Den nye arbejdsskadelov er vedtaget: Her er tre ting, du skal vide

20200117-142917-L-1920x1244we
I 2022 vedtog et samlet Folketing - på nær Enhedslisten - en reform af arbejdsskadesystemet. Den er nu blevet til lovgivning, og de første elementer træder allerede i kraft 1. januar. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den længeventede arbejdsskadereform er blevet til lovgivning, og de første elementer træder allerede i kraft 1. januar. A4 Arbejdsmiljø giver dig overblik over, hvad der er væsentlig at være opmærksom på i forbindelse med den nye lovgivning.

Torsdag den 7. december blev den nye arbejdsskadelov tredje behandlet og dermed endeligt vedtaget.

Lovbehandlingen har været præget af en del polemik, da lovforslaget fra flere sider er blevet kritiseret for at have den modsatte effekt af, hvad der egentlig var formålet med den politiske aftale fra 2022 - nemlig at nedbringe sagsbehandlingstiden og sikre bedre erstatninger.

Det har blandt andet betydet, at lovbehandlingen er blevet udskudt. 

Men hvordan er loven så endt med at se ud? Og hvad skal vi være opmærksomme på i fremtiden? 

A4 Arbejdsmiljø giver dig her svar på tre centrale spørgsmål om den nye arbejdsskadelov. 

LÆS OGSÅ: Lovforslag om arbejdsskader møder skarp kritik: "Det er simpelthen dårlig lovkvalitet"

Har kritikken omkring lovens formål betydet, at der er noget grundlæggende, der er ændret? 

Selvom både eksperter, fagbevægelsen og sågar Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har kritiseret lovforslaget for at have den modsatte effekt af formålet, så er der ikke ændret noget nævneværdigt i lovgrundlaget, der kan få den kritik til at forstumme.

De centrale elementer, der har affødt kritikken, er blandt andet, at man nu indfører en ny årslønsberegner, så årslønnen fremover skal regnes ud fra den tilskadekomnes bedste indtægtsår ud af de seneste fem år før skaden.

Meningen er, at det skal gøre det hurtigere at udregne størrelsen på erstatningerne. Men kritikken har blandt andet lydt på, at især deltidsansatte og nye på arbejdsmarkedet får væsentlig dårligere erstatning.  

Samtidig kritiseres de større intervaller i udmålingen af erstatning for tab af erhvervsevne for at gøre det sværere at opnå erstatning. Hvor mange procent af ens evne til at arbejde, man har tabt, skal fremover ske i et interval på ti procent frem for fem procent i dag. Det betyder, at man for eksempel kan miste ti, 20 eller 30 procent af sin arbejdsevne, men ikke fem eller 25 procent.

Hvad skal man være særligt opmærksom på i forhold til det arbejde, der nu går i gang? 

Et helt nyt system og en helt ny lovgivning vil selvfølgelig på den korte bane betyde længere sagsbehandling, da alle involverede skal have tid til at sætte sig ind i alt det nye, indføre nye systemer og procedurer. 

LÆS OGSÅ: Efter stor kritik: Vedtagelse af arbejdsskadelov udskydes to uger

Men selvom loven netop er blevet vedtaget, har det arbejde faktisk været i gang et stykke tid, for enkelte dele af det nye lovgrundlag træder allerede i kraft 1. januar 2024. Det gælder for eksempel den såkaldte uddannelsesgodtgørelse, der skal gøre det nemmere at omskole sig, hvis man bliver ramt af en arbejdsskade.  

Derfor er man i AES allerede i gang med at finde ud af, hvordan man skal implementere den nye årslønsberegner, da den knytter sig op på uddannelsesgodtgørelsen. 

Det er selvom, at lovgivningen omkring årslønsberegneren og flere andre dele først træder i kraft 1. juli 2024. 

Men fordi loven træder i kraft på forskudte tidspunkter, og der i øvrigt stadig behandles gamle sager, så vil AES i en periode blive nødt til at administrere efter to lovgrundlag, hvilket højest sandsynlig også vil bidrage til en længere sagsbehandlingstid. 

Det kommer oveni, at AES i forvejen er ved at indhente et efterslæb af sager, efter at man i 2022 indførte et nyt system, og der strømmede ekstraordinært mange sager ind i 2021 og 2022 på grund af coronakrisen. 

Hvornår er det rimeligt at vurdere, om lovgivningen har den ønskede effekt? 

I den politiske aftale står der, at sagsbehandlingstiden i 2027 skal ned på syv måneder, mens den i sager om tab af erhvervsevne skal ned på 20 måneder. Lige nu ligger den på henholdsvis 13 måneder og 30 måneder. 

Vi kan altså først for alvor vurdere, hvilken effekt lovgivning får på den lidt længere bane. 

Men flere kilder siger til A4 Arbejdsmiljø, at det er vurderingen, at lovgivningen vil blive justeret løbende. Det kommer dermed formentlig ikke først til at ske efter flere års implementering. 

Ved slutningen af hvert år, indgiver AES nemlig en afrapportering omkring, året der gik, og hvad der ligger af udfordringer, i året der kommer. Det er nok mere end et kvalificeret gæt at sige, at implementeringen af den nye lovgivning kommer til at fylde en hel del. Det er ikke usandsynligt, at AES vil gentage en del af den kritik, som allerede er blevet rejst. Men det bliver især interessant at se, om institutionen vil pege på, hvad man mener, der er brug for af forbedringer for at forbedre sagsbehandlingstiden.

Selvom der er længe til 2027, ser det altså allerede nu svært ud at nedbringe sagsbehandlingstiden væsentlig under de nuværende betingelser. Det springende punkt bliver derfor, hvilke nye elementer der vil blive indført i implementeringsfasen. 

LÆS OGSÅ: Analyse: Første store arbejdsskadeaftale i 18 år endte som en dyrekøbt sejr for minister

GDPR