Chikane mod lokalpolitikere: Møtrikker på bilhjul blev løsnet

20131122-173540-2-1920x1277we
Mange politikere må stå model til hærværk, trusler og hetz på sociale medier. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Knap fire ud af ti lokalpolitikere har været udsat for chikane eller trusler på grund af deres politiske arbejde, viser ny rundspørge fra A4 Arbejdsmiljø. En trussel mod det lokale demokrati, mener forsker.

En aften Peter Nyegaard Jensen sidder i stuen med familien og ser tv, lyder der pludselig høje klask på vinduet. Peter Nyegaard Jensen, der er medlem af Silkeborg Byråd for Venstre, skynder sig ud for at se, hvad der foregår:

- Og så er der nogen, som kaster æg på ruderne og skynder sig væk, siger lokalpolitikeren.

Han er ikke er i tvivl om, at episoden har forbindelse til hans politiske virke.

- Fra det øjeblik du stiller op, mener nogle mennesker, at de har ret til at råbe efter dig på gaden eller tale nedladende, siger Peter Nyegaard Jensen.

Peter Nyegaard Jensen er langtfra den eneste, for hvem det politiske engagement også har haft en bagside.

LÆS OGSÅ: Politiker arbejder på burgerbar: Nu bliver stedet hængt ud på nettet

I en ny rundspørge, der er foretaget af A4 Arbejdsmiljø blandt landets knap 2.500 kommunalpolitikere i september i år, svarer 39 procent af respondenterne, at de har været udsat for trusler eller chikane, der spænder fra trusler om vold og seksuel chikane til hadefulde kommentarer på Facebook.

Løsnede møtrikker på bilhjul

Et af de grovere tilfælde oplevede Jan Ryberg, da han tilbage i 2006 i protest forlod Socialdemokratiet i Helsingør og dannede en lokalpolitisk liste:

- Nogen løsnede møtrikkerne på mine forhjul, så det ene faldt af, mens en af mine medarbejdere kørte i bilen. Det var rent held, at han ikke kom til skade, siger Jan Ryberg, der repræsenterer Lokaldemokraterne.

Ved det seneste kommunalvalg fik han eksempelvis ødelagt i omegnen af 400 valgplakater, hvoraf mange blev smidt foran hans dør om natten:

- Det har påvirket min familie og har i perioder fået mig til at overveje, om det politiske engagement er det værd, siger Jan Ryberg.

Roger Buch, som er kommunalforsker og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har gennem mange år forsket i kommunalpolitik og lokalt demokrati. Ifølge ham er der i dag flere lokalpolitikere, der oplever chikane end for 15 år siden.

En af forklaringerne er enkel: Der er blevet færre lokalpolitikere som følge af kommunesammenlægninger og dermed 'færre til at tage tæskene'. 

Og så spiller teknologien og de sociale medier en rolle:

- Tidligere skulle du skrive et brev, købe et frimærke og gå ned til postkassen - og så nåede man måske at tænke sig lidt om, siger Roger Buch.

Nedskæringer får følelser i kog

En sidste forklaring er det økonomiske pres på kommunerne, der opstod i kølvandet på finanskrisen, og som har medført nedskæringer på en række velfærdsområder:

- Politikerne har været tvunget til at tage mange ubehagelige beslutninger. Og når der skæres på eksempelvis ældreområdet, kommer følelserne let i kog, siger Roger Buch.

Han mener, at chikanen er farlig for det lokale demokrati, fordi det kan afholde nogen fra at engagere sig i lokalpolitik:

- Man skal være hårdhudet, men vi skal også huske, at de fleste ikke oplever noget negativt, og at der også er rigtig mange skulderklap, siger han.

Sådan påvirker chikane lokalpolitikernes hverdag

Nedenstående eksempler er hentet fra A4 Arbejdsmiljøs nye rundspørge, hvor de adspurgte lokalpolitikere har haft mulighed for skriftligt at uddybe, hvordan chikanen konkret påvirker dem:

"Jeg står aldrig alene ifm. uddeling af valgmateriale og overvejer altid hvor og hvordan."

"Jeg stiller ikke op igen."

"I starten havde jeg det meget svært med, at der blev skrevet ubehagelige og grimme ting om mig som person. I dag har jeg vænnet mig til det og synes bare det er trist, at tonen skal være således. Det har overrasket mig, at nogle mennesker har så stor en mistro til politikere."

"Ser mig en ekstra gang omkring, når jeg går ud fra et aftenmøde."

"Det giver selvfølgelig lidt utryghed og lægger en dæmper på en i et stykke tid. Men det har ikke slået mig ud endnu."

"Det er naturligt for mig at afveje min adfærd, når der kører en mindre 'skidtstorm'. Dog bestræber jeg mig på ikke at ændre afgørende adfærd. Debatter, hvor der kun er mulighed for korte bemærkninger, gør ofte, at jeg vejer mine ord ud fra vurdering af virkning. Vil ikke tilbageholde mine holdninger!"

"Været nervøs for at gå alene om aftenen."

"Fået hemmelig adresse."

"Påvirker min færden, og der er steder, jeg undlader at komme."

"Bliver lidt mere privat og deltager ikke i store forsamlinger."

"Jeg er blevet bedre til at sige fra med det samme overfor hadefulde beskeder eller trusler."

"Jeg har meldt det til politiet!"

 "At tage aktivt del i demokratiet burde flere gøre. Men alle dem, der har løsningen på de store problemer, sidder desværre kun og på Facebook og andre steder i stedet for at komme ud og prøve deres holdninger af i den virkelige verden."

"Bliver frustreret og få skrevet knap så meget de efterfølgende dage, men tænker så efterfølgende, at det jo ikke går, at dem, der truer, ender med at vinde."

Kilde: A4 Arbejdsmiljøs rundspørge, september 2019.

GDPR