Alarmerende tilstand på covid-afsnit: Sygemeldinger, trusler om opsigelser og grædende kolleger

Trusler om opsigelser, langtidssygemeldinger og ansatte, der hænger i med neglene.

Det er virkeligheden for ansatte på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Og i særdeleshed for de, der arbejder i coronaberedskabet i akutafdelingen, infektionsmedicinsk afdeling og intensivafsnittet.

LÆS OGSÅ: Trods corona-træthed: Misbrugere og socialt udsatte har brug for os

Fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne, Vibeke Bak, fortæller, at de ansatte kører på pumperne.

- Vi har en del, der er langtidssygemeldte med stress. Vi har også haft nogle, som er blevet hjemsendt med covid. Folk truer med at sige op, og mange går grædende hjem fra arbejde eller kommer grædende på arbejde.

- De sidste 14 dage har jeg ikke lavet andet end at tale med sygeplejersker, der er tilknyttet covid-beredskabet, eller som lige er blevet forflyttet dertil. De er voldsomt pressede. Man skal huske, at mange af dem har stået i det siden marts, og de er godt brugte nu, fortæller Vibeke Bak til A4 Arbejdsmiljø.

Antallet af indlagte fordoblet

Coronapandemien er i gang med sin anden bølge i Danmark. Det kan mærkes på landets hospitaler, der begynder at nærme sig niveauet for antallet af corona-indlagte fra i foråret.

På blot én måned er antallet af indlagte coronapatienter i Region Midtjylland tæt på at være fordoblet. På Aarhus Universitetshospital er fordoblingen sket på blot én uge.

Den 17. december var 516 borgere i Danmark indlagt med covid-19, og i Region Midtjylland har man på en lille måned oplevet en stigning i indlæggelser på hele 88 procent.

Fra 42 indlagte den 18. november til 79 den 15. december. Det viser tal fra den ugentlige opgørelse fra Statens Serum Institut. 

- Lige nu er det et kæmpestort problem at finde ekstra personale til corona-beredskabet. Nærmest ingen sygeplejersker melder sig frivilligt, og det kan få ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis man takker nej, fortæller Vibeke Bak.

- Folk er simpelthen utrygge ved at blive sendt over i akutafdelingen eller infektionsmedicinsk afdeling, hvor der er covid-patienter. Lige nu sidder vi faktisk og udpeger, hvem der skal sendes derover.

- I foråret meldte folk sig frivilligt, og det gjorde de også i starten af den anden bølge i efteråret. Men lige nu har vi næsten ingen, der melder sig frivilligt. Det er ikke sjovt for nogen, siger fællestillidsrepræsentanten.

Artiklen fortsætter under grafikken

Frygter fejl

Normalt når ansatte på Aarhus Universitetshospital bliver bedt om at aflaste kolleger i beredskabet, har de flere dage til at blive oplært i de nye arbejdsopgaver og vænne sig til tanken. Men det er ikke tilfældet nu. Nogle bliver kastet for løverne med det samme, fordi der akut er brug for dem.

Og det er problematisk, mener Vibeke Bak. Man kan ikke få en operationssygeplejerske til at blive akutsygeplejerske på tre dage, mener hun. 

- Det handler ikke kun om antallet af sygeplejersker og læger, der er til rådighed. Det handler også om, hvilke kompetencer de besidder. Derfor er mange sygeplejersker, jeg taler med, voldsomt bekymrede for at blive sendt ud i noget, som de ikke har kompetencerne til at løfte. Ingen ønsker at få frataget sig sin autorisation, hvis man begår fejl, siger hun.

Selvom Region Midtjylland nu har besluttet at drosle ned på planlagte og ikke akutte indlæggelser og operationer, mener Vibeke Bak, at beslutningen kommer 14 dage for sent.

Konsekvensen ved ikke at have handlet i tide er, at de ansatte i beredskabet må løbe endnu stærkere, end det havde været nødvendigt.

- Når alle lige pludselig bliver bedt om at gå i beredskabet samtidig, kan man frygte, at ikke alle kan nå at tilegne sig de kompetencer, der skal til for at passe på covid-patienterne, siger hun.

Ifølge regionsrådsformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau, vælger man at aflyse planlagte operationer nu, fordi coronasituationen er tilspidset.

- Det er altid med tungt hjerte, at vi udsætter planlagte behandlinger. Vi ved, at man som borger ser frem til at få eksempelvis et knæ ordnet og sin normale hverdag tilbage. Men det er nødvendigt for at kunne løfte opgaven med covid-19 og samtidig forsøge i videst muligt omfang at tage hensyn til de ansatte på hospitalerne, som er meget pressede, siger han i en pressemeddelelse. 

Behandlingsgaranti ikke realistisk

Behandlingsgarantien, der giver patienter ret til behandling inden for en tidsfrist, er på grund af coronasituationen sat i bero. Men planen er, at den skal genindtræde fra årsskiftet.

- Jeg kan ikke se, at vi kan leve op til behandlingsgarantien lige nu. Det kræver, at smittekurverne bøjer af. Hvis den gør det, kan det godt være, at vi kan indføre behandlingsgarantien igen efter nytår. Men lige nu er det ikke realistisk, siger hun.

Overvej julen

Apropos jul kommer Vibeke Bak med en venlig henstilling til danskerne om at overveje at begrænse sammenkomsterne i den kommende tid. Hun frygter, at antallet af indlæggelser vil stige yderligere efter højtiden, når danskere på tværs af generationer har været sammen.

- Min opfordring er, at man tænker sig rigtig godt om til jul. At man passer på sig selv og sine gamle forældre og bedsteforældre. Man bør virkelig overveje, om det er nødvendigt at være sammen til julefrokoster og den slags ting, siger Vibeke Bak.

- Nogle synes måske, at det er en stor pris at skulle betale ikke at se hele familien til jul. Men i sidste ende kan det være familiemedlemmer, der kommer til at betale den ultimative pris.

Vibeke Bak er frikøbt til at være fællestillidsrepræsentant på fuld tid. Hun har tidligere arbejdet på akutafdelingen og infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.