Erhvervspsykolog: Er der gået kage i arbejdsfællesskabet?

Kager_Sarah_Christine_N__rgaard_BT_Ritzau_Scanpix
- ’Nej tak til kage’ kan opfattes som et ’nej tak’ til aktivt at være del af det sociale fællesskab, af hyggen, skriver Yun Ladegaard. Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix
6. dec. 2021 11.27
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

MANGE AF OS HOLDER meget af vores kollegaer, og fællesskabet på arbejdspladsen har stor betydning for os. Vi bruger faktisk ofte mere tid sammen med kollegaerne end sammen med vores venner og familie.

Vi ved fra forskningen, at arbejdsfællesskabet er et af de vigtigste sociale fællesskaber, vi indgår i. Mange af os vil derfor gerne vise vores kollegaer, hvor meget vi holder af dem og bidrage positivt til det sociale fællesskab på arbejdspladsen.

LÆS OGSÅ: Bæredygtigt arbejdsmiljø: Coronaen har været en øjenåbner for Jeudan-direktør

Vores bidrag kan tage mange former. og et af dem er ofte via gestusser, som for eksempel at tage kage med til vores kollegaer. Sukkerforbruget i Danmark er utrolig højt og steget under corona-krisen. Det danske ord ’hygge’ forbindes også tit med socialt samvær og indtag af noget lækkert som for eksempel kage … og vi hygger os på de danske arbejdspladser.

’Nej tak til kage’ kan opfattes som et ’nej tak’ til aktivt at være del af det sociale fællesskab, af hyggen
Yun Ladegaard, erhvervspsykolog, ph.d.

Vi tager måske kage med, når der skal fejres noget, og der kan være mange anledninger til fejring, især hvis man er en del mennesker på afdelingen. Det kan være, når vi har fødselsdag, når vi går på ferie, måske endda også, når vi vender tilbage fra ferie. Indimellem er kagen måske udskiftet med slik. Men uanset hvad, kan det blive til ret mange kalorier i løbet af en måned.

Men hvor mange af os har ærlig talt lyst til at gå hjem efter en lang arbejdsdag og have spist et meget større antal kalorier, end vi har forbrændt?

Når jeg er ude og undervise på arbejdspladser, stiller jeg indimellem spørgsmål ved ’kageordningen’.

Er kageordningen i virkeligheden så hyggelig - og har alle lyst?

Når kageordningen bliver symbol for omsorg og en gestus for påskønnelse af det sociale fællesskab og af vores kollegaer, er det faktisk svært at lade være med at spise den. At sige nej tak til den kage, vores kollega har bagt, er på en måde uhøfligt og kan virke som et brud på de sociale spilleregler. ’Nej tak til kage’ kan opfattes som et ’nej tak’ til aktivt at være del af det sociale fællesskab, af hyggen.

LÆS OGSÅ: It-chef skruede op for dialog og nedbragte sygefravær: - De gode samtaler er vigtige

Så mange af os spiser kage, af hensyn til vores kollegaer og det sociale fællesskab, men uden vi egentlig har lyst eller behov. Og vi er endda nødt til selv at tage kage med indimellem, for at vise vores engagement i fællesskabet, også selvom vi ved, at Hans og Gitte faktisk kæmper lidt med vægten.

Det kan også være, at Agnes lider af diabetes 2, men ikke har sagt det, og andre ville måske hellere reservere dette ekstra kalorieindtag til en hyggelig stund med familien, når de kommer hjem.

Få af os har reelt behov for kage i løbet af en normal arbejdsdag.

Hvorfor stopper vi ikke bare?

Når jeg som underviser indimellem kaster ’kagebolden’ op, vækker det en vis portion ubehag hos deltagerne. Det er sådan med sociale normer og kultur, at det kan være svært at bryde. Vores kageordning er tryg og forbundet med positive følelser og er også en ’let’ måde at vise vores kollegaer, at vi sætter pris på dem. En trussel mod kageordningen, kan derfor føles som en trussel mod hyggen og vores måde at vise omsorg i kollegagruppen.

Hvis I tør tale om kageordningen, tør I måske også at tale om andre vigtige ting på arbejdspladsen
Yun Ladegaard, erhvervspsykolog, ph.d.

Men I kan godt tage aktiv stilling til dette. Det kræver lidt mod, og at I er villige til at tale åbent om det. Det kræver også, at nogen vil tage første skridt fra det trygge og velkendte og gøre noget andet.

OBS. Det skal ikke være lederen, som starter med at troppe op med et grønsagsfad, da det kan virke provokerende. Det er jer som medarbejderes ordning og en bevægelse mod noget andet skulle gerne komme fra jer.

Hvis I tør tale om kageordningen, tør I måske også at tale om andre vigtige ting på arbejdspladsen.

LÆS OGSÅ: Erhvervspsykolog opfordrer til opgør mod skyld og skam: Alle har et ansvar for stress

Denne artikel er lavet for, at I har noget at tale ud fra, så ingen behøver at tage rollen som ’sorteper’ og sætte spørgsmålstegn ved den nuværende praksis.

I kan blot printe denne artikel og lægge den i personalerummet, og når der er gået noget tid, er folk måske klar til en lille dialog om, hvorvidt ’kageordningen’ – hyggestunden - måske kan udvides lidt med alternative muligheder.

Erstat kagen indimellem

Et par muligheder kunne være:

  • Lækkert frugtfad
  • Grønt og lækker dip
  • Flere, som gerne vil fejre noget, kunne arrangere en lækker frokost. Dette er omsorg på flere områder, da folk slipper for at medbringe frokost (medmindre, man har kantine).
  • I kan måske også indimellem rykke hyggen udenfor til en rask gåtur i det fri … hvor der skabes plads for andre tanker, møder og samtaler end normalt. I får både dagslys og bevægelse som bonus her (hvilket er en mangelvare for mange af os her til vinter)

Alle disse forslag kan fint skabe rammer, som kan understøtte det sociale fællesskab på arbejdspladsen og være en omsorg, vi viser hinanden. Samtidig tilgodeses vores forskellige behov.

Om skribenten:

Yun Ladegaard er ph.d.  og erhvervspsykolog. Arbejder til dagligt i Fonden Mental Sundhed og som forsker på Københavns Universitet, Institut for Psykologi.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].