Finansforbundet: Kampen mod stress kræver større politisk anerkendelse

Jakob_Thorgaard_n__stformand_Finansforbundet_Tre_to_1920px
Foto: Finansforbundet, pressefoto
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Hver femte medarbejder i finanssektoren er i risikozonen for helbredstruende stress, men helt ny måling tyder faktisk også på, at det går fremad med trivslen og tilbage med stressen, skriver Finansforbundet i dette debatindlæg.

STRESS KOSTER det danske samfund 55 mia. kroner – om året. 

Det er det meget kontante resultat af en opgørelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavede tidligere på året. Derudover kommer selvfølgelig – og bestemt ikke mindre væsentligt – de personlige konsekvenser for den enkelte berørte, for familier og kolleger.

Derfor har vi simpelthen ikke råd til at lade være med at tage stress-samfundsproblemet alvorligt. Og skal vi videre med løsninger, kræver det en fælles indsats på rigtig mange fronter.

I finanssektoren monitorerer vi løbende, hvordan medarbejderne har det i deres arbejdsliv, så vi kan sætte ind, hvor vi som fagforening kan gøre en forskel for vores medlemmer. Det har vi gjort længe, og finanssektoren har gennem flere år været en af de mest stressramte brancher i Danmark. Man løber stærkt i de finansielle virksomheder, hvor udviklingen går stærkt, og forandringer er dagligdag.

Men hvad kan vi så se af vores seneste analyse? Hvis vi starter med den gode nyhed, så går det faktisk fremad med trivslen i sektoren. 

Siden sidste måling for to år siden er trivslen steget, og den alvorlige stress faldet. I 2022 var 23 procent i risikozonen for helbredstruende stress, mens det altså nu kun er 19 procent. Går man tilbage til 2019 var tallet 26 procent. 

Fremgangen er positiv, men samtidig er det dybt alarmerende, at hver femte er stresset i så høj grad, at det udgør en helbredsrisiko. 

LÆS OGSÅ: Førende stress-eksperter advarer: Aktørers særinteresser afsporer dagsordenen

Stress er et individuelt problem, men løsningerne findes i fællesskab. Det kræver noget fra os som fagforening, det kræver noget fra arbejdsgiverne – og skal vi for alvor længere i bund med løsningerne, kræver det også et fornyet politisk fokus.

Vi har en rolle som fagforening og som lokale tillidsrepræsentanter

I et mere hybridt og fragmenteret arbejdsliv, er det væsentligt at styrke arbejdsfællesskaberne – især når ikke alle er samlet på arbejdspladsen hele tiden. Vi ved, at sociale og faglige relationer er afgørende for vores trivsel.  Derfor går vejen til at styrke trivslen også via en indsats for de rette rammer for et fleksibelt arbejdsliv, som tager hensyn til den enkeltes livssituation, men også tager hensyn til arbejdsfællesskab og trivsel.

Vi har også skubbet målrettet på for mere selvbestemmelse og selvstændighed i den konkrete opgaveløsning i arbejdet. Det har vi gjort, fordi vi kan se, at en større grad af indflydelse og selvstændig arbejdstilrettelæggelse og fleksibilitet i arbejdet er nøglefaktorer for høj trivsel. 

Forpligtende samarbejde og aftaler med virksomhederne 

Løsningerne går også via konkrete værktøjer til vores tillidsvalgte, som kan inspirere og guide i arbejdet med trivsel. Det sker i udstrakt grad i samarbejde med virksomhederne i branchefællesskabet for arbejdsmiljø, og der er ingen tvivl om, at det er afgørende at skabe et tæt samarbejde med arbejdsgiverne om problemer og løsningerne.

Derfor har vi også haft trivsel med til overenskomstbordet. Ved overenskomstforhandlingerne i 2020 blev vi for eksempel enige om at etablere et trivselsudvalg med repræsentanter fra begge parter og en trivselsenhed, som arbejder for at fremme trivslen på arbejdspladsen for både ledere og medarbejdere i den finansielle sektor.

LÆS OGSÅ: En faggruppes kamp mod stress må aldrig blive en “smal dagsorden”

Det løses ikke med et fingerknips, og vi kan også se forskelle i stress og trivsel mellem virksomheder. Det tyder på et rum for handling og potentiale på nogle af de områder, der ligger ud over selve ’jobbet’ – for eksempel ledelse og samarbejde. Altså også forhold, som Arbejdstilsynet i dag ikke må føre tilsyn med.

Styrk det politiske fokus – og tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø

Lokalt og på brancheniveau kan man nå et stykke, men der er ingen tvivl om, at der brug for langt større politisk anerkendelse af betydningen af det psykiske arbejdsmiljø, og at der også fra samfundspolitisk side findes løsninger, som kan nedbringe antallet af stressramte på de danske arbejdspladser. 

Mental sundhed og trivsel er store tværgående samfundsudfordringer, som vi er nødt til at adressere på alle fronter. Det kræver, at politikerne styrker arbejdsmiljøindsatsen. Arbejdstilsynet skal simpelthen have bemyndigelse til at føre tilsyn med hele det psykiske arbejdsmiljø, for status i dag er, at tilsynet har for dårlige arbejdsbetingelser for at støtte virksomheder med ondt i det psykiske arbejdsmiljø. 

Der er brug for at tage endnu dybere og hårdere fat om nældens rod, hvis vi for alvor vil tage de næste skridt i kampen mod stress som samfundsproblem og for bedre trivsel på tværs af arbejdsmarkedet. Derfor kan vi også kun hilse velkomment, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har markeret behov for en offentlig samtale om stress. 

LÆS OGSÅ: Beskæftigelsesministeren åbner for nyt politisk fokus på stress

Det er afgørende, at vi taler om problemer og deler løsninger. Og at vi gør det på en hensigtsmæssig måde. 

Derfor er det også en samtale, vi meget gerne deltager i.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR