Fire dages arbejdsuge og drømmeskemaer skal få flere til at arbejde på fuldtid

p__dagog
På det pædagogiske område arbejder omkring 50 procent af medarbejderne på deltid. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Kommunal indsats, der skal få flere på fuldtid, får arbejdspladser til at finde kreative løsninger til gavn for arbejdsmiljøet. Men det er vigtigt, at løsningerne ikke er mejslet i sten, men kan ændres og tilpasses løbende, mener arbejdslivsforsker.

"SeIvbestemt borgertid." Det er et begreb, der har fået flere medarbejdere i Vejen Kommunes hjemmepleje til at gå fra deltid til fuldtid. Begrebet betyder, at hjemmehjælperne hver uge får 30 minutter, hvor de helt selv bestemmer, om der skal laves aftensmad, gøres rent eller skiftes sengetøj hos en vilkårlig ældre borger på deres køreliste.

Og det er ikke eneste eksempel. Flere kommunale arbejdspladser opererer blandt andet med "drømmeskemaer", hvor de ansatte stort set selv kan bestemme, hvornår de vil arbejde. En vagtplan, der er indrettet efter, hvornår den lokale bus afgår. Eller firedages arbejdsuge med mulighed for hjemmearbejde. 

Det er alle eksempler fra Kommunernes Landsforening (KL) og Forhandlingsfællesskabets indsats 'En Fremtid med Fuldtid', der skal få flere til at gå op i tid. 40 procent af de kommunale medarbejdere arbejder nemlig på deltid i dag. Det gør sig især gældende på social- og sundheds-området (sosu) og det pædagogiske område, hvor henholdsvis 80 og 50 procent arbejder på deltid. 

En balancegang

Ulrik Gensby, arbejdslivsforsker ved TeamArbejdsliv, der rådgiver virksomheder om arbejdsmiljø, ser positivt på de konkrete løsninger fra kommunerne, men fremhæver, at det er vigtigt konstant at holde kog i spørgsmålet om, hvad der egentlig er den bedste løsning, hvis det gode arbejdsmiljø skal bibeholdes.  

"Det er vigtigt, at man har en dynamisk og læringsbaseret tilgang til fuldtidsspørgsmålet. Dynamisk forstået på den måde, at man kan skifte i forhold til, hvornår man har behov for deltid, og hvornår man har behov for igen at arbejde fuldtid. Læringsbaseret på den måde, at det er vigtigt, at man hele tiden samler op på, hvordan det var produktivt og godt, og hvilke udfordringer der også var," siger Ulrik Gensby til A4 Arbejdsmiljø. 

Han understreger, at det er afgørende, at det er arbejdspladsen og medarbejderne, der ud fra den enkeltes behov træffer beslutning om fuldtid eller deltid. Det kan for eksempel være nødvendigt med deltid i en periode, mens børnene er små. Men hvis det skal gavne arbejdsmiljøet, må det aldrig blive presset ned over den enkelte fra centralt hold, pointerer han:

"Det er vigtigt, at beslutningerne drøftes i for eksempel et samarbejdsudvalg på den enkelte arbejdsplads. Og det er klart, at det kræver et stort engagement fra både medarbejdere og tillidsvalgte og ledelsen," siger han. 

Rekrutteringskrise

Fuldtidsindsatsen blev til mellem KL og Forhandlingsfællesskabet som resultatet af de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018. Indsatsen er siden forlænget til og med juni 2024. Og af omgange er flere kommuner blevet en del af projektet, så det i dag er 43, altså godt halvdelen af kommunerne, der er en del af indsatsen. 

Selvom indsatsen synes at gavne arbejdsmiljøet, er den primært oprettet som et led i de massive rekrutteringsudfordringer, hvor det blandt andet skønnes, at kommunerne i 2030 vil mangle cirka 50.000 medarbejdere. 

KL og Forhandlingsfællesskabet mener, at de mange konkrete, kreative løsninger fra kommunerne vidner om, at det går godt med projektet. 

”Vi er enormt glade for, at så mange kommuner tager den store opgave på sig, det er at finde gode, lokale løsninger til at få flere på fuldtid. For der er ingen snuptagsløsninger her. Det kræver bred opbakning hele vejen rundt i organisationen, hvis vi skal gøre op med den deltidskultur, der er på mange arbejdspladser,” siger Steffen Jensen, der er fungerende formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, i en pressemeddelelse. 

Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer 51 organisationer med 565.000 ansatte i kommuner og regioner, er især glade for, at fuldtidsprojektet viser sig også at have en gavnlig effekt på de ansattes arbejdsmiljø. 

”For rigtig mange er det en god oplevelse at gå op i tid, fordi de i højere grad føler, de kan nå at gøre deres arbejde færdigt i stedet for at gå hjem med en følelse af ikke at nå i mål med opgaverne. Det skaber ofte også bedre sammenhæng for de børn og borgere, de ansatte drager omsorg for, fordi de ser den samme ansatte i flere timer ad gangen,” siger Mona Striib, der er formand for Forhandlingsfællesskabet, i pressemeddelelsen. 

GDPR