Rengøringsassistent: Vi knækker, hvis vi ikke gør noget ved den g(l)emte nedslidning

JEG HAR SELV PERSONLIGT oplevet at blive ramt af stress. Det var i mit virke som pædagog. Til sidst løb mine tanker inde i hovedet hurtigere, end børnehavebørnene omkring mig.

Mit vikariat sluttede, og jeg havde strakt den så langt, at jeg blev sygemeldt og endte med et brancheskift.

Nu arbejder jeg som rengøringsassistent og indimellem står stress-monsteret ude foran døren og banker på.

Det står med posen fyldt med stress i hånden, og det er klar til at hælde det hele ud over hovedet på mig. Jeg har dog formået at holde stressen ude ved at tale med min omgangskreds om det.

Jeg er selv stødt ind i folk, som er kommet med kommentaren: "Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, må man finde noget andet."

Jeg mener, at der skal mere fokus på psykisk nedslidning, eksempelvis arbejdsrelateret stress.

DENNE FORM FOR NEDSLIDNING skal bringes mere frem i lyset. Der skal ligeledes tages mere hånd om forebyggelse af psykisk nedslidning, fordi mange oplever at være stresset i længere tid på jobbet.

Forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at der er en sammenhæng mellem arbejdsrelateret stress og tidligere kronisk sygdom.

Kan det virkelig passe, at vi skal kæmpe med en g(l)emt nedslidning, når der i forvejen er nok at kæmpe med? Økonomien, børnelivet og det sociale liv skal hænge sammen.

LÆS OGSÅ: Overblik: Her er 12 punkter i nyt arbejdsmiljøudspil fra regeringen

Oven i alt det kommer arbejdslivet, som man skal få til at passe ind i det store puslespil. Til sidst knækker filmen, hvis der ikke bliver arbejdet mere forebyggende med psykisk nedslidning.

Hvem har lyst til at sprænge boblen og tale om det, når ingen tager det op og viser, at det er vigtigt at italesætte problemet.