Bekymret tillidsmand: Hvad sker der nu med de københavnske ambulanceredderes arbejdsliv?
DEN 1. JUNI overtager Region Hovedstaden ambulancetjenesten fra Hovedstadens Beredskab før tid, og Danmarks ældste ambulancetjeneste forsvinder.
Københavns Brandvæsen og efterfølgende Hovedstadens Beredskab har i over 120 kørt ambulancerne i hovedstaden, et område som er det mest travle samt et af de hårdeste steder at køre ambulance i Danmark.
LÆS OGSÅ: Nye tal: Mange reddere og brandmænd kæmper med PTSD og depression
Trods disse omstændigheder er det altid lykkedes vores beredskab at tiltrække og fastholde dygtige ambulancemedarbejdere. Det skyldes især den unikke kultur, vi har i vores beredskab. En kultur som vi er meget stolte af, og som har taget over 100 år at opbygge.
Redderne ser ubehagelige ting, bliver truet eller udsat for vold, har skæve arbejdstider samt meget overarbejde
Andreas Keil, fællestillidsmand i Hovedstadens Beredskab
JOBBET SOM AMBULANCEREDDER er ofte meget hårdt og udfordrende. Redderne ser ubehagelige ting, bliver truet eller udsat for vold, har skæve arbejdstider samt meget overarbejde. For at sikre at medarbejderne føler et ejerskab til vores beredskab, har de haft stor indflydelse på, hvordan de fysiske rammer skulle indrettes, og det har giver hver station sin helt egen identitet. Samtidig har der været meget fokus på at understøtte det sociale liv med det formål at styrke trivslen og sammenholdet i vores ambulancegruppe. Og det har skabt et specielt stærkt bånd mellem vores ambulancereddere, som har givet dem en robusthed til at klare det hårde arbejdsliv som ambulanceredder i hovedstaden.
Det hårde arbejdspres i Hovedstaden bliver kun hårdere, jo ældre man bliver, men en fastholdelsesstrategi med delte stillinger, hvor medarbejderne både virker i vores brandtjeneste samtidig med at de køre ambulance, har været en stor succes. Ordningen har betydet, at vi har fastholdt dygtige og erfarne ambulancereddere i Hovedstaden. Reddere som sandsynligvis ellers ville være søgt ud af regionen grundet det store arbejdspres.
MEN HVAD SKAL der nu ske?
Nu hvor en af Danmarks yngste og mindste ambulancetjenester skal overtage en opgave på omkring fem gange sin nuværende størrelse, og samtidig fra en af Danmarks ældste og mest erfarne ambulancetjenester, er jeg bekymret for, om de klar og gearet til denne opgave.
Hvad kan man fx tilbyde de dygtige ambulancereddere, som ikke længere kan holde til at køre ambulance i Hovedstaden, men ikke ønsker et stillesiddende job på en vagtcentral?
Mange af mine kolleger er chokerede over, at de skal virksomhedsoverdrages før tid
Andreas Keil, fællestillidsmand i Hovedstadens Beredskab
I det nye setup med ambulancebaser opererer man med store hovedbaser, hvor alle møder ind og kører ud fra. Hvordan vil man sikre, at medarbejderne føler et ejerskab over disse baser og samtidig sikre ordentlige faciliteter til alle redderne?
Mange af mine kolleger er chokerede over, at de skal virksomhedsoverdrages før tid. Og betyder regionernes tidligere overtagelse også, at vi har kolleger, der kan opleve at blive virksomhedsoverdraget to gange på et år? Det kan jo blive konsekvensen, når ambulanceudbuddet reelt træder i kraft i 2023, og Falck skal overtage et af områderne.
VI HAR I Hovedstadens Beredskab altid haft et beredskab, hvor man har let adgang til ledelsen, og det har givet medarbejderne en reel mulighed for at få indflydelse på deres egen arbejdsplads. Hvordan vil Region Hovedstaden sikre, at medarbejderne også i fremtiden har indflydelse på at udvikle deres arbejdsplads, og samtidig har let adgang til den øverste ledelse?
På grund af regionens hjemtagelse har vi mistet næsten 40 procent af vores faste ambulancestyrke i Hovedstadens Beredskab, og jeg føler mig overbevist om, at denne tendens med opsigelser vil fortsætte, hvis ikke Region Hovedstaden gør noget.
Nu ændrer regionen så strategi og prøver at begrænse blødningen. Vi tillidsfolk i Hovedstadens Beredskab kender deres kommende medarbejdere og deres bekymringer rigtig godt. Vi vil meget gerne hjælpe Region Hovedstaden med rådgivning såfremt de ønsker det, og reelt vil lytte.
Vores over 120 år gamle beredskabs historie hænger på væggene på vores brandstationer, og den er tatoveret på mange medarbejders overarme. Et stykke danmarkshistorie, vi er stolte af, forsvinder desværre snart.
