Dansk Industri: Overvej at takke nej til Arbejdstilsynets tilbud

Anders_Just_Pedersen_underdirekt__r_i_DI
Underdirektør i Dansk Industri, Anders Just Pedersen. Foto: Pressefoto/DI
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

FRA DEN 23. SEPTEMBER tilbyder Arbejdstilsynet virksomheder, der enten har fået påbud eller strakspåbud, supplerende dialog og vejledning. Tilbuddet om dialog og vejledning kan handle om, hvordan virksomheden kan arbejde med at løse problemet og generelt styrke arbejdsmiljøet.

LÆS OGSÅ: Ny analyse peger på fald i arbejdsulykker: Forhastet konklusion, mener kritikere

Umiddelbart lyder det som et attraktivt tilbud, virksomheder, der står i en situation, der kan kræve bistand fra arbejdsmiljøprofessionelle, får en let mulighed. Jeg vil dog anbefale, at man som virksomhed overvejer tilbuddet.

Arbejdstilsynet bør prioritere deres ressourcer til deres kerneopgave: At være myndighed
Anders Just Pedersen, underdirektør i DI

Arbejdstilsynets opgave og mission er kort fortalt at være myndighed. Arbejdstilsynets rolle er at være dygtige til at føre tilsyn med virksomheder - altså at man overholder regler og har et tidssvarende godt arbejdsmiljø.

I forlængelse heraf er det naturligt, at Arbejdstilsynet vejleder om reglerne - det er der behov for i og med, at reglerne på arbejdsmiljøområdet i omfang og kompleksitet vel kun overgås af skattelovgivningen. Tilsynet skal også kunne henvise til det i øvrigt meget omfangsrige og gode vejledningsmateriale, der allerede findes i form af BFA-materialer og AT-vejledninger.

MEN AT VEJLEDE OM at løse arbejdsmiljøproblemer og generelt styrke arbejdsmiljøet er ikke det samme som at vejlede om regler og forudsætter efter min erfaring med at vejlede og rådgive gennem mere end 20 år noget andet. Jeg vil her nævne to forskelle.

LÆS OGSÅ: Ekspert om anbefalinger til storbyggerier: Arbejdstilsynet risikerer at pådrage sig ansvar

For det første skal man huske, at Arbejdstilsynet er en myndighed. Heri ligger blandt andet tilsynets muligheder for at udstede påbud og indstille til politiet, at der rejses en bødesag. Dette er ikke et godt grundlag for en åben dialog mellem vejleder og virksomhed, hvilket er en forudsætning for den gode vejledning.

For det andet forudsætter god vejledning ikke bare faglige, men også procesmæssige kompetencer. Det at være god til vejledning kræver blandt andet, at man kan forstå virksomheden, og se hvor virksomheden er lige nu og at vide noget om, hvad der skaber handlinger og forandringer.

Der findes i dag et fuldt velfungerende marked af private arbejdsmiljørådgivere, der hver dag hjælper virksomheder i deres arbejde med arbejdsmiljø gennem forskningsbaseret rådgivning, og bruger erfaringer fra rådgivningen af andre virksomheder.

LÆS OGSÅ: Arbejdsgivere om nyt udspil: 'Tiden er ikke til mere bureaukrati og omkostninger for virksomhederne'

Når det her så er sagt, vil jeg også fremhæve, at Arbejdstilsynet bør prioritere deres ressourcer til deres kerneopgave: At være myndighed.

Der er en række andre aktører, hvis kerneopgave er at vejlede virksomheder om arbejdsmiljø, og her tænker jeg især på de professionelle arbejdsmiljørådgivere. Hvis man vil bruge statens ressourcer på at vejlede individuelle virksomheder om arbejdsmiljø, er pengene bedre brugt ved at give det som tilskud til brug af arbejdsmiljørådgivere.

Din mening

På A4 Arbejdsmiljø vil vi rigtig gerne dele din mening om arbejdsmiljøets udfordringer og idéer til løsninger med vores andre læsere. Så send et debatindlæg til [email protected] - husk gerne et foto.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR