Dansk Erhverv kritiserer Arbejdstilsynets nye reaktionstype: En byrde uden gevinst

Det skal være lettere at forstå og tilgå, når en virksomhed får besøg af Arbejdstilsynet.

Derfor valgte politikerne med arbejdsmiljøaftalen fra marts 2023 blandt andet at slanke tilsynets reaktionstyper fra 11 til syv. 

Men nu kritiserer arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv tilsynets nye reaktionstype "påtale" for at være en unødig administrativ byrde, der ikke gavner arbejdsmiljøet og tilmed risikerer at svække virksomheders retssikkerhed. 

Det er der forskellige årsager til. 

Med arbejdsmiljøaftalen erstatter "påtale" nu "afgørelse uden handlepligt (AUH)" - en afgørelsestype, der blev anvendt, når tilsynet kunne konstatere en overtrædelse af arbejdsmiljølovens regler, men hvor virksomheden nåede at rette op, inden der blev truffet en afgørelse. AUH blev blandt andet oprettet for at sikre, at regelbruddene stadig blev talt med. For virksomheder kunne nemlig kun få et såkaldt kompetencepåbud, hvor en ekstern rådgiver skulle hives ind, hvis Arbejdstilsynet kunne konstatere mindst fem forhold på et tilsynsbesøg. 

Dansk Erhverv mener, at man bør sløjfe "påtale" fuldstændig, fordi kompetencepåbuddet ikke længere eksisterer, og der er kommet nye reaktionstyper som for eksempel "strakspåbud", der dækker behovet. "Påtale" bliver ifølge Dansk Erhverv i stedet til unødig administration og imod hensigten med arbejdsmiljøaftalen. 

LÆS OGSÅ: Interne breve afslører: Dansk Erhverv gik i flæsket på Arbejdstilsynet under tilsynsindsats

“Jeg vil vove den påstand, at der ikke er et formål eller en arbejdsmiljømæssig gevinst ved 'påtale' længere. For kompetencepåbuddene er jo væk," siger Anne-Marie Røge Krag, der er arbejdsmiljøchef i Dansk Erhverv, til A4 Arbejdsmiljø. 

Retssikkerheden kan svækkes

Dansk Erhverv går skridtet videre i sin kritik, for arbejdsgiverorganisationen mener også, at Arbejdstilsynet i flere tilfælde er gået for langt for at konstatere de fem forhold, der gør, at en virksomhed kan få et kompetencepåbud. Tilsynet har ifølge Dansk Erhverv nemlig ved flere lejligheder slået fast, at en virksomhed har fået afgørelsen AUH for forhold, der ligger tilbage i tiden. Dansk Erhverv frygter, at praksis vil blive videreført med "påtale" og  mener, at det kan svække virksomhedernes retssikkerhed. 

“Vi synes, at Arbejdstilsynet er uden for hjemmel her. Der må være en udløbsdato på, hvilke sager man kan inddrage. Man skal ikke kunne gå tilbage i tid og så træffe en vurdering bagudrettet uden egentlige konstateringer, men baseret på tvivlsomme efterforskningsmetoder. Det, synes vi, er problematisk, fordi du skal jo kunne klage over den her afgørelse. Men når du får en "påtale", så tænker du, jeg har jo allerede løst det, det er overstået, anmeldt, anerkendt, og vi har rettet op,” siger Anne-Marie Røge Krag.

LÆS OGSÅ: Lovforslag på vej: Krav om ekstern rådgivning videreføres, selvom kompetencepåbud afskaffes

Ifølge arbejdsgiverorganisationen forstår få virksomheder, at de stadig risikerer at få en bøde, hvis de får en "påtale" for sager, der allerede er bragt i orden. Det sker til dels på grund af måden, som brevet til virksomhederne er formuleret, hvor der øverst står, at de ikke behøver at foretage sig yderligere, men først på side tre står, at de risikerer en bøde, og at de har mulighed for at klage over afgørelsen. 

"Kære Arbejdstilsyn, kunne I ikke godt skrive det frem i brevet, så de ved, at de skal reagere på det. Det er god skik at informere tidligt og tydeligt, hvis en afgørelse har bebyrdende elementer for virksomheden. For det kan jo godt være, de mener, at de har levet op til deres forpligtelse og vil have benyttet sig af klagemuligheden," siger Anne-Marie Røge Krag. 

Dansk Erhverv har ingen officielle opgørelser over, hvor mange af organisationens medlemsvirksomheder, der har fået en bøde på den baggrund. Men Anne-Marie Røge Krag fortæller, at hun kender til adskillige, der også tæller store virksomheder. 

Arbejdstilsynet: Vi overholder lovgivningen

Arbejdstilsynet har ikke ønsket at stille op til interview, men i et skriftligt svar til A4 Arbejdsmiljø skriver det, at "påtale" er helt det samme som AUH, blot med et andet navn. 

"Med en "påtale" vil Arbejdstilsynet som hidtil kunne træffe afgørelse om forhold, hvor Arbejdstilsynet har konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, men hvor der ikke er grundlag for at pålægge virksomheden en handlepligt," skriver kontorchef Sofie Bisbjerg. 

LÆS OGSÅ: Professionelle i skarp kritik af arbejdsmiljøaftale: Politikerne har ikke blik for problemerne

Hun henviser desuden til, at en afgørelse til en virksomhed altid er formuleret på en måde, der er i overensstemmelse med lovgivningen. 

"En "påtale" vil naturligvis altid indeholde en klagevejledning og anden relevant vejledning til virksomheden i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom. Klagevejledningen placeres normalt sidst i afgørelser fra offentlige myndigheder. I de tilfælde, hvor påtalen vedrører en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, bliver virksomheden vejledt om, at Arbejdstilsynet vil vurdere, om der er grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give den en bøde," skriver hun.