S-ordfører: Arbejdsmiljøaftalen skaber varigt løft - men ikke fuldstændig styr på social dumping og arbejdskriminalitet

Henrik_M__ller_4
Socialdemokratiets arbejdsmiljøordfører, Henrik Møller. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Den 30. marts landede et enigt Folketing en arbejdsmiljøaftale, der frem mod 2026 afsætter 1,3 milliarder kroner. Statsministeren har efterfølgende kritiseret medierne for ikke at give aftalen nok dækning. A4 Arbejdsmiljø har sat Socialdemokratiets arbejdsmiljøordfører, Henrik Møller, i stævne for at høre, hvad partiets ambitioner er for arbejdsmiljøet.

A4 Arbejdsmiljø stiller ni skarpe spørgsmål til Socialdemokratiets arbejdsmiljøordfører, Henrik Møller, efter statsminister Mette Frederiksen (S) i et Instagramopslag ærger sig over, at arbejdsmiljøaftalen fra 30. marts ikke har fået særlig stor bevågenhed i medierne. 

Spørgsmålet er, om I selv har gjort nok for at sikre, at aftalen fik den opmærksomhed, som i hvert fald statsministeren føler, at den fortjener?

"Jeg tror, det her er et spørgsmål om, at det er så stor en aftale, at det undrer, at det ikke har større interesse fra de nationale medier. Især i forhold til, hvordan spørgsmålet om store bededag er blevet dækket. En af årsagerne er jo, at der ikke er nogen politisk konflikt, fordi der er så mange partier med. Så bliver det pludselig uinteressant. Men vi synes jo ikke, at det er uinteressant, bare fordi vi ikke slås politisk. Hvis man kigger på det reelle indhold - bare på asbestdelen - så må man sige, at i de kredse, der arbejder med det her, er der en meget, meget stor tilfredshed med, at der endelig er sket et ryk."

Hvad er næste skridt? Både i forhold til aftalen, men også i forhold til arbejdsmiljø generelt? 

"Det er at udmønte aftalen, og få nogle af de her penge ud og leve hurtigst muligt."

Men er der en del af aftalen, der ligger først for?

"Det, synes jeg, er asbest. Den ligger lige til højrebenet. Jo før vi kommer i gang, jo bedre."

Men der står jo ikke noget i regeringsgrundlaget omkring arbejdsmiljø, så hvad er det, du skal bruge din tid på de næste tre år?

"Det er noget med at udmønte den her aftale. Der er stadig elementer, for eksempel i forhold til stress, der skal udmøntes. Med aftalen får vi ikke fuldstændig styr på social dumping og arbejdskriminalitet. Det bliver et løbende arbejde, som skal udvikles. Når vi når lidt længere frem, så er der en skrænt igen om fire år i 2025. Det er rammen for meget af det arbejde, der skal laves. Jeg synes, at det er positivt, at den ramme allerede er på plads, for det var et af problemerne."

Men er rammen ikke stadig usikker, når der kun er afsat penge frem til 2026? 

"Den er mindre usikker, end den var før den her aftale. Den skrænt, der var i 2027, er blevet noget mindre. Der er sket et generelt løft, hvis man ser før 2019, hvor den første aftale blev lavet. Men det er klart, at det er da en udfordring. For mig at se bliver et af målene, når vi skal lave den næste aftale, at skabe et varigt løft, så vi ikke skal igennem det her hvert fjerde år."

Men hvorfor gør man ikke det? Vi har jo set, hvordan det har været muligt på for eksempel sundhedsområdet at lave en tiårig plan? 

"Noget af det er jo et spørgsmål om finansieringen, og om den er på plads eller ej, og det har den så ikke været i forhold til 2027 og frem."

Men hvorfor bliver der ikke lagt et større arbejde i at få det på plads? Når statsministeren går ud og siger, at det er en vigtig aftale, som hun er ked af ikke har fået mere opmærksomhed, så er det vel, fordi det er et prioriteret område? 

"Det er jeg med på. Men jeg mener stadig, at vi i forhold til de næste fire år har fået en god ramme. Og jeg mener også, at vi har fået et godt løft, som gør, at der er noget godt at arbejde med. Men det ændrer ikke på, at vi har givet os selv en udfordring i forhold til 2026 og 2027."

Hvad skal der så ske derefter? 

"Verden er jo ikke statisk forstået på den måde, at tingene udvikler sig, og man kan jo håbe, at vi får styr på nogle af de ting, der er lagt op til i aftalen, så det ikke er der, vi skal bruge kræfter allerførst. Det er jo en erkendelse af, at der er brug for en national ramme, når vi snakker Arbejdstilsynet og det arbejde, der ligger der. Men arbejdsmiljø er ikke kun et spørgsmål om Folketingets ramme. Det er jo også, hvad der sker ude på arbejdspladsen."

Den her aftale bygger jo videre på aftalen fra 2019, som byggede på et kommissionsarbejde. Men efter coronakrisen har arbejdsmiljø fået et nyt fokus. Kunne det være en idé at nedsætte en kommissionen igen, så vi kan få inddraget alt det nye viden fra corona?

"Hvis man gør det, skal det jo også være fordi, man har en idé om, at det er noget, der for alvor kan rykke. Det kan jeg ikke gennemskue på nuværende tidspunkt. Det, man kan sige, er, at vi fastholder hele udviklingen med at skabe viden om arbejdsmiljø - også i forhold til forskning. Det er jo noget af det, vi kan gøre fra statens side. Det skulle gerne være forskningen og det faktabaserede, der er udgangspunkt for, hvad vi gør. Der er for eksempel sket meget i forhold til at målrette Arbejdstilsynets arbejde, så man sætter ind der, hvor vi ved udfordringerne er størst og laver flest tilsyn. Men det, synes jeg da, er noget, vi skal drøfte i forligskredsen her halvejs." 

GDPR