Debat: Brug arbejdsmedicinernes viden til rehabilitering og fastholdelse efter arbejdsskader
DER ER EN POLITISK PROCES I GANG om at revidere arbejdsskadesystemet. Et af de tre hovedtemaer er tilknytning til arbejdsmarkedet for folk med alvorligere arbejdsskader. Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) opfordrer hermed til, at man allerede tidligt i processen gør brug af arbejdsmedicinernes store viden om belastninger på arbejdspladserne, skånehensyn, og forebyggende tiltag så folk ikke går sygemeldt i lang tid med risiko for fyring.
Temadebat: Arbejdsskadereform
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om en reform af arbejdsskadesystemet. Men hvad er de største udfordringer på området, og hvad skal der til for at rette op på dem?
Foreløbige deltagere i debatserien
- Harald Meyer, overlæge, ph.d. og formand Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM)
- Lone Alstrup, arbejdsmiljøkonsulent Tekniq Arbejdsgiverne
- Lisbeth Lintz, formand Akademikerne
- Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef Dansk Arbejdsgiverforening
Hvert år får 15.000 tilskadekomne anerkendt en arbejdsulykke, og 3.600 får anerkendt en erhvervssygdom. Der arbejdes på forbedringer af arbejdsskadesystemet, således at sagerne kan behandles hurtigere og mere sammenhængende, og at flere kan bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Mange har udover arbejdsskaden også andre kroniske sygdomme, og der kan derfor være behov for et helhedssyn på borgeren
Harald Meyer, overlæge, ph.d. og formand DASAM
De syv arbejdsmedicinske afdelinger i Danmark kan bidrage til at sikre en bedre koordination af sagerne, og ikke mindst et øget fokus på arbejdsmarkedstilknytning. Arbejdsmedicinske læger og psykologer kan på basis af deres sundhedsfaglige ekspertise og arbejdspladskendskab vurdere helbredets betydning for funktionsevnen og mulighederne for fastholdelse på arbejdsmarkedet – på egen arbejdsplads i samme funktion, i en anden funktion, eller på en anden arbejdsplads eller uddannelse.
LÆS OGSÅ: DA i massiv kritik af regeringens planer om arbejdsskader: Ministeren har spildt vores tid
MANGE HAR UDOVER ARBEJDSSKADEN også andre kroniske sygdomme, og der kan derfor være behov for et helhedssyn på borgeren og mulighederne for, med den rette hjælp, at blive fastholdt på arbejdsmarkedet. Her kan arbejdsmedicinere bidrage til at lægge planer, som sikrer bedre koordinering og dermed øger chancen for tidlig tilbagevenden til arbejde, med udgangspunkt i en helhedsvurdering af funktionsniveauet. En arbejdsmedicinsk vurdering kan beskrive alle de forskellige fysiske og mentale helbredsforhold, der har betydning for beskæftigelse, og lægge en plan for rehabilitering med sigte på beskæftigelse og selvforsørgelse.
Egen læge, speciallæger, sygehusafdelinger, virksomhederne, arbejdsmarkedets parter og personen selv kan henvise til undersøgelse på en arbejdsmedicinsk klinik. Der bliver typisk optaget en arbejdsanamnese (arbejdshistorie), en helbredsvurdering af det fysiske og mentale helbred, en vurdering af de sociale forhold og de personlige faktorer, samt en samlet vurdering af erhvervsevnen og relevante skånehensyn ift. fremtidigt arbejde. Man kan samtidig gennemføre en rundbordssamtale, hvor arbejdsmedicineren deltager med patienten og øvrige relevante parter, så indsatsen koordineres mellem patienten, kommunen, arbejdspladsen, fagforeningen, og egen læge.
LÆS OGSÅ: Lækket notat: Hummelgaard vil lade arbejdsgivere betale trecifret millionbeløb i arbejdsskadesager
PÅ BAGGRUND AF OVENSTÅENDE foreslår DASAM, at man tidligt i forløbet kan involvere de lokale arbejdsmedicinere, fx i forbindelse med, at den arbejdsskadede alligevel skal vurderes af en arbejdsmedicinsk speciallæge. En helhedsvurdering, evt. et virksomhedsbesøg og/eller en rundbordssamtale lang tid før arbejdsskadesagen er afgjort, vil kunne hjælpe til, at den skadede kommer hurtigt i gang igen med en arbejdsfunktion, der passer til dennes ressourcer på det pågældende tidspunkt.
En validering af en sådan indsats kunne fx tage udgangspunkt i en prøveordning, hvor der trækkes lod om den skadede skal have dette ekstra tilbud, eller skal være med i kontrolgruppen, som behandles efter de nuværende procedurer.
