Arbejdsmiljøudspil: Varsling af tilsynsbesøg og en række påbud droppes

20211012-210001-4-1920x1280we
Det skal være slut med, at Arbejdstilsynet langtidsvarsler landets virksomheder op til 12 måneder før et tilsynsbesøg. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Regeringen lægger op til en række forslag, der kan få stor betydning for virksomheders fremtidige kontakt med Arbejdstilsynet. Det viser detaljer i regeringens udspil til en arbejdsmiljøreform, A4 Arbejdsmiljø har fået indsigt i.

Det skal være slut med, at Arbejdstilsynet langtidsvarsler landets virksomheder op til 12 måneder før et tilsynsbesøg.

I stedet skal tilsynet fremover anmelde flere tilsyn til virksomhederne få dage inden, de finder sted.

Det fremgår af et konkret forslag i regeringens udspil til en ny arbejdsmiljøreform, som A4 Arbejdsmiljø er kommet i besiddelse af.

"Arbejdstilsynet oplever ikke, at den nuværende varsling har den ønskede effekt, og flere virksomhederne finder det uklart, hvad de skal gøre på baggrund af varsling af et tilsyn," skriver Beskæftigelsesministeriet i forslaget.

LÆS OGSÅ: Forsøg: Arbejdspladser er bedre forberedte, når de får tilsynsbesøg anmeldt på forhånd

Når tilsynsførende fra Arbejdstilsynet besøger virksomhederne, er besøgene i dag enten anmeldt, helt uanmeldt eller delvist uanmeldt med et varsel på mellem 1 til 12 måneder, inden de forekommer.

Netop disse varslingsbreve vil regeringen vil droppe helt.

I stedet skal der skrues op for antallet af såkaldte anmeldelsesbreve, som Arbejdstilsynet sender til virksomhederne et par dage før besøget.

Bruger ressourcer på at forstå varslinger

Et nyt forsøg på døgninstitutioner, hjemmeplejen og i restaurationsbranchen viser, at arbejdspladserne er langt bedre forberedte, når de ved, at Arbejdstilsynet kommer på besøg i løbet af få dage. De tilsynsførende kører sjældnere forgæves, og så er det nemmere at træffe både ledelsen og arbejdsmiljørepræsentanten, viser forsøget.

Ifølge Anders Just Pedersen, der er arbejdsmiljøchef i Dansk Industri (DI), er regeringens planer et skridt i den rigtige retning.

"Umiddelbart er det fint, hvis der lægges op til at droppe varslingen op til 12 måneder før tilsynsbesøget," siger Anders Just Pedersen og fortsætter:

"Til gengæld er det godt, hvis der skal anmeldes flere tilsynsbesøg nogle dage inden besøget. Det har DI efterspurgt i mange år."

I dag er mange virksomheder i tvivl om, hvad de skal stille op med langtidsvarslingerne.

De bruger således mange ressourcer på at sætte sig ind i at forstå varslingsbrevene og følge op på dem. Og det mærker Arbejdstilsynet i deres callcenter, hvor de modtager en del opkald fra virksomheder, der har spørgsmål til varslingerne, fremgår det af Beskæftigelsesministeriets papirer.

Færre typer af påbud

I et andet forslag fra arbejdsmiljøudspillet lægges der op til, at der skal luges ud i Arbejdstilsynets mange reaktioner og afgørelser, som arbejdspladser modtager, når de overtræder arbejdsmiljøloven.

Konkret får Arbejdstilsynet til opgave at udarbejde et oplæg om, hvilke typer af påbud, der kan undværes. Ifølge regeringen skal der fremover kun være tre typer af reaktioner: Påbud, forbud og aftaleforløb.

Det er en rigtig god idé at lytte til virksomhedernes opfattelse af de mange typer af påbud og fjerne dem, der er forvirrende
Anders Just Pedersen, arbejdsmiljøchef, Dansk Industri

Det betyder, at flere af de nuværende typer påbud risikerer at blive droppet.

Blandt andet det relativt nye kompetencepåbud, som bliver givet, når arbejdspladser kan vælge enten at opbygge kompetencer internt for at løse et arbejdsmiljøproblem eller få en ekstern rådgiver til at hjælpe sig.

"Oplægget skal særskilt belyse konsekvenserne af at lade kompetencepåbud, afgørelse uden handlepligt og gebyrbelagt skærpet tilsyn udgå helt eller delvist," skriver Beskæftigelsesministeriet i forslaget.

Endelig foreslår regeringen at droppe skriftlige vejledninger som reaktionstype.

DI: En rigtig god idé

Hensigten med at luge ud i Arbejdstilsynets reaktioner og afgørelser er, at det skal være nemmere for virksomhederne at forstå, hvilke juridiske konsekvenser det kan have at bryde arbejdsmiljøreglerne.

I dag kan det nemlig være svært for virksomhederne at skelne mellem mere end ti forskellige reaktionstyper, fremgår det af Beskæftigelsesministeriets papirer.

LÆS OGSÅ: Stor kortlægning: Rådgivning om arbejdsmiljø buldrer frem

Forslaget er fornuftigt, mener DI’s arbejdsmiljøchef.

"Det er en rigtig god idé at lytte til virksomhedernes opfattelse af de mange typer af påbud og fjerne dem, der er forvirrende. Jeg vil særligt pege på påbuddet uden handlepligt som en reaktionsform, der ikke har givet meget mening," siger Anders Just Pedersen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forhandler i disse uger med Folketingets partier om en ny arbejdsmiljøaftale, der skal afløse forliget fra 2019.

Forhandlingerne har ligget stille i et par uger, men står til at blive genoptaget fredag.

GDPR