Sommerserie:
Blik og Rør om arbejdsmiljøet: Der er meget at kæmpe for og arbejde med i fremtiden

Dette interview er en del af A4 Arbejdsmiljøs sommerserie om fremtidens arbejdsmiljø, der kører henover sommerferien. Serien sætter spot på, hvad det er for en tid, det danske arbejdsmiljø går ind i - både på den anden side af sommerferien og på den lange, ti-årige bane. 

Set fra din stol, hvordan står det så til med arbejdsmiljøet i Danmark lige nu? 

"Hvis vi ser på arbejdsmiljøet – det som kollegerne oplever og mærker på egen krop – så må jeg være ærlig at sige, at der er meget at kæmpe for og arbejde med. På det arbejdsmiljøpolitiske niveau synes jeg, at der ofte er nogle rigtig gode takter. Arbejdsmiljø bliver prioriteret af politikerne på Christiansborg. Og vi oplever lydhørhed, når der kommer noget fra arbejdsmarkedets parter. Det vidner arbejdsmiljøaftalen fra foråret også om. Men der er også god grund til, at der bliver lyttet, og at arbejdsmiljøet bliver prioriteret."

"I Blik- og Rørarbejderforbundet kan vi se, at vores medlemmer gang på gang figurerer i den kedelige ende af statistikkerne, når vi sammenligner med øvrige fag. Det er på muskel-skeletområdet, kemisk arbejdsmiljø, støj og i forhold til arbejdsulykker. Vi er desværre også i den kedelige ende, når vi ser på de forebyggende tiltag, der er på arbejdspladserne. For eksempel når det gælder tekniske hjælpemidler og sundhedsfremmende tiltag."

"Inden for nogle områder kan vi dog se nogle positive tendenser. For eksempel i antallet af erhvervssygdomme sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for vores fag, hvor der på nogle områder kan skimtes et lille fald. Så der bliver gjort noget rigtigt. Der skal bare meget mere til."

Hvad, vurderer du, er det mest oversete arbejdsmiljøproblem lige nu?

"Det må være det fysiske arbejdsmiljø. Særligt de belastninger, som slider kollegerne ned over tid. Jeg ved ikke, om jeg egentlig vil kalde det overset, for det er et område som er prioriteret i den nationale arbejdsmiljøindsats, og som har et stort fokus i hele fagbevægelsen. Dét, som jeg synes, er overset er vigtigheden i at sikre et bæredygtigt arbejdsliv og en bæredygtig arbejdsstyrke på den lange bane. Det kræver tid, investeringer og adfærdsændringer. Men det er bydende nødvendigt for både den enkelte og for produktions- og velfærdssamfundet. Eksempelvis er arbejdsmiljø – både i den offentlige og i den private sektor – et parameter, som skal tænkes ind i forbindelse med rekruttering såvel som fastholdelse af medarbejdere. Det må vi ikke overse."

Hvad bliver din vigtigste arbejdsopgave efter sommerferien?

"I august har vi det første møde med arbejdsgiverne og Arbejdstilsynet, hvor vi tager hul på drøftelser om, hvordan en autorisationsordning på asbestområdet skal strikkes sammen. Det er afgørende vigtigt, at vi får en ordning, som vores medlemmer kan have tillid til. De skal i mange tilfælde udføre arbejde steder, hvor der tidligere er anvendt asbest, og de skal kunne stole på, at asbesten er fjernet, inden de går i gang med deres arbejde."

"Det er arbejdet med at fjerne den gamle asbest, som skal være omfattet af en autorisation. Når der skal saneres for asbest, skal det gøres af virksomheder, arbejdsledere og medarbejdere, som ved, hvad de har med at gøre. De skal have materiale- og branchekendskab, kende til risici, forebyggelsesforanstaltninger, miljøhensyn og sikre forsvarlig bortskaffelse. Vi ved, at det kan lade sig gøre at fjerne asbest på en måde, som gør det sikkert for vores medlemmer og andre håndværkere efterfølgende at udføre det arbejde, som de er uddannede til."

"Vi ved desværre også alt for godt, at der findes både manglende viden og kompetencer blandt nogle af saneringsvirksomhederne samt brodne kar, der sætter profit over menneskeliv. Det skal en autorisationsordning sætte en stopper for, og derfor er det forestående arbejde med en autorisationsordning den vigtigste opgave på arbejdsmiljøområdet lige efter sommerferien."

Hvad, tror du, vil have den største effekt på arbejdsmiljøet de kommende ti år? 

"Inden for byggeriet tror jeg, at man i højere grad får øjnene op for vigtigheden i at tænke arbejdsmiljøet tidligt ind i byggeriet, og at vores arbejdsmiljørepræsentanter får en rolle at spille i planlægningen, koordinering af tiltag, implementering med mere. Der er rigtig meget at hente på arbejdsmiljøområdet, hvis arbejdsmiljø på en professionel og kompetent måde bliver tilgodeset i de tidlige faser af for eksempel et byggeri. Der er heldigvis også økonomi i det."

"Der er allerede en tendens til, at man taler om og går efter de arbejdsmiljøtiltag, hvor der er mest effekt. Særligt inden for arbejdsulykker, men efterhånden også på det ergonomiske område og på kemiområdet er denne tankegang ved at vinde indpas."

Hvilken tendens inden for arbejdsmiljø bliver mest interessant at følge de kommende år? 

"Noget af det, som jeg finder interessant at følge, hænger faktisk sammen med effekten af arbejdsmiljøarbejdet. Jeg synes, at det bliver spændende at følge med i og arbejde for, at sikkerhed og sundhed i arbejdet ikke er adfærdsafhængigt, men at der i højere grad anvendes organisatoriske og tekniske løsninger. Eller kollektive løsninger om man vil. Autorisationsordningen for asbestsanering er jo udtryk for en kollektiv løsning, hvor kongstanken er, at man tidligt og på sikker vis fjerner risikoen for eksponering af samtlige af de medarbejdere, der efterfølgende skal udføre deres håndværk."

"Sikkerhed og sundhed er en alt for sårbar størrelse, hvis det alene er afhængigt af individuel adfærd. Og det gælder, hvad enten det drejer sig om en arbejdsgiver, medarbejdere, mellemledere eller andres adfærd. Ved at gå efter de kollektive – og beviseligt mest effektive – løsninger, så kommer vi ganske enkelt længere. Det bliver interessant at følge, om denne tilgang kan vinde indpas – også i praksis."