Magisterformand: Stort arbejdspres presser vores medlemmer
Næsten hver fjerde akademiker møder hver dag ind til en arbejdsdag, der er præget af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Mere end hver tredje vil beskrive deres arbejdsplads som præget af stress.
Det gælder både på det private og offentlige arbejdsmarked. De alarmerende tal kommer fra en omfattende arbejdsmiljøundersøgelse, vi har lavet i Dansk Magisterforening, som knap 5.000 af vores medlemmer i arbejde har svaret på.
Når så mange mistrives på arbejdet, er det udtryk for, at der er nogle grundlæggende udfordringer på vores arbejdsmarked, der ikke bliver taget godt nok hånd om.
LÆS OGSÅ: Arbejdstilynet slår sjældent ned på stress og højt arbejdspres blandt pædagoger
To arbejdspladser er ikke ens, og arbejdsmiljøudfordringerne kan være udløst af mange forskellige faktorer.
Derfor kræver det en grundig indsats tilpasset den enkelte arbejdsplads at rette op på et dårligt arbejdsmiljø. Med andre ord er der ikke en one-size-fits-all løsning, som kan presses ned over alle arbejdspladser med arbejdsmiljøproblemer.
Arbejdspresset er for stort
Alligevel giver vores undersøgelse nogle gode bud på, hvor man skal sætte ind.
Anerkendelse fra ledelsen, involvering i beslutninger og godt samarbejde med kolleger er de områder, der har størst betydning for, at vores medlemmer kan få et bedre arbejdsmiljø.
Det kan måske virke indlysende. At dedikerede medarbejdere med stort fagligt engagement i arbejdet vil anerkendes for deres indsats. Og oplagt at chefen anerkender dem, når de gør det godt.
Men hvorfor oplever mange medarbejderne så, at det ikke sker nok?
Det tror jeg, at der er en række forklaringer på. Først og fremmest er presset for stort på både ledere og medarbejdere rigtig mange steder. Vi skal nå mere og mere på mindre tid.
Anerkendelse fra ledelsen, involvering i beslutninger og godt samarbejde med kolleger er de områder, der har størst betydning for, at vores medlemmer kan få et bedre arbejdsmiljø
Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
Arbejdsmiljøundersøgelsen viser, at offentligt ansatte oplever, at den faglige kvalitet udfordres af tidspres, og at der mangler klare mål og prioritering i opgaverne.
I det private mangler der feedback på arbejdet. Jeg ser det som udtryk for, at der generelt på arbejdspladserne bliver brugt alt for lidt tid på at forholde sig til arbejdet. Hvad er vigtigst? Hvad kan vi ikke lave?
Rigtig mange af mine medlemmer er ansat steder, hvor de spørgsmål bliver stillet for sjældent. Fordi arbejdspresset simpelthen er for stort.
Udbred uddannelse til ledere
I Dansk Magisterforening mener vi, at vejen til et bedre arbejdsmiljø starter med, at ledere sikres de rette kompetencer til at forebygge og håndtere arbejdsmiljøet.
Ved de seneste offentlige overenskomster fik vi det igennem til lederne på statens område. Det ser vi gerne udbredt til resten af arbejdsmarkedet.
Uddannelse i arbejdsmiljø for ledere er noget, som både medarbejdere og ledere ser mening i.
Erfaringsmæssigt ved vi, at forebyggelse er nøglesten i arbejdsmiljøindsatsen. Selvfølgelig skal arbejdspladsen være klar til at slukke branden, når den opstår.
LÆS OGSÅ: Måling: Unge prioriterer et godt arbejdsmiljø, mens ældre vil have mere i lønposen
Men allerbedst er det, når et løbende fokus på et godt arbejdsmiljø er med til at forebygge, at der kommer et belastet psykisk arbejdsmiljø med mistrivsel eller stress.
Det kræver eksempelvis, at APV’en bliver brugt mere aktivt i det daglige som afsæt til løbende dialog om arbejdsmiljøet. Og det skal ske i fællesskab mellem medarbejdere og ledere.
For anerkendelse og godt kollegialt samarbejde – som vores undersøgelse peger på som vigtigste parametre mod et bedre arbejdsmiljø – kommer, når der er gensidig oplevelse af inddragelse og forståelse. Det er helt afgørende med en åben dialog om opgaverne, og ikke kun til MUS-samtaler, men hele året rundt.
Effektivitet og et godt arbejdsmiljø er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod. For det betaler sig at investere i et godt arbejdsmiljø.
