DET STÅR HÆVET OVER ENHVER TVIVL, at der selvfølgelig findes arbejdsrelateret stress, hvor udfordringer på arbejdspladsen kan udvikle sig til sygdom, hvis ikke det håndteres korrekt. Ifølge DA’s egne undersøgelser er lederne opmærksomme på stress i den løbende dialog med medarbejderne.
Temadebat: Stressepidemi på det danske arbejdsmarked
Antallet af stressramte danskere er vokset de seneste årtier. På tværs af alder, køn og uddannelse er der sket en stigning i andelen af danskere, der har en høj score på stress-skalaen. Det viser den nyligt offentliggjorte Nationale Sundhedsprofil 2021. Hvordan får vi for alvor knækket stresskurven på det danske arbejdsmarked? Og hvad kan man gøre ude på den enkelte arbejdsplads for at forebygge stress?
Det har A4 Arbejdsmiljø spurgt en række aktører og eksperter om.
Deltagere i debatserien:
Signe Tønnesen, chefkonsulent Lederne
Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne
Mads Samsing, næstformand i HK
Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører Enhedslisten
Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd
Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i DA
Maria Melchiorsen, forbundssekretær FOA
Christine Ipsen, lektor på DTU Management
Benny Andersen, formand Socialpædagogerne
Undersøgelsen viser også, at knap 75 procent af alle virksomheder har retningslinjer for psykiske arbejdsmiljø, herunder stress. For virksomheder med mere end 200 ansatte gælder det for 99 procent.
Men når man følger den offentlige debat om stress, kan man få det indtryk, at der udelukkende går en lige linje fra manglende arbejdstilfredshed til mængden af stress. Det kan hurtigt blive fremstillet som om, at hvis bare der var mere lovgivning om arbejdsmiljø, og hvis bare danskerne arbejdede mindre, så ville vi bremse udviklingen af stress i samfundet.
Faktisk forholder det sig sådan, at den stigende stressfølelse i samfundet ikke kan kobles direkte sammen med ens arbejde. Snarere tværtimod
Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef DA
Virkeligheden er dog langt mere kompleks.
Det er sundt at gå på arbejde
Faktisk forholder det sig sådan, at den stigende stressfølelse i samfundet ikke kan kobles direkte sammen med ens arbejde. Snarere tværtimod. Store undersøgelser, i dette tilfælde den nationale sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen, viser, at personer i beskæftigelse er blandt de grupper i vores samfund, der føler sig mindst stressede.
LÆS OGSÅ: Ny debatbog om psykisk arbejdsmiljø pirker til ømt punkt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere
Det kan skyldes, at arbejdspladsen for mange udgør et vigtigt socialt netværk, hvor man både kan finde en høj grad af mening og anerkendelse. Derudover har danske arbejdspladser et stort fokus på medarbejdernes trivsel og et godt arbejdsmiljø. Det er derfor heller ikke overraskende, at stressfølelsen falder i takt med, at tilknytningen til arbejdsmarkedet øges.
Jeg er oprigtigt bekymret for, at de unges mistrivsel også fremadrettet vil trække spor ind i fremtidens arbejdsmarked, hvis der ikke gøres noget nurChristina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef DA
Arbejdspladserne kan og gør således allerede meget for at bidrage til trivslen, men der er behov for, at man hæver blik og fokus fra arbejdspladsen til mere underliggende årsager, hvis man vil sætte klogt ind mod det triste faktum, at en væsentlig del af befolkningen i stigende grad føler sig stressede.
Vi skal sætte ind hos de unge
Kimen til stress og mistrivsel starter allerede i barndomsårene. Trivslen i de unge år har stor betydning for ens tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har monitoreret unges livsstil og dagligdag i en stor undersøgelse. Jeg kan i DA’s analyse af disse tal se, at unge i mistrivsel har et højere sygefravær som voksne sammenlignet med de unge, der havde høj trivsel. De unges mistrivsel trækker spor ind i voksenlivet.
I dag har de 18-24-årige det højeste stressniveau. Samtidigt viser den nationale sundhedsprofil for 2021, at der er sket et fald i den mentale sundhed hos især unge mænd og kvinder. Jeg er oprigtigt bekymret for, at de unges mistrivsel også fremadrettet vil trække spor ind i fremtidens arbejdsmarked, hvis der ikke gøres noget nu.
Et fælles ansvar for alle aktører
Opgaven er stor og kompleks, og det er ikke nok at fokusere på arbejdspladsen. Der er nødt til at være en erkendelse af, at stress er et fælles ansvar, som har dybe rødder, og som derfor kræver, at der sættes ind tidligt med forebyggelse og opbyggelse af sunde livsmønstre. Netop derfor hviler ansvaret også på alle aktører i samfundet. Det gælder både virksomheder, politikere, fagbevægelse, skoler, kommuner, forældre og flere andre.
Stress har både menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. Og derfor har vi som samfund hverken økonomisk eller moralsk råd til en forenklet fremstilling af stress med nemme løsninger, der ikke løser problemerne.
