omfanget af seksuelle krænkelser

20201120-142614-2-1920x1279we
- Gennem denne undersøgelse risikerer man at dække over omfanget af seksuelle krænkelser i stedet for at afdække det, siger Henriette Laursen. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Arbejdstilsynets nye arbejdsmiljøundersøgelse risikerer at give et misvisende billede af omfanget af seksuelle krænkelser på arbejdspladser, vurderer forsker og Kvinfo-direktør. Tilsynet afviser kritik.

Et centralt spørgsmål om seksuelle krænkelser i en ny national arbejdsmiljøundersøgelse skaber mere forvirring, end den gavner forebyggelsen af problemet.

Det mener direktør for Kvinfo, Henriette Laursen. 

- Gennem denne undersøgelse risikerer man at dække over omfanget af seksuelle krænkelser i stedet for at afdække det. Og det er et problem, for der bliver lavet politik på baggrund af det her, siger Henriette Laursen til A4 Arbejdsmiljø.

Kritisabel udformning

Det, der skaber dybe panderynker hos Kvinfos direktør, er spørgsmålet i undersøgelsen NOA-L 2021 fra Arbejdstilsynet, der går på, om man har været udsat for 'uønsket seksuel opmærksomhed' på jobbet, man ikke selv vil betegne som sexchikane. 

Henriette Laursen kritiserer spørgeskemaets udforming.

- De (Arbejdstilsynet, red.) kommer til at måle den personlige opfattelse af chikane frem for de konkrete oplevelser. Mange vægrer sig ved at betegne sig selv som ofre for seksuel chikane, selvom de rent faktisk er det, for der er en masse tabu omkring det, som folk ikke vil forbindes med, siger hun.

Forskningens helt klare budskab er, at man skal spørge konkret. Det er jo slet ikke noget fremskridt, at man lader det være op til folk selv at vurdere, hvad der der er seksuel chikane
 Anette Borchorst, professor, AAU

Spørgsmålet forbløffer også professor ved Aalborg Universitet, Anette Borchorst, der i flere år har forsket i seksuel chikane på arbejdspladser. 

LÆS OGSÅ: Ny rapport viser, at når krænkelser skal afdækkes, skal de rigtige spørgsmål stilles

Man lader det være op til den enkelte lønmodtager at definere, hvad der er chikane eller "bare" uønsket seksuel opmærksomhed, og det er problematisk, mener hun. 

- Forskningens helt klare budskab er, at man skal spørge konkret. Det er jo slet ikke noget fremskridt, at man lader det være op til folk selv at vurdere, hvad der er seksuel chikane, siger Anette Borchorst.

Tilsyn: Seksuel chikane opfattes forskelligt

Selvom Metoo-bevægelsen har skabt øget bevågenhed om emnet, er seksuelle krænkelser generelt stadig et tabubelagt emne, vurderer forskeren.

Det er en af grundene til, at spørgsmål i trivselsundersøgelser skal være så konkrete som muligt. Hvis de er for generelle, risikerer man, at de adspurgte vurderer, at de ikke har været udsat for krænkelser, selv om de reelt kan have været det, påpeger Anette Borchorst.

LÆS OGSÅ: Forskere: Her er 21 spørgsmål, du skal stille, hvis du vil sexchikane til livs

Arbejdstilsynet afviser kritikken fra både Henriette Laursen og Anette Borchorst. Tilsynet hæfter sig ved, at de i undersøgelsen også spørger ind til oplevelser med seksuel chikane.

"Som spørgeskemaet i NOA-L er opbygget, spørges der først ind til seksuel chikane og derefter stilles der spørgsmål om uønsket seksuel opmærksomhed (USO), som respondenten ikke selv betegner som seksuel chikane. Rækkefølgen er valgt, så respondenterne har mulighed for at supplere svaret om seksuel chikane", oplyser Jesper Sørensen, kontorchef i Arbejdstilsynet. i et skriftligt svar til A4 Arbejdsmiljø.

Han tilføjer:

"Spørgsmål om USO er tilføjet for at fange de tilfælde, hvor respondenten ikke selv synes, der er tale om seksuel chikane, men har haft negative oplevelser af seksuel karakter. Arbejdstilsynet betegner USO som seksuel chikane, men det er ikke alle lønmodtagere, som gør det samme", lyder det.

21 konkrete spørgsmål

I Arbejdstilsynets nye undersøgelse 'National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere', svarer 2,4 procent af adspurgte ja til, at de inden for de sidste 12 måneder har været udsat for seksuel chikane. På spørgsmålet om uønsket seksuel opmærksomhed har 4,4 procent oplevet det.

En forskergruppe fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet vurderer, at hvis man skal have et retvisende billede af omfanget af seksuelle krænkelser på arbejdspladser, skal man i spørgeskemaundersøgelser stille konkrete spørgsmål om specifikke hændelser. 

Derfor har forskerholdet opstillet 21 konkrete spørgsmål om seksuelle krænkelser, som arbejdspladser frit kan bruge, når de laver trivselsundersøgelser.

NOA-L 2021-undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

GDPR