Trods corona-træthed: Misbrugere og socialt udsatte har brug for os

I dobbeltdiagnoseteamet, der er et behandlingstilbud i Center for Alkohol- og Stofbehandling i Roskilde Kommune, drages der omsorg for nogle de mest udsatte borgere.

Det er borgere med svære psykiske lidelser, der samtidig har misbrugsproblemer.

Her fører socialpædagogen Kristine Folkjær Leed terapeutiske samtaler med borgere, der diagnosticeret med alt fra svær paranoid skizofreni, personlighedsforstyrrelser, autisme og ADHD.

LÆS OGSÅ: Et lys i mørket: Coronakrisen har forbedret socialpædagogers arbejdsmiljø

De har om nogen brug for struktur i deres hverdag, men det er svært at opretholde under coronakrisen. Men selv i en tid med corona-restriktioner og begrænsninger i behandlingstilbuddet skal kerneopgaven løses af Kristine Folkjær Leed og kollegerne.

- I foråret spekulerede vi i, om krav om mundbind og retningslinjer ville påvirke de borgere, vi får ind. Vi havde en forestilling om, at det måske kunne tricke nogle borgeres vrangforestillinger eller psykotiske forestillinger på grund af forandringer i deres hverdag, forklarer hun til A4 Arbejdsmiljø.

Selvom dobbeltdiagnoseteamet er en kommunal arbejdsplads, er de i modsætning til kommunens administrative medarbejdere ikke blevet påkrævet at lukke ned i forbindelse nedlukningen i december, der nu gælder i 69 ud af landets 98 kommuner.

I foråret var situationen en helt anden. Her var der dispensation til at sætte behandlingsgarantien ud af kraft på grund af travlhed med corona-patienter. Det ramte misbrugsbehandlingen i Roskilde Kommune, hvor medarbejderne blev sendt hjem.

Metaltræthed

Kristine Folkjær Leed fortæller, at nogle af hendes kolleger studser over, at de ikke er blevet sendt hjem under coronaens anden bølge.

- Der var flere, der undrede sig over, om det sundhedsmæssigt var forsvarligt over for os at tage på arbejde, når smittekurverne igen er høje. Bekymringen bliver heldigvis håndteret af ledelsen, og vi får lov til at sige vores frustrationer højt. Heldigvis er informationsniveauet fra kommunens direktion og forvaltning god, og de forklarer, hvorfor vi gør, som vi gør, siger hun og slår fast:

- Vi har kigget hinanden i øjnene og givet hinanden "håndslag" på, at nu skal vi håndtere en ny bølge med corona her i vinteren. Der er en vis metaltræthed, men vi gør det.

Når Kristine Folkjær Leed og kollegerne henter borgere ind til samtaler, gør de det iført mundbind. For at undgå smittespredning venter borgerne udenfor, hvor de før coronakrisen ventede på tur i et ventelokale.

Coronakrisen har også medført nye måder at tilrettelægge arbejdet på. Kristine Folkjær Leed og kollegerne kalder borgerne ind til samtale skiftevis.

Når Kristine Folkjær Leed kalder en ind klokken hel, kan en anden kollega kalde en borger ind klokken kvart over. På den måde undgår borgerne at krydse hinanden, fortæller socialpædagogen.

Frygten for smitte er et vilkår

Der er som bekendt ingen garanti her i livet, og heller ikke i forhold til at blive smittet med coronavirus. Når man arbejder med borgere i misbrugsproblemer, hvor hygiejnen ikke altid er god, er frygten for at blive smittet til stede.

- Jeg har også kolleger, der har forældre eller andre pårørende, der er i risikogruppe og særligt udsatte, hvis de bliver smittet med corona. Vi spritter og vasker hænder alt, hvad vi kan. Vi beder også borgerne om at spritte af, inden de kommer ind til os, siger Kristine Folkjær Leed.

En opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at i brancher hvor socialpædagoger typisk er ansat, er antallet af smittede medarbejdere højt. Eksempelvis er 2,92 procent af alle testede borgere, der arbejder i branchegruppen ’Døgninstitutioner for børn og unge’ positive.

Det ligger over den procentvise andel af positive prøver for alle testede danskere (2,66). SSI har ikke lavet en specifik inddeling af socialpædagoger, der arbejder med misbrugsbehandling.

Artiklen fortsætter under grafikken

Sender borgere hjem uden at blinke

Hvordan håndterer I det, hvis kolleger går hen og blive coronatrætte?

- Vi snakker om det, og tager det alvorligt. Hvis man bliver coronatræt, bliver man også ’sprittetræt’ og ’vaske hænder-træt’. Det duer ikke. Vi taler om det som et arbejdsvilkår.

- Der er masser af opmuntring ledelsesmæssigt om, at det nok skal gå. Det hjælper på det. Bekymringer og coronatræthed bliver på ingen måde gemt væk. Vi må gerne sige det højt, hvis det er sådan, man har det, forklarer Kristine Folkjær Leed.

Hvad gør I med borgere, I mistænker for at være smittet?

- Hvis der møder en borger ind til mig, der er hoster, pudser næse og har symptomer på feber, vil jeg uden at blinke sige til vedkommende, at det var dejligt, at han eller hun kom og derefter sende vedkommende hjem igen.

Borgerne har svære psykiske diagnoser, kan de så ikke opleve det som en afvisning?

- Det handler om at anerkende, at borgeren er mødt op. Vi vil opfordre borgeren til at blive testet, og hvis borgeren har en hjemmevejleder, vil vi finde ud af, om vejlederen kan hjælpe borgeren med at blive testet. Vi sender også borgere hjem, der er betydelig påvirket af stoffer eller alkohol, og som vi vurderer, på ingen måde vil kunne indgå i en samtale.

- På trods af coronatræthed og ændrede arbejdsvilkår, er det dog sådan, at der til stadighed er en god trivsel og stemning i huset. Vi skal nok komme igennem denne bølge også - og samtidig under forsvarlige forhold - varetage vores kerneopgave, siger Kristine Folkjær Leed.

Foruden social stofbehandling tilbyder Center for Alkohol-og Stofbehandling også medicinsk – og alkoholbehandling.