Blik & Rør: AMR bør beskyttes bedre på byggepladsen

FOR NYLIG AFSLUTTEDE VI i Blik- og Rørarbejderforbundet en principiel sag om beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter, som giver anledning til eftertanke.

I byggeriet har vi desværre mange arbejdsulykker og nedslidning på grund af blandt andet tunge løft og dårlige arbejdsstillinger. Mange kolleger udsættes også for kemiske stoffer på jobbet – særligt farligt er det, når det drejer sig om kræftfremkaldende stoffer som kvartsstøv eller asbest. 

Men det er ikke altid nemt eller synderligt populært hos arbejdsgivere, bygherrer eller de øvrige virksomheder på byggepladserne, når vores arbejdsmiljørepræsentanter sætter fokus på konkrete problemer. Det kan nemlig koste både tid og penge, når der skal tages hensyn til blikkenslagernes og de andre byggefolks sikkerhed i dagligdagen.

Så selvom der mange steder er et godt samarbejde om arbejdsmiljøet, oplever vi desværre også en del kedelige tilfælde, hvor arbejdsmiljørepræsentanterne trues med advarsler, fyringer eller på anden måde hindres i at udfylde den rolle, som deres kollegaer har betroet dem. 

Her er vi som fagforening selvsagt optaget af at støtte og beskytte arbejdsmiljørepræsentanterne. 

Og det lyder jo meget godt. Men i virkelighedens verden har mange arbejdsgivere desværre en meget lav tolerance over for arbejdsmiljørepræsentanter, der tager rollen alvorligt og taler klart sprog om problemer med sikkerheden. 

ET STORT PROBLEM ER DET DILEMMA, som en arbejdsmiljørepræsentant kan komme i, når han peger på problemer, som det ikke er hans egen arbejdsgiver, der har ansvaret for at løse. Men hvor ansvaret, formelt set, ligger hos en anden virksomhed som for eksempel en bygherre på et større byggeri. 

Her har vi lige set et eksempel på, at en af landets store byggevirksomheder så sig sure på en arbejdsmiljørepræsentant fra et mellemstort VVS-firma under et byggeprojekt i Københavns Nordhavn. Der var vedvarende problemer med sikkerheden på byggepladsen. Blandt andet kunne bygherren ikke sørge for saltning eller rydning af is og sne på de adgangsveje til byggeriet, hvor VVS’erne skulle bære materialer og værktøj til arbejdet. En dag i marts med frostvejr faldt en af kollegerne på bagdelen, mens han bar rundt på tunge materialer til byggeriet.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Fyring af arbejdsmiljørepræsentanter går ud over omdømmet

Heldigvis skete der ikke noget alvorligt med ham, men samme dag blev bygherrens langsommelighed med isrydningen diskuteret på et sikkerhedsmøde. Alligevel skete der stadig ikke noget, og da der næste morgen igen var spejlglat på adgangsvejene, skrev VVS’ernes arbejdsmiljørepræsentant en mail til et par af bygherrens folk, hvor han i umisforståelige vendinger bad om handling. I den forbindelse fik han brugt et enkelt ord, der måske var mindre pænt. 

Desværre valgte VVS-firmaet at efterkomme bygherrens krav og ville sætte ham til at arbejde et helt andet sted, end der hvor han var valgt til at være arbejdsmiljørepræsentant. Som VVS-firmaet sagde; når vores kunde (bygherren) kræver vores medarbejder fjernet, så må vi bare klappe hælene sammen. 

Blik- og Rørarbejderforbundet protesterede sammen med arbejdsmiljørepræsentanten og hans kolleger mod, at han skulle fjernes. 

Efter forgæves forhandlinger om en løsning endte vi med, at sagen skulle afgøres i faglig voldgift. Heldigvis kom arbejdsgiverne til fornuft om formiddagen, lige inden vi skulle i voldgiftsretten. 

Derfor kunne vi opnå forlig i sagen med en rimelig økonomisk kompensation til arbejdsmiljørepræsentanten.

MEN SAGEN REJSER alligevel flere vigtige spørgsmål, som jeg håber, at fagbevægelsen og andre gode kræfter vil tage op.

Det gælder især spørgsmålet om, hvorvidt vi har en tilstrækkelig beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanterne, når problemer skal løses i et samarbejde med tredjeparter som for eksempel arbejdsgiverens kunder, bygherrer eller andre forretningspartnere. Her kan arbejdsmiljørepræsentantens arbejdsgivere faktisk komme i en vanskelig situation, når disse tredjeparter ikke respekterer arbejdsmiljørepræsentantens rolle og ansættelsesretlige beskyttelse.

LÆS OGSÅ: Christian Juhl:Måske skal AMR'er have mere central placering end TR'er

Det bør i hvert fald stå tindrende klart, at de krav, om ”tvingende grunde” til at ændre arbejdsmiljørepræsentantens forhold eller afskedige denne, gælder, uanset om en tvist opstår i forhold til arbejdsmiljørepræsentantens egen arbejdsgiver eller dennes forretningspartnere.

Der er også en regel i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed, som giver anledning til diskussion og usikkerhed i forbindelse med arbejdsmiljørepræsentanternes forhold til andre virksomheder end egen arbejdsgiver. Det drejer sig om reglen om, at medarbejdere, der arbejder på ”en fremmed virksomheds område”, både skal rette sig efter reglerne fra egen arbejdsgiver og regler om sikkerhed og sundhed, der gælder på den fremmede virksomhed. 

Reglen er fornuftig nok, da den giver grundlag for, at en bygherre kan stille krav om brug af hjelme, korrekt brug af stilladser og så videre for alle dem, der arbejder på en byggeplads. Men jeg kan godt være bekymret for, at reglen giver nogle bygherrer en opfattelse af, at de generelt har ”hals og håndsret” over alle medarbejdere på byggepladsen uden hensyn til, om der for eksempel er tale om en arbejdsmiljørepræsentant, som har en helt særlig beskyttelse.

Der er nok at tage fat på for at forbedre sikkerheden på vores byggepladser, men de ting, jeg her har nævnt, bør fagbevægelse, arbejdsgivere og myndigheder diskutere og forbedre, hvis vi vil have aktive kolleger til at engagere sig i kampen for et bedre arbejdsmiljø.