Efter trusler og chikane: Sundhedspersonale vil have ret til at skjule deres efternavn

20080415-184020-6-1920x1280we
Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd ønsker fælles landsdækkende regler for sundhedspersonalets muligheder for at droppe efternavnet i arbejdstiden. Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix
Det skal være muligt for sygeplejersker og andet sundhedspersonale at optræde uden efternavn, mens de arbejder, mener Dansk Sygeplejeråd. Men forslaget får ikke medvind hos Danske Regioner, der mener, at det kun skal være muligt, hvis særlige omstændigheder taler for det.

Sundhedspersonale skal have mulighed for at droppe efternavnet, når de er på arbejde. 

Det mener Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd, DSR, der opfordrer til, at der fokuseres mere på sundhedspersonalets sikkerhed.

LÆS OGSÅ: Fagtop inden OK-forhandlinger: Nu skal arbejdsgiverne levere

- Vi mener, at sundhedspersonalet skal have lov til at slette deres efternavn fra deres navneskilt eller fra den patientjournal, man kan tilgå fra eksempelvis sundhed.dk, siger Peter Stuhaug, der er næstformand for de godt 4.300 ledere i Lederforeningen.

Hver tredje sygeplejerske chikaneret

DSR gennemførte sidste år en undersøgelse blandt flere end 1.500 regionalt og kommunalt ansatte sygeplejersker, der viste, at 37 procent – mere end hver tredje – havde været udsat for en eller flere typer af vold, det vil sige verbal, skriftlig eller fysisk, i løbet af de seneste 12 måneder. Og at 13 procent af de adspurgte sygeplejersker havde været udsat for fysisk vold i form af slag, spark, bid og benspænd.

Peter Stuhaug ønsker derfor en dialog med Danske Regioner om, hvordan personalets sikkerhed i højere grad end i dag kan sikres med fokus på tiltag, der kan modvirke, at personalet bliver kontaktet uden for arbejdstiden.

Konkret foreslår Lederforeningen, at sundhedspersonale skal kunne nøjes med at bære et navneskilt kun med fornavn og en tilhørende kode eller et nummer i stedet for deres fulde navn, når de er på arbejde.

Det bør være en national opgave at sikre ensrettede retningslinjer, så personalets tryghed sikres, samtidig med at respekten og hensynet til borgerne bibeholdes.
Peter Stuhaug, næstformand, Lederforeningen i DSR 

Ifølge Peter Stuhaug er det blevet lettere for patienterne at kontakte sundhedspersonalet privat i takt med de sociale mediers fremkomst, og at verden er blevet mere offentlig, og det kan få konsekvenser for personalet, mener han.

- Nervøsiteten og utrygheden skaber mistrivsel. Det betyder, at sundhedspersonalet præsterer dårligere, og det kan betyde, at de sætter spørgsmålstegn ved, om de overhovedet skal være eksempelvis sygeplejerske, siger Peter Stuhaug.

En national opgave

Problematikken med trusler mod sundhedspersonale og ønsket om større anonymitet er ikke ny. På nogle sygehuse har man derfor givet sundhedspersonalet mulighed for at droppe efternavnet for at skærme dem mod chikane fra vrede patienter og pårørende.

Det gælder for eksempel på nogle afdelinger på Aalborg Universitetshospital og på akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital efter drabet på en kvindelig læge i foråret i år. Her besluttede ledelsen efterfølgende, at personalet på akutmodtagelsen midlertidigt kunne fjerne deres efternavn fra navneskiltet.

LÆS OGSÅ: Markant udmelding fra arbejdsgivere: Vil have længere barselsorlov til mænd

Men det duer ikke, at det er op til den lokale ledelse, og måske helt ned på afdelingsniveau, at beslutte, om personalet må nøjes med at optræde kun med fornavn, mener Peter Stuhaug. Han ønsker i stedet fælles regler. 

- Udfordringen er, at problematikken håndteres af de forskellige ledelser lokalt og ikke på øverste niveau, og det mener jeg er forkert. Det skaber uens og uklare retningslinjer, som kan være svære at forholde sig til som personale og ledelse. Det bør være en national opgave at sikre ensrettede retningslinjer, så personalets tryghed sikres, samtidig med at respekten og hensynet til borgerne bibeholdes. Udviklingen med øget utryghed kræver handling nu. Det er ikke et øjeblik for tidligt, siger Peter Stuhaug.

Regioner: Kun i særlige tilfælde

Hos Danske Regioner, der er talerør for de regionale arbejdsgivere, mener man ikke, at muligheden for en delvis anonymisering af sundhedspersonalet skal udbredes til alle regionale arbejdspladser. 

- Det skal kun være, når der er særlige omstændigheder, der kalder på det, siger Anders Kühnau (S), der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

- Hvis det ligger inden for lovgivningens rammer, har jeg intet problem med, at man fjerner en medarbejders efternavn fra navneskiltet, hvis der er en særlig begrundelse for det, og det giver mening at skjule det, siger han.

- Men som udgangspunkt mener jeg, at det er fint, at der er åbenhed, og at vores patienter kan se, hvem der behandler dem, siger Anders Kühnau.

Han påpeger, at det i dag er et lovkrav, at der i patientjournaler er det fulde navn på den journalførende sundhedsperson.

- Men loven er fra før den digitale tidsalder, så måske kunne man se på at ændre det, siger Anders Kühnau.

I september fremlagde en arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet med repræsentanter fra blandt andre Dansk Sygeplejeråd en stribe anbefalinger til en opdatering af journalføringreglerne. Men arbejdsgruppen anbefalede ikke at ændre de gældende journalføringsregler.

GDPR