EL-profil om psykisk arbejdsmiljø: Der bliver ikke taget fat om nældens rod
HVORDAN KAN DET VÆRE TILLADT, at virksomhederne har et så dårligt psykisk arbejdsmiljø, at en halv million lønmodtagere er psykisk hårdt pressede og titusinder hver dag er sygemeldte. Det spørgsmål stiller jeg mig næsten dagligt her på Christiansborg, fordi hver eneste familie har en eller flere ramte. For mig personligt er det magtpåliggende, at handle på den viden.
For det er os politikere, som er ansvarlige for lovgivningen, mens det er virksomhederne og lederne, som skal overholde den. Alligevel er der intet afgørende sket de sidste ti år, mens problemet med det brutale psykiske arbejdsmiljø på landets arbejdspladser fortsætter med at vokse.
Vi bliver ved med at kæmpe for en bekendtgørelse efter svensk model, så menneskers helbred står over arbejdsgivernes ledelsesret
Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører , EL
Historierne er utallige. Kvinder og mænd som bukker under for chefernes pres, for arbejdsmængden, for de uregerlige arbejdstider, for den seneste omstrukturering. Ingen stopper dem, og de ramte står tilbage med et individuelt problem. Der findes intet lovmæssigt bolværk mod denne epidemi, fordi psykisk arbejdsmiljø, til forskel for det fysiske, ikke er reguleret for alvor.
LÆS OGSÅ: Enhedslisten ude af forhandlinger: Arbejdsmiljø-aftale kan være på trapperne
Nu skulle man tro, at der med en ny regering, som har et mere lønmodtagervenligt flertal, ville tage fat om nældens rod. Men ak nej. Det skal åbenbart fortsætte længe endnu, hvis det står til regeringen og alle de andre partier, undtagen Enhedslisten.
Ny vin på gamle flasker
Regeringen har fremsat et lovforslag om arbejdsmiljø, som skal udmønte den politiske aftale fra april 2019, som alle partier indgik (Enhedslisten blev smidt ud af forhandlingerne og måtte efterfølgende ikke tilslutte sig aftalen). Her fremgår det, at det psykiske arbejdsmiljø skal have mere opmærksomhed. Det er jo godt. Men det egentlige problem er, at der ikke ændres substantielt ved selve lovgivningen.
Som det hedder i aftalen: ”Reglerne for det psykiske arbejdsmiljø skal skrives ind i en bekendtgørelse, så det bliver tydeligere, hvad der er gældende regler for forebyggelse af risici i det psykiske arbejdsmiljø. Med bekendtgørelsen vil den nuværende retstilstand blive mere tydelig.”
LÆS OGSÅ: Blandet modtagelse af ny aftale: Gode takter, men fare for, at det hele smuldrer
Djævlen ligger ofte begravet i detaljen, og det gælder i høj grad her. Den kommende bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø kommer desværre alene til, at den nuværende retstilstand og de nuværende regler skrives ind. Det betyder i praksis, at arbejdsgiverne, offentlige som private, kan fortsætte med at ødelægge arbejdslivet og endda hele tilværelsen for en halv million lønmodtagere.
Hovedforklaringen er, at arbejdsgivernes uindskrænkede og enevældige ledelsesret fortsat er stærkere end arbejdsmiljøloven og hensynet til medarbejdernes psykiske ve og vel. Strukturelle, organisatoriske og ledelsesmæssige tiltag i virksomheden skal nemlig ikke tage hensyn til det psykiske arbejdsmiljø i den nuværende retstilstand. Så hensynet til øget produktivitet og den økonomiske bundlinje kan fortsat veje højere end hensynet til de ansatte.
Den svenske model
Vi var mange, herunder store fagforbund som HK, som krævede en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø efter svensk model. Her har arbejdsgiverne ansvaret for det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø. Det betyder, at de skal tage hensyn til medarbejderne, når de planlægger, og at de kan pålægges et ansvar, hvis arbejdsmængden er for stor. Det har flyttet tyngdepunktet omkring det psykiske arbejdsmiljø fra fokus på ”robuste” individer til strukturel forebyggelse.
LÆS OGSÅ: Brandmanden Tommy vil bryde tabu: Dårligt psykisk arbejdsmiljø kan gøre dig syg!
Det kan jo ikke undre, at landets arbejdsgivere med DA i spidsen konstant forsøger at tale problemet med det psykiske arbejdsmiljø ned og give den enkelte ansattes livsstil skylden for stress-epidemien. Det er klart, at en rigtig bekendtgørelse, hvor loven også skal beskytte det psykiske arbejdsmiljø, vil begrænse arbejdsgivernes muligheder for at fortsætte det brutale forbrug af arbejdskraften til sidste blodsdråbe.
Vi giver ikke op
Men det kan undre en gammel fagforeningsmand som mig, at en socialdemokratisk regering ikke har vilje til at bruge det nye flertal til at give en halv million lønmodtagere et bedre og tryggere arbejdsliv. Tænk hvis familiefædre- og mødre kom lidt mere overskudsagtige hjem til ungerne. Tænk hvis ferier, weekender og aftener ikke blev forstyrret af arbejde. Tænk hvis man faktisk kunne nå sit arbejde på en faglig forsvarlig måde. Det må da være et rigtigt mål for en regering med børnenes statsminister i spidsen.
Alligevel er der intet afgørende sket de sidste ti år, mens problemet med det brutale psykiske arbejdsmiljø på landets arbejdspladser fortsætter med at vokse
Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører, EL
Jeg kan i hvert fald love, at Enhedslisten fortsætter kampen for, at lønmodtagerne også har et sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø. Vi bliver ved med at kæmpe for en bekendtgørelse efter svensk model, så menneskers helbred står over arbejdsgivernes ledelsesret. Det vil vi fremføre i Folketingssalen, når loven behandles i november, og det vil vi have som en mærkesag.
For mennesker er trods alt langt vigtigere end arbejdsgivernes bundlinje.
