Selvmordstruede borgere og 'helt umulige frister': 5 eksempler på massivt arbejdspres under corona

hongehummeljuhl-5
Flere af de centrale corona-myndigheder har haft problemer med arbejdsmiljøet under krisehåndteringen. Foto: Martin Sylvest/Nils Meilvang/Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fem centrale myndigheder har haft problemer med arbejdsmiljøet på grund af et ekstraordinært arbejdspres under corona. A4 Arbejdsmiljø giver et indblik i, hvordan de har arbejdet med udfordringerne.

Erhvervsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har sammen med Sundhedsministeriet mindst to ting tilfælles.

For det første har de været helt centrale myndigheder under coronakrisen, og for det andet er de blevet kigget i kortene af Arbejdstilsynet i 2021.

Og alle fem myndigheder har haft problemer med det psykiske arbejdsmiljø som konsekvens af en meget tilspidset og travl periode under corona.

LÆS OGSÅ: Flere corona-styrelser indgår aftaler med Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har haft dem mistænkt for at udsætte deres ansatte for arbejdsforhold, der er i strid med arbejdsmiljølovgivningen. Derfor har alle myndigheder i 2021 arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet.

A4 Arbejdsmiljø giver dig et indblik i problemerne og løsningerne for hver af de fem myndigheder her:

Lægemiddelstyrelsens tidligere direktør Thomas Senderovitz. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lægemiddelstyrelsen

Efter et tilsynsbesøg hos Lægemiddelstyrelsen i februar sidste år kunne tilsynet konstatere, at der var problemer med højt arbejdspres hos de ansatte i styrelsens kommunikation- og presseafdeling. Et problem, der havde stået på længe, men som var blevet værre under coronakrisen.

En trivsels-evaluering fra januar 2020 viste, at en tredjedel af de ansatte i presseteamet altid eller ofte har svært ved at nå arbejdsopgaverne til tiden. Hele 40 procent svarede, at de inden for de seneste to uger har følt sig stresset. Arbejdspresset havde også ført til sygemeldinger, og derfor indgik Lægemiddelstyrelsen i marts 2021 en aftale med Arbejdstilsynet om at udbedre problemer med stor arbejdsmængde og tidspres i afdelingen.

I et brev til Arbejdstilsynet den 1. september 2021 skrev Lægemiddelstyrelsen følgende:

”Lægemiddelstyrelsens sektion Kommunikation & Presse (KOM) har over en længere periode under coronapandemien været udsat for et betydeligt arbejdspres. Det gennemsnitlige antal daglige pressehenvendelser tredobledes i den travleste periode, og efterspørgslen efter kommunikationsleverancer via hjemmesiden, nyheder og sociale medie-aktiviteter steg i sammenlignelig målestok”.

For at imødekomme Arbejdstilsynets krav til at løse problemerne hyrede styrelsen en erhvervspsykolog til at stå for et trivselsforløb. Flere medarbejdere har gjort brug af styrelsens tilbud om psykologhjælp til at forebygge stress. Endelig fik Lægemiddelstyrelsen sidste år tilført flere medarbejdere i forbindelse med en stor oplysningskampagne om corona-vacciner, hvilket også har taget toppen af arbejdspresset.

Den 1. oktober 2021 var Arbejdstilsynet på et opfølgende tilsynsbesøg, hvor de ikke konstaterede nogle overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Ansatte fra Fødevarestyrelsen i gang med aflivning af mink på en besætning i Gjøl i efteråret 2020. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fødevarestyrelsen

Hos Fødevarestyrelsens Center for Dyresundhed har de ansatte oplevet et opskruet arbejdstempo i forbindelse med aflivningen af mink og andre smitteudbrud i bl.a. fjerkræbesætninger.

Arbejdspresset ”eksploderede” i efteråret 2020 og fortsatte langt ind i 2021. Derfor indgik man i oktober sidste år et aftaleforløb med Arbejdstilsynet, hvor man tilkendegav, at man ville arbejde med at løse problemer med stor arbejdsmængde og tidspres.

I et tilsynsdokument fra den 29. september 2021 står der:

”De ansatte i Center for Dyresundhed har været belastet af stor arbejdsmængde og tidspres i et par år, og arbejdspresset er eksploderet siden efteråret 2020 som følge af etableringen af flere på hinanden følgende krisestabe vedrørende henholdsvis mink, fugleinfluenza og fiskesygdom”.

”Der er ansatte, der er slidte og pressede, og nogle ansatte mister som følge af arbejdspresset overblikket over deres opgaver, prioriterer uhensigtsmæssigt og har en hektisk tilgang til opgavevaretagelsen. Nogle af de ansatte er grådlabile og oplever hukommelses- og søvnproblemer”.

Fødevarestyrelsen skal senest den 1. juni 2022 give besked til Arbejdstilsynet om, hvordan de har løst problemet.

I øvrigt kunne DR Nyheder torsdag fortælle, at Fødevarestyrelsen har registreret 45 arbejdsskader relateret til minkaflivningen. 19 af dem handler om, at medarbejdere er blevet psykisk overbelastet af den store arbejdsopgave. 

Fra myndighedernes corona-hotline i Jonstruplejren i marts 2020. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Erhvervsstyrelsen

I Erhvervsstyrelsens corona-hotline har de ansatte været udsat for et arbejdsmiljø, som har udfordret dem følelsesmæssigt. Callcentret har siden maj 2020 taget imod opkald fra borgere om hjælpepakker, og mange har været frustrerede over udsigten til, at deres virksomhed eller levebrød risikerede at styrte i grus som følge af corona-nedlukninger.

De ansatte i callcentret har derfor stået model til lidt af hvert.

”Henvendelserne kan bære præg af, at borgerne er frustrerede, vrede, kede af det eller opgivende. Samtalernes indhold har vidtrækkende konsekvenser for borgeres virksomheder og liv. Det stiller krav om, at de ansatte kan forstå, rumme og håndtere afmægtige, frustrerede, vrede eller grædende borgere. De skal optræde høfligt og venligt uafhængigt af borgerens adfærd,” står der i et dokument fra Arbejdstilsynet fra februar 2021.

Efterfølgende forpligtede Erhvervsstyrelsen sig på at forebygge høje følelsesmæssige krav blandt de ansatte i callcentret. Siden er der blevet ansat en række professionelle rådgivere, der hjælper phonerne med at håndtere svære samtaler med borgerne.

Tiltaget med den ekstra rådgivningsstøtte er bl.a. blevet taget i brug i forbindelse med et opkald fra en borger, der truede med selvmord, skriver tilsynet i et notat.

I juli 2021 konstaterede Arbejdstilsynet, at aftalen om at forbedre arbejdsmiljøet var opfyldt.


Sundhedsminister Magnus Heunickes (S) ministerium har været under opsyn af Arbejdstilsynet. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Sundhedsministeriet

I snart to år har Sundhedsministeriets embedsfolk ligget begravet i arbejdet med nye corona-bekendtgørelser og lovtekster, der med korte tidsfrister skal igennem lovgivningsmøllen.

Faktisk har man haft det så travlt, at Arbejdstilsynet efter et tilsynsbesøg i ministeriet i juni 2021 tilbød afdelingerne Sundhedsjura og Jura, Lovkvalitet og Personlig Medicin et forløb, hvor de skulle forbedre problemer med stor arbejdsmængde og tidspres.

Til Arbejdstilsynet har de ansatte fortalt, at arbejdspresset er blevet forværret under pandemien.

”De ansatte oplyste, at de det seneste halvandet år og stadig er udsat for et meget stort arbejdspres og meget højt arbejdstempo som følge af ’helt umulige frister’. Flere af de ansatte oplyste, at de arbejder, mens de spiser frokost, og at de bærer telefonen på sig, også når de er på familiebesøg eller går en tur i skoven".

"De ansatte oplyste, at de mange opgaver og de meget korte frister har betydet en dårligere kvalitet og flere fejl i arbejdet, og at de oplever både fysiske og psykiske symptomer som følge af det store arbejdspres”, står der i et tilsynsdokument fra juni 2021.

Både før og efter tilsynsbesøget i juni har ministeriet arbejdet med at forbedre arbejdsforholdene. Konkret har man gjort brug af den såkaldte indlånsordning under corona, hvor man låner medarbejdere fra andre ministerier. Det og andre typer ansættelser betød, at man i sommer havde 50 flere medarbejdere i departementet sammenlignet med i starten 2020, hvor coronakrisen ramte.

Sundhedsministeriet oplyser til A4 Arbejdsmiljø, at man også har tilknyttet en fast psykolog i ministeriet for at undgå stresssygemeldinger. Endelig er der blevet oprettet et såkaldt aktindsigtssekretariat, der skal aflaste medarbejdere i resten af ministeriet i forhold til at besvare anmodning om aktindsigt fra journalister. En arbejdsbyrde, der har været særdeles tung under krisen.

Her i starten af det nye år skal Arbejdstilsynet på et opfølgende besøg i ministeriet, hvor de skal tage stilling til, om arbejdsmiljøet nu er bragt i orden.

Direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri, under en pressebriefing tidligere i år. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Styrelsen for Patientsikkerhed

I september 2021 fik Arbejdstilsynet mistanke om, at ansatte i smitteopsporingen i Teglholmsgade i København blev udsat for krænkende kommentarer og overfusninger fra overordnede medarbejdere.

Styrelsen for Patientsikkerhed, som smitteopsporingen hører under, blev derfor tilbudt et aftaleforløb med Arbejdstilsynet for at forbedre arbejdsmiljøet.

De ansatte oplevede at blive råbt af, skældt eller udsat for spontan vrede fra deres arbejdsgiver på stedet. Nogle gik endda nedvurderende bemærkninger til deres arbejdsindsats eller kompetencer.

Sagen har tidligere været omtalt andre i artikler som eksempelvis denne.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal inden den 1. April 2022 give Arbejdstilsynet besked om, hvorvidt arbejdsmiljøproblemet er blevet løst.

GDPR