Nye nationale mål: Oplagt anledning til at prioritere forebyggelse
Et minimum af arbejdsulykker, farlig kemi, fysiske og psykiske belastninger på alle job i Danmark.
Det er målet for den nye trepartsaftale om nye arbejdsmiljømål, som arbejdsmarkedets parter i december blev enige om, og som et bredt flertal i Folketinget nu har godkendt.
Aftalen skal fremme et mere sikkert og sundere arbejdsmiljø og samtidig sikre, at centrale aktører på arbejdsmiljøområdet trækker i samme retning.
LÆS OGSÅ: Ny national arbejdsmiljøstrategi på vej: Sådan vil aktører undgå fortidens synder
Aftalen signalerer et tiltrængt skift i fokus, når det kommer til arbejdsmiljø.
Traditionelt har fokus ligget på først at reagere, når arbejdsmiljøet i en virksomhed ikke fungerede, men med de nye mål for arbejdsmiljø kommer der fokus på forebyggelse i arbejdsmiljøet.
Forudsætningen for et godt arbejdsliv er et godt arbejdsmiljø. På det fleste arbejdspladser i Danmark er arbejdsmiljøet grundlæggende godt, men der er naturligvis altid plads til forbedringer, og derfor er det fantastisk godt nyt, at vi nu får konkretiseret og sat nationale mål for, hvad godt arbejdsmiljø egentlig er.
Mere ansvar for at sikre forebyggelse
Forebyggende indsatser er essentielt, når det kommer til at nå de nye mål. Hos ArbejdsmiljøNET og Come-Back er vi derfor helt enige om, at denne trepartsaftale er en oplagt mulighed for at opprioritere de forebyggende indsatser omkring arbejdsmiljøet.
For eksempel koster psykiske belastninger på arbejdspladserne, der resulterer i stresssygemeldinger, samfundet mellem 20 og 30 milliarder kroner om året.
Det er en udvikling, vi skal have vendt, og her er den nye trepartsaftale om arbejdsmiljømål et vigtigt incitament for at sikre flere forebyggende indsatser i forhold til arbejdsmiljøet.
Vi har med succes tidligere set, hvad en adfærdsregulering har gjort på det fysiske arbejdsmiljø. Derfor kunne en mulighed være flere konsekvenser for virksomhederne, hvis ikke de har mere fokus på forebyggende indsatser mod psykiske overbelastninger som stress, konflikter, mobning og chikaneCharlotte Breinholt og Lisa Høholt
Når det kommer til det psykiske arbejdsmiljø og reducering af arbejdsmarkedets udfordringer med psykiske belastninger, kan et konkret tiltag for eksempel være at give virksomhederne et større ansvar for at have forebyggende indsatser klar, når deres medarbejdere bliver pressede.
Vi har med succes tidligere set, hvad en adfærdsregulering har gjort på det fysiske arbejdsmiljø.
Derfor kunne en mulighed være flere konsekvenser for virksomhederne, hvis ikke de har mere fokus på forebyggende indsatser mod psykiske overbelastninger som stress, konflikter, mobning og chikane.
Som det er nu, er der retningslinjer til virksomhederne, men der er bare ikke konsekvenser for virksomhederne, hvis de ikke overholder dem.
Der kunne for eksempel indføres en betingelse for at få refusion af sygedagpenge, at virksomheden kan dokumentere, at de dels har opfordret alle medarbejdere jævnligt til at benytte sig at forebyggende hjælp til overbelastning, dels har oplyst de pågældende sygemeldte medarbejdere tilstrækkeligt på sygemeldingstidspunktet om muligheder for at få hjælp. Samt at der har været adgang til effektiv hjælp gennem virksomheden, eksempelvis via sundhedsforsikringen.
LÆS OGSÅ: Lederne: Vigtigt med fælles retning for arbejdsmiljøet
Arbejdsmarkedets parter skal nu omsætte målene til konkrete måltal for hver branche. Vi ser derfor frem til at høre, hvad arbejdsmarkedets parter bliver enige om.
Arbejdsmiljøudfordringerne for brancherne er jo forskellige, så det giver rigtig god mening at udarbejde måltal for hver branche, og vi ser frem til at høre, hvilke konkrete måltal arbejdsmarkedets parter nu omsætter målene til. Og ikke mindst hvad det i sidste ende kommer til at betyde for de arbejdsmiljøprofessionelles arbejde.
At styrke de forebyggende indsatser på arbejdspladserne bør være første skridt. Det er nemlig et skridt på vejen mod et dansk arbejdsmiljø i verdensklasse.