Forsker: Medarbejdere ønsker sig flere hjemmearbejdsdage, men det udfordrer lederne

20210203-124210-L-1920x1279we
Mange af HK Kommunals medlemmer ønsker sig mindst to hjemmearbejdsdage om ugen, viser et igangværende forskningsprojekt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mange medarbejdere ønsker mere hjemmearbejde, men det skaber nogle nye udfordringer for mange ledere. Det viser en stikprøve i en undersøgelse, som DTU er ved at udarbejde for HK/Kommunal.

DTU og HK Kommunal er halvvejs igennem et stort forskningsprojekt om det hybride arbejde - altså blandingen af hjemmearbejdsdage og arbejdsdage på kontoret. Formålet er undersøge de nye måder at arbejde på, der er opstået i kølvandet på nedlukningerne under corona-pandemien. 

Og nu er projektet nået så langt, at seniorforsker Kasper Edwards kan løfte lidt af sløret for, hvad forskerne har opdaget indtil videre. 

En gennemgående ting er, at medarbejderne generelt ønsker sig flere hjemmearbejdsdage. En stor del ønsker sig to dage om ugen, mens andre ønsker sig lidt flere dage, og nogle ønsker sig lidt mindre. 

“Mange oplevede, at det med at have hjemmearbejdsdage faktisk er en rigtig god måde at arbejde på. Det er mere effektivt og med færre forstyrrelser. Og mange oplever også en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv, fordi man sparer transporttiden,” siger Kasper Edwards til A4 Arbejdsmiljø. 

Kontordage bliver mødedage

Forskningsprojektet begyndte for et år siden og er nu halvvejs gennemført. Den første runde interviews med HK Kommunals medlemmer og spørgeskemaer er indsamlet og dataene er ved at blive bearbejdet. Dernæst følger en ny runde for at samle op på, hvordan arbejdspladserne er blevet indrettet i forhold til hjemmearbejdsdage. Så selv om der endnu ikke er et helt færdigt resultat, kan man alligevel godt pege på nogle tendenser, fortæller Kasper Edwards:

“Der er en tendens, hvor man samler medarbejderne på kontoret på nogle bestemte dage og så holder møder den dag. Men den struktur falder nogle gange fra hinanden, fordi medarbejderne måske alligevel kommer til at booke et møde udenfor kontoret, fordi de prioriterer deres opgaver og eksterne samarbejdspartnere,” siger Kasper Edwards og peger på, hvordan det også påvirker et team eller afdelings identitet og kan gå ud over det faglige fællesskab på arbejdspladsen. 

“Det er en konsekvens, at medarbejdere let kan komme til at orientere sig mere i mod dem, man samarbejder med eksternt, end dem man er i team eller afdeling med. Og det kan rykke ved ens tilhørsforhold. Nogle af de strukturer, som holder et team sammen - som eksempelvis at spise frokost sammen - kan forsvinde,” kommer det fra Kasper Edwards. 

Godt online fællesskab

Samtidig kan der ifølge forskeren også gå noget faglig vidensdeling tabt, fordi de emner, man måske lige vender ved kaffeautomaten eller på gangen, ikke bliver vendt online. Måske har en medarbejder lige et enkelt spørgsmål eller en ting, som vedkommende synes er for lidt til at forstyrre andre med, når de ikke lige er fysisk i nærheden.

Til gengæld er Kasper Edwards meget positivt overrasket over teams, hvor det online samarbejde var mindst lige så godt, som hvis det havde været på et kontor. 

“Nogle teams er blevet meget tættere, fordi de trækker hinanden ind i onlinemøder. Og faktisk fungerede det bedre, end når de var på arbejdspladsen, fordi de ikke behøvede at rejse sig fra mødet og gå hen og hente kollegaen. De tjekkede også ind med hinanden hver morgen og ved fyraften. Jeg oplevede det som det ideelle digitale samarbejde, hvor teknologien overhovedet ikke var en hindring. Det var tværtimod en facilitator for det supergode samarbejde, de havde udviklet,” fortæller Kasper Edwards og uddyber:

“Man vil gerne hinanden, opgaven og samarbejdet og er derfor i kontakt med hinanden hele tiden. Man ved, hvad de andre laver, og hvor de er henne. Det er ikke sniksnak, men en faglig vidensdeling, hvor samarbejdet flyder, uanset om man er på arbejdspladsen eller ej. Man er ovenikøbet gode kolleger sammen.” 

Ledelsen mister føling med medarbejderne

Men selv om hjemmearbejdsdagene fungerer rigtig fint for medarbejderne, kan det sagtens være anderledes for ledelsen, påpeger Kasper Edwards. 

“Det udfordrer ledelsen, fordi den kan miste føling med selv en fantastisk selvkørende gruppe. Mange ledere kan bedst få en fornemmelse af stemningen og trivslen hos deres medarbejdere ved at gå rundt og tale med dem. Man kan fornemme kropssprog og derfor måske opdage, at medarbejderen har det dårligt, selv om folk siger, at de har det godt. Det mister man, når man arbejder på distancen,” lyder det fra Kasper Edwards.

Så hvis medarbejdernes drøm om flere hjemmearbejdsdage skal gå i opfyldelse, kan det kræve nogle helt nye ledelsesstrukturer. Og det er blandt andet den slags forandringer og nye strukturer og måder at indrette arbejdspladsen på, som forskningsprojektet også vil komme til at belyse, når det er helt færdigt næste år. 

GDPR