Forbund stamper i startboksen: "Vi har en historisk chance"

20120712-152110-4-1920x1277we
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/arkiv
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
1. oktober starter anden fase af forskningsprojektet ”Følger efter elulykker”, og vi står og stamper i startboksen.

Dansk El-Forbund, elektrikernes fagforening, inviterer nu alle beskæftigede medlemmer til at deltage og involvere sig i ”Følger efter elulykker”. Selve forskningsprojektet står Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning for, mens Dansk El-Forbund står for at motivere alle elektrikerne til at deltage.

Vi har set mange eksempler på, at sygdomsbilledet ændrer sig hos vores medlemmer, der har været raske altid. Efter et strømstød bliver de mere syge end nogensinde før
Lars B. Sørensen og Lene Christiansen, forbundsekretærer, Dansk El-Forbund

Muligheden er fantastisk og helt enestående, og vi er meget begejstrede for den chance, vi har fået her, for vi ved, hvad resultatet potentielt kan gøre for vores medlemmer. Måske kommer den aldrig igen, det er derfor, at skal vi gribe den nu.

Der er tale om verdens første forløbsundersøgelse af følgerne efter elulykker blandt elektrikere. Alene på den måde er undersøgelsen historisk.

Derfor slår vi også et stort brød op og har gjort det til en synlighedskampagne, så hele organisationen kommer til at hjælpe med, når startskuddet har lydt.

LÆS OGSÅ: Elektrikernes ønsker til en ny minister: Vi forventer at blive inddraget

Det at få et strømstød har altid været et arbejdsmiljøproblem for elektrikerne, og de er naturligt mere eksponeret end andre faggrupper.
Vi har gennem mange år set på, at medlemmer, der har været udsat for en elulykke på arbejdet, ikke får anerkendt deres skade, fordi uklarhed og manglende kendskab til konsekvenserne af elulykkerne betyder, at de skadeslidte elektrikere ikke får medhold i deres sag.

Symptomerne ved elulykker kan forveksles med symptomer fra andre uheld og hændelser, så det kan være svært at se årsagssammenhængen mellem elulykken og symptomerne, og derfor er det næsten umuligt at få skaderne anerkendt.

Derfor er vi meget glade for, at Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning fik projektet og de tre millioner kroner fra Arbejdsmiljøforskningsfonden i 2018. Vi har, selv om det er første gang, både vi og de arbejder sammen med andre om et så stort projekt, fået et rigtig godt samarbejde op at stå. Overlæge Anette Kærgaard (Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning) har allerede været med på to AMR/TR-konferencer i Dansk El-Forbund og forklaret direkte til elektrikerne om vigtigheden af at deltage, og hun kommer forbi to gange mere. Det er vi glade for.

LÆS OGSÅ: Psykisk arbejdsmiljø - vi drukner i suppen på grund af inkompetence

Det betyder rigtig meget for os, at vi med denne videnskabsbaserede undersøgelse får mere klarhed over hvor, hvornår og hvordan elulykker medfører skader samt hvilke symptomer, der viser sig efter en elulykke. Lige siden elektricitetens opfindelse har elektrikerne desværre fået stød, og først nu står vi med en reel mulighed for at få viden om, hvad det gør ved kroppen.

Det kan blive epokegørende viden, men vi er også klar over, at der kan komme ”uønskede” resultater, da forskerne er helt uafhængige. Det er meget vigtigt for os at slå det helt fast
Lars B. Sørensen og Lene Christiansen, forbundsekretærer, Dansk El-Forbund

Med denne viden kan vi bedre hjælpe vores medlemmer, når skaderne desværre er sket. Vi ved jo, at de kommer til skade, også selv om vi i Dansk El-Forbund hele tiden anbefaler og har fokus på at slukke for strømmen under arbejdet, så skaderne slet ikke opstår.

Udover elektrikerne kan resultaterne måske også gavne alle andre, fordi de også kan hjælpes af den bedre videnskabelige indsigt, som sundhedspersonale og læger vil få.

LÆS OGSÅ: Billedkavalkade: Sved, smil og tårer efter 10 års arbejde med Københavns nye metro

Det kan blive epokegørende viden, men vi er også klar over, at der kan komme ”uønskede” resultater, da forskerne er helt uafhængige. Det er meget vigtigt for os at slå det helt fast.

Vores erfaring på området taler dog for, at ”vi har fat i noget”. Vi har set mange eksempler på, at sygdomsbilledet ændrer sig hos vores medlemmer, der har været raske altid. Efter et strømstød bliver de mere syge end nogensinde før. Nogle gange kommer det umiddelbart efter, mens det i andre tilfælde først dukker op på et senere tidspunkt, og måske derfor ikke knyttes til det strømstød, de fik tidligere.

Derfor har vi gennem så mange år skubbet på, for at få gennemført en undersøgelse som denne. Nu er den her endelig ...

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR