Fire forbund: Hvordan bliver arbejdsskadesystemet bedre?
DER HAR OVER DE SENESTE MÅNEDER været en række temadrøftelser om arbejdsskadesystemet i Folketingets Beskæftigelsesudvalg, hvor flere aktører har haft lejlighed til at redegøre for, hvordan de mener, at det står til på arbejdsskadeområdet. I den forbindelse har arbejdsmiljøchef i DA, Christina Sode Haslund i A4 den 27. oktober ytret ønsker om, at temamøderne må føre til en gennemgribende reform af arbejdsskadesystemet, som hun betegner som "skrot". Så galt mener vi ikke, det står til, men det kan bestemt gøres bedre.
Vores fagforeninger har netop de mennesker, som arbejdsskadesystemet retter sig imod tættere inde på livet end de fleste andre. Vi ser, hvor reglerne virker, og hvor de ikke gør. Derfor har vi også gode bud på, hvad vi kan forbedre, hvis vi skal lykkes med vores klare målsætning: En så hurtig og stærk tilbagevenden til arbejdsmarkedet som muligt, til vores arbejdsskadede medlemmer, og en retfærdig behandling af dem, som ikke fuldt ud kan vende tilbage i deres job.
MAN KUNNE SOM DET FØRSTE genoprette det fastholdelsescenter i AES, som fra 2008 og frem til lukningen med udgangen af 2014, bidrog til en væsentlig bedre koordinering mellem AES og kommunerne. Vi er også villige til at diskutere, om opgavefordelingen mellem forsikringsselskaberne og AES kan optimeres, så ressourcerne i systemet udnyttes bedre til gavn for sagsbehandlingstiden.
Vi mener, at man skal starte med at se på, hvorfor de arbejdsskadede overhovedet falder ud af arbejdsmarkedet: Det gør de, fordi de bliver opsagt
Ulla Sørensen, Arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, Martin Rasmussen, Næstformand i HK, Jens Nielsen, Forbundssekretær i FOA og Peter Poulsen, Forbundssekretær i Dansk Metal.
Men skal det rykke noget, må vi have et bredere perspektiv. Vi er overbeviste om, at man kan skabe langt bedre forudsætninger for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, hvis man også ser på beskæftigelsesindsatsloven og sygedagpengeloven, hvor rigide regler i nogle tilfælde nærmest modarbejder en tilbagevenden til arbejdsmarkedet i rimeligt omfang.
DET ER PRISVÆRDIGT, når DA's arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund i sit indlæg i A4 den 27. oktober påpeger det væsentlige problem, at mange arbejdsskadede mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, også selvom de efter en sygdomsperiode ender med at kunne arbejde i samme omfang som før skaden. Det er tankevækkende. Det er bare ikke arbejdsskadelovens skyld. Tværtimod. Vi mener, at man skal starte med at se på, hvorfor de arbejdsskadede overhovedet falder ud af arbejdsmarkedet: Det gør de, fordi de bliver opsagt. FOA har i sin seneste opgørelse konstateret, at andelen af opsigelser af medlemmer, der er begrundet i sygefravær, er steget fra 36,6 pct. i 2015 til 50,8 pct. i 2019. En stigning på 38,8 pct.
LÆS OGSÅ: Hver fjerde dansker i ny undersøgelse: Jeg føler mig slidt ned
I HK, 3f og Dansk Metal oplever vi samme bekymrende tendens. Det er tilsyneladende for besværligt for ganske mange arbejdsgivere at hjælpe deres arbejdsskadede ansatte tilbage i job, selv ved mindre skader, som ikke efterlader et erhvervsevnetab.
Det ville være dejligt, hvis vi denne gang kunne fokusere mere på, hvad der på lang sigt betaler sig, end hvad det koster lige nu
Ulla Sørensen, Arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, Martin Rasmussen, Næstformand i HK, Jens Nielsen, Forbundssekretær i FOA og Peter Poulsen, Forbundssekretær i Dansk Metal.
Vi mener, at der er brug for både regel- og adfærdsændringer, hvis vi skal lykkes. Arbejdsgiverne må også påtage sig deres del af ansvaret for fastholdelsesindsatsen.
Vi ser frem til at indgå i fordomsfri og faktabaserede drøftelser af, hvordan alle aktører på arbejdsskadeområdet ved fælles indsats kan skabe de bedste betingelser for, at folk, som er slået ud af en arbejdsskade, kan vende tilbage til arbejdsmarkedet bedst muligt. Og det ville være dejligt, hvis vi denne gang kunne fokusere mere på, hvad der på lang sigt betaler sig, end hvad det koster lige nu.
