Eksperter om genåbning af daginstitutioner: Pædagoger er sendt på mission impossible

Grundig håndvask hver anden time. Mindst to meters afstand mellem børn, der sidder ved borde. Aflevering af børn uden for institutionen, leg i mindre grupper og kun indenfor samme gruppe af børn. 

LÆS OGSÅ: Norske virus-eksperter: 'Den danske tilgang er benhård'

Det bliver en ganske anderledes hverdag, som cirka 250.000 børn og godt 50.000 ansatte skal tilbage til i landets daginstitutioner, efter at regeringen for snart en en måned siden lukkede børnehaver og vuggestuer ned for at forebygge spredningen af coronavirus.

Ikke mindre end 40 nye tiltag skal institutionerne leve op til, når de genåbner, kan man læse sig til i Sundhedsstyrelsens 'Vejledning for gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud'.

Vejledningen byder på nye regler for alt fra håndhygiejne, til aflevering og afhentning af børn, og den er foreløbigt Sundhedsstyrelsens bud på, hvordan daginstitutionerne bedst muligt forebygger smittespredning af covid-19 fra små til voksne og den anden vej rundt. 

Krav til vuggestuebørn har ingen gang på jord

Men spørger man to danske forskere med speciale i kvalitet og udvikling af dagtilbud, er opgaven i praksis umulig at løfte. 

- Med mit kendskab til daginstitutioner er min vurdering, at det bliver vældig, vældig svært. Urealistisk, tør jeg godt at sige, siger Ole Henrik Hansen, der er lektor ved DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

Samme melding kommer fra Grethe Kragh Müller, der er specialist i børnepsykologi og lektor i udviklingspsykologi med speciale i udvikling af udviklings- og læremiljøer i daginstitutioner.

- I vuggestuen har kravene ingen gang på jord. Man kan ikke være sammen med små børn og samtidig holde dem på afstand, siger hun.

Ole Henrik Hansens vurdering bunder dels i dagtilbuddenes fysiske rammer, dels i antallet af personale i institutionerne og ikke mindst i børns adfærd.

- Det bliver vældigt svært for personalet at leve op til kravene, for børn vil altid være tiltrukket af hinanden, og de er impulsivt styret og styret af deres leg. Børn kommer i karambolage med hinanden, og det skal de jo også. Man kan ikke holde børn adskilt, siger han.

LÆS OGSÅ: Her er forskellen på den norske og danske genåbningsstrategi

De skærpede regler for håndhygiejne har DPU-lektoren også svært ved at forestille sig kan blive overholdt i praksis. 

- Det er ikke, fordi børn ikke kan lære at vaske hænder, for det gør de alllerede i dag. Men på det her niveau med afspritning og så videre, det kan de ikke, siger Ole Henrik Hansen.

Og selv hvis daginstitutionerne får bevilliget ekstra bemanding til at hjælpe med de mange nye opgaver i den kommende tid, og alle regler bliver overholdt, vil det ikke løse problemerne, vurderer Grethe Kragh Müller.

- Selvfølgelig kan man komme et stykke ad vejen ved, at de voksne gør sig umage. Men man kan ikke sige, at der ikke vil være en sundhedsrisiko for børnene, selvom reglerne følges, for børn kan ikke bare lære at nyse ned i ærmet, siger hun.

Her kæmper pædagogerne ikke bare med at ændre børns adfærd, men mod millioner af års evolution og selve hjernens udvikling.

- For at kunne huske en regel og styre efter den skal eksekutivfunktionen i hjernens frontallapper være udviklet, og det er den ikke hos børn. Børnehavebørn har ikke hjerne til at forstå, hvad bakterier er, og hvad regler er, og fordi bakterier og regler er så abstrakte, så vil man se, at de langt hen ad vejen glemmer reglerne, siger Grethe Kragh Müller.

Retningslinje 'helt gakket'

Kravet om to meters afstand mellem siddende børn er heller ikke realistisk, vurderer hun og Ole Henrik Hansen.

- Det ville jo kræve, at de spiser på Frederiksborg Slot, og selv hvis man opdeler børn i hold, er det svært, for yngre børn har svært ved at blive siddende på deres plads uden at rykke rundt og kigge til hinanden og kigge på madpakker og så videre, siger han. 

LÆS OGSÅ: 'Ingen familier skal bryde sammen, og vi skal undgå, at pædagoger melder sig syge på stribe'

I et forsøg på at efterleve Sundhedsstyrelsens pladskrav tyr kommunerne til alternative løsninger.

I et referat fra Hillerød Kommunes Børn, Familie og Ungeudvalg fremgår det, at kommunens institutionsledere får tilladelse til at inddrage 'alternative lokaler' som for eksempel spejderhytter for at kunne leve op til kravet om flere kvadratmeter pr. barn. 

Men den slags løsninger er heller ikke problemfri, mener Ole Henrik Hansen.

- Det lyder som en slags nødværge. Børn er jo ikke en blank tavle, der viskes ren hver morgen. De har deres tilknytning til de daglige rammer, siger han.

Den slags løsninger kan måske gå med større børn, vurderer han, og nogle små børn vil formentlig også kunne glide ind i nye rammer uden problemer.

- Men andre børn vil reagere negativt på de nye rammer og vil være utrygge ved ikke at være sammen med deres bedste venner, siger han. 

Begge forskere er også kritiske overfor Sundhedsstyrelsens krav om, at børn - hvis muligt - skal afleveres udenfor institutionen.

- Det er også helt gakket, for hvordan gør man det? Man kan jo ikke aflevere sit barn uden at komme ind i institutionen og hænge barnets tøj og lægge madpakke i køleskab og så videre. Det er jo helt håbløst, siger Ole Henrik Hansen. 

Grethe Kragh-Müller frygter, at 'aflevering på afstand'-reglen og det store fokus på coronavirus i institutionerne kan have en negativ effekt på børnenes mentale helbred.

 - Jeg er bekymret for, hvor mange småbørn der bliver angste. Det vil være et mærkeligt signal at aflæse for børn, at de nu skal til at vaske hænder hele tiden. De kan forestille sig, at virus sidder på dem, og at det er dem, der er noget i vejen med, siger hun.

Ifølge Grethe Kragh-Müller er især børnehavebørn følsomme overfor forklaringer og fænomener, de ikke forstår helt.

- Børnehavebørn er sarte i forhold til at få alt for mange forklaringer på ting, de har fået fortalt. Hvis de ikke kan få det til at hænge sammen i hovedet, kan det være angstprovokorende for dem, siger hun

Børnegidsler

Alt i alt er Grethe Kragh Müller ikke synderligt begejstret for regeringens beslutning om at åbne daginstitutionerne først med så mange restriktioner.

- Jeg synes, at vi gør børnene til gidsler. Børnehavebørn er så meget i deres følelser, og mange af dem synes, at det er svært at sige farvel til mor. Det bliver kun værre, hvis det skal ske på afstand, siger hun.

Grethe Kragh Müllers bedste råd er derfor, at man venter med at sende børnene afsted i første omgang, hvis det er muligt.

- Min anbefaling vil være ikke at skynde sig at sende sit barn i daginstitution. Jeg tænker, at det vil være rarere for alle, hvis alle børn ikke møder op fra første dag, og så får de voksne en chance for at følge med uden den højest mulige risiko for smittespredning, siger hun. 

At samfundets hjul skal i gang igen hurtigst muligt, har Ole Henrik Madsen som udgangspunkt forståelse for. Men også han så gerne, at regeringen satte andre hjul i gang først.

- Jeg kan godt forstå det samfundsøkonomiske perspektiv i at åbne dagtilbuddene igen, så forældrene kan komme tilbage på arbejdet, men set ud fra børnenes tarv er det lidt tvivlsomt. Vi skal alle betale en pris på grund af krisen, men børnenes pris skal være så lille så mulig, siger han.