Dansk Metal: At ville et godt arbejdsmiljø er et moralsk standpunkt

VIRKSOMHEDER ER IKKE, HVAD DE HAR VÆRET. Der bliver længere og længere mellem virksomheder, hvor ledelsen ser stort på arbejdsmiljøet, og der er stadig flere ledere, som dyrker et godt samarbejde med respekt for medarbejderne.

I Dansk Metal støder vi stadig oftere på arbejdsgivere og ledere, som ikke blot sætter en ære i, at der er styr på sikkerheden og sundheden, men som også gør en aktiv indsats for at gøre arbejdspladsen attraktiv for medarbejderne og for at tiltrække nye dygtige håndværkere.

Med udsigten til at produktionsvirksomhederne kommer til at mangle endnu flere faglærte, bliver denne disciplin endnu vigtigere i de kommende år.

LÆS OGSÅ: Julegave til arbejdsmiljøfolket: Aftale om nye nationale mål på plads

Det har givetvis også haft en effekt, at de større moderne virksomheder er begyndt at stille krav om ordentligt arbejdsmiljø og sikkerhed hos deres underleverandører. Der er ikke noget så motiverende for et godt arbejdsmiljø som en fed kontrakt med en stor kunde.

MEN DER ER SELVFØLGELIG også de sidste 20 procent af virksomhederne, som har ledere, der nærmest er udenfor pædagogisk rækkevidde. Det er dem, som ikke vil lytte og kun handler på arbejdsmiljøet, når de bliver tvunget til det.

Det er de ledere, som ind i mellem gør det nødvendigt for Dansk Metal at smøge ærmerne op og slå i bordet, og det er de ledere, som høster stribevis af påbud, når Arbejdstilsynet kommer på besøg. Alle er efterhånden enige om, at der behov for kompetente ledere uanset om virksomheden opererer på det private arbejdsmarked eller skal yde service til borgere indenfor det offentlige.

LÆS OGSÅ: Se listerne: Disse brancher prioriteres i nye arbejdsmiljømål

Når de virksomheder, som ser stort på arbejdsmiljøet, er medvirkende til, at der sker omkring 42.000 arbejdsulykker om året og desuden bidrager til den fortsatte nedslidning af lønmodtagerne, er det selvfølgelig nødvendigt at gribe ind. Derfor har arbejdsmarkedets parter, myndighederne og næsten hele Folketinget lagt en fælles plan for et bedre arbejdsmiljø, som rækker ind i næste årti.

Kogt ned til en suppeterning handler planen om at få flere virksomheder til at arbejde systematisk og forebyggende med deres arbejdsmiljø. Det skal resultere i betydeligt færre arbejdsulykker, at betydeligt færre lønmodtagere indånder eller får hudkontakt med farlig kemi, at betydeligt færre lønmodtagere bliver udsat for væsentlige fysiske belastninger, at betydeligt færre lønmodtagere oplever ubalance mellem høje krav i arbejdet og lav indflydelse i arbejdet, at betydeligt færre lønmodtagere udsættes for krænkende handlinger, vold eller trusler om vold.

Arbejdsmarkedets parters indsats handler om i fællesskab at give virksomhederne råd og vejledning i, hvordan de skaber et mere systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde, og hvordan de løser deres aktuelle arbejdsmiljøproblemer. Det er der intet nyt i. Det nye er, at parterne i langt højere grad skal ud på virksomhederne i fællesskab.

I Dansk Metal er vi er vant til at komme på virksomhederne. Både når de har problemer, og når det går godt. Vi er også vant til at møde ledere og tillidsvalgte fra industriens virksomheder på vores årlige arbejdsmiljø roadshow, som vi gennemfører sammen med CO-industri, Dansk Industri og Lederne. Havde det ikke været for coronaen, havde det været en uafbrudt aktivitet siden 2004.

UANSET HVORDAN MÅLENE for arbejdsmiljøindsatsen præcis bliver skruet sammen, så er vi I Dansk Metal overbevist om, at en del af løsningen ligger i, at få virksomhederne til at arbejde langt mere med deres sikkerhedskultur. Det handler om at få både ledere og medarbejdere til at ændre adfærd overfor udfordringerne i deres arbejdsmiljø.

Vi skal have dem til at flytte sig fra kun at lave brandslukning til at være proaktive. Mulighederne for at forbedre arbejdsmiljøet skal hele tiden udnyttes, på samme måde som de mere progressive virksomheder til stadighed arbejder med at udvikle kvaliteten af deres produkter og serviceydelser.

LÆS OGSÅ: Tovtrækkeri om branchemål: Fagforbund ærgrer sig - men forstår beslutning

Når vi gerne vil have virksomhederne til at arbejde mere systematisk og forebyggende med arbejdsmiljøet, så stiller det skrappe krav til de virksomheder, som ikke har de nødvendige ressourcer, og hvor ledelsen ikke er dygtige nok til at varetage sine opgaver i arbejdsmiljøet. De har allerede pligt til at råde over den nødvendige sagkundskab, - det fremgår af arbejdsmiljølovens §12. I løbet af 2021 vil Arbejdstilsynet begynde at håndhæve bestemmelserne ved at give såkaldte kompetence-påbud om arbejdsmiljø.

Det betyder at virksomhederne får påbud om at anskaffe sig den nødvendige sagkundskab til at løse de konkrete arbejdsmiljøproblemer og til at få gang i deres arbejdsmiljøarbejde, og hvis de ikke har sagkundskaben i virksomheden, må de etablere et samarbejde med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Spørgsmålet er, om den enkelte virksomhed er klar til at modtage de gode råd fra arbejdsmarkedets parter, når vi banker på porten, eller om den hellere vil vente på Arbejdstilsynets besøg?