Nu skal vi lære af coronakrisen - og forskning skal hjælpe os på vej

BirgitteGlifberg_1650_px
Birgitte Glifberg, brobygger, ledelsesrådgiver og arbejdsmiljøkonsulent i GLIFBERG PROCESSER Foto: Heidi Sinnet
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

Som brobygger, ledelsesrådgiver og arbejdsmiljøkonsulent er jeg optaget af den nyeste forskning indenfor arbejdsmiljø og mental sundhed.

Trods stor lyst til at bidrage med viden fra en rådgiverkontekst ind i en virksomhedskontekst, har det ikke været et så nemt år, da meget har skullet foregå digitalt. Det har været svært at mødes med arbejdspladserne under pandemien, men heldigvis lysner det nu for os alle.

LÆS OGSÅ: Erhvervspsykolog advarer: Spot faresignaler ved usund kultur på jobbet efter corona

Samfundet genåbnes og vi kan mødes fysisk igen. Det giver mulighed for at fokusere på erfaringer og læring, der har virket under coronakrisen, og som man med fordel kan arbejde videre med.

Jeg er optaget af at bygge bro mellem forskning og praksis på de danske arbejdspladser. Derfor deltog GLIFBERG PROCESSER som rådgiverenhed i 2019/2020 i det praksisnære udviklingsforløb BIFROST-projektet sammen med 5 andre rådgiverenheder. Ph.d. Ulrik Gensby deltog i følgeforskningen.

BIFROST betyder Bæredygtige Indsatser til Fremme af ArbejdsmiljøRådgivning om SMV’ers TTA-praksis. Formålet med BIFROST-projektet var tosidet:

  1. At udvikle en metode til at fremme samarbejdet mellem rådgivere og små og mellemstore virksomheder (SMV’er) om forebyggelse og håndtering af stressrelateret sygefravær.
  2. At understøtte bæredygtige indsatser til at forebygge og håndtere stressrelateret sygefravær i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) indenfor finansbranchen og medie- og kommunikationsbranchen.

Resultatet af det praksisnære udviklingsforløb blev Brobyggermetoden. Den indeholder tre evidensbaserede forudsætninger og principper med relevans for samarbejdet mellem arbejdsmiljørådgivere og SMV’er. De tre forudsætninger er blevet tilpasset arbejdsmiljørådgivningen, og de er målrettet samarbejdet om at forebygge og håndtere sygefravær på arbejdspladserne:

  1. Personlige og faglige forudsætninger – Evnen til at vide
  2. Relationsopbygning og procesforståelse – Evnen til at gøre
  3. Læring og værditilførsel – Evnen til at være til stede

Brobygningen mellem arbejdsmiljørådgiver og SMV’er kan ses som en oversættelsesproces, hvor viden om stress og sygefravær oversættes fra en rådgiverkontekst ind i en virksomhedskontekst i tre brobyggende faser:

Fase 1: Vejen ind – Tæt dialog er vigtig for at udforske vidensbehov i medarbejdergruppen
Fase 2: Etablering af relation – Arbejdsmiljørådgiveren bør møde virksomheden der, hvor den er
Fase 3: Overlevering af engagement - Fokus på konkret værdiskabelse og mindre proces

Mens folk har arbejdet hjemmefra det sidste års tid, kan vi nu se resultater af et spændende forskningsprojekt "Mental Sundhed og Arbejdsfællesskabet under coronakrisen" (MESA), som har interesse for at se på netop erfaringer og læringer under nedlukningen. MESA er et samarbejde mellem NFA, forsker Malene Friis Andersen og Aalborg Universitet, finansieret af Velliv Foreningen.

LÆS OGSÅ: SF: Hjemmearbejde skal være en rettighed for offentligt ansatte

MESA-projektet består af 116 interviews med ledere og medarbejdere om deres trivsel og opgaveløsning under coronakrisen. Interviewpersoner blev også spurgt ind til deres læring, håb og erkendelse ift. deres eget liv, arbejdsliv og samfundet generelt. Interviews er gennemført i perioden 22.april - 4.juni 2020, læs: coronatrivsel.dk

I projektet arbejdes med 3 læringsmodeller: Brud, Fremkaldervæske og Dobbeltloop læring. Fokus er på ”Building Back to the Better” fremfor at tro, at vi kan komme tilbage til noget, der var engang før corona. Vi er et andet sted i dag.

Der er udviklet redskaber i MESA-projektet, som jeg som brobygger har afprøvet sammen med kunder, efter det er muligt at mødes igen på arbejdspladsen. Redskaberne er gode og brugbare. Både i mit eget møde med kunderne, men også i forskningsprojektet viser det sig, at der er forskel på, hvad ansatte har lært om deres arbejdsliv, og hvad de ønsker at holde fast i af læring.

LÆS OGSÅ: 5 råd: Sådan undgår du organisationstraume på jobbet post-corona

Redskabet "Hold fast!" fra MESA-projektet hjælper dig med at få øje på, hvad du har lært i dit arbejdsliv under coronakrisen, også ift. erkendelse og håb. Samt hvad du kan gøre for at fastholde og overføre den gode læring til dit arbejdsliv fremover. Det kan nemlig være en udfordring at fastholde nye vaner og erkendelser, og det kan redskabet bl.a. bruges til.

Vi ved, der er forskel på, hvad de ansatte ønsker at holde fast i af læring efter corona-krisen.

Der er mange fordele ved at afsætte tid på arbejdspladsen til at besøge og genbesøge erfaringer fra tiden, da de fleste af os arbejdede hjemmefra. Få stillet spørgsmålene: Hvad virkede godt? Hvad virkede mindre godt? ift. fx trivsel, møder, kollegaskab, samarbejde eller kerneopgaven. Gå fra learning til doing – og få aftalt, hvad der skal arbejdes videre med konkret, samt hvem der gør hvad.

Når den individuelle læring og erkendelse deles med kollegaer og ledelse, arbejder vi på flere niveauer på samme tid. Ledelsesmæssigt, Organisatorisk, Individ, Gruppe og Koordinerende (LOGIK-modellen). Sammen bliver vi klogere. Der bygges bro mellem forskning og praksis. Det er godt for arbejdsmiljøet og den mentale sundhed.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR