3 ud af 4 HK'ere i staten kan ikke nå det daglige arbejde: "De ender med at knække halsen"

Er arbejdsmiljøet i staten virkelig så presset, som vi hører i medierne? 

Det har fire departementschefer sat spørgsmålstegn ved i en kronik i Politiken, hvor de kalder historierne om en alting-haster-kultur en "forfaldsfortælling", de ikke kan genkende eller genfinde i deres egne tal.  

Men nye tal fra HK Stat Hovedstaden viser nu, at det ikke kun er de embedsmænd, der sidder med lovforslag og hastesager, der mærker et stigende arbejdspres. I en rundspørge som 1.200 medlemmer har svaret på, svarer tre ud af fire HK'ere ansat på en statslig arbejdsplads, at de må tage arbejde med hjem flere gange om ugen for at nå den daglige arbejdsmængde. Halvdelen svarer, at de hver eneste aften er nødt til at sidde med computeren for at håndtere arbejdsmængden.

LÆS OGSÅ: Forstå sagen forfra: Historien om det syge embedsværk

HK Stats medlemmer er typisk ansat i ministerier eller styrelser som for eksempel kontorfunktionærer, IT-medarbejdere eller laboranter. 

"Jeg er faktisk rystet over resultaterne," siger Dennis A. Jørgensen, der er formand for HK Stat Hovedstaden. 

Han fortæller, at fagforeningen besluttede at gennemføre undersøgelsen efter et besøg i et ministerium, hvor arbejdsmiljøet var så slemt, at det var blevet en fast del af hverdagen, at HK'erne skulle besvare SMS'er og opkald fra ledelsen efter klokken 20.30 om aftenen. 

"De troede hver især, det var dem, den var gal med, og at de ikke slog til, fordi de måtte arbejde mange aftener," siger han. 

En del af kulturen

Ifølge Dennis A. Jørgensen hænger HK'ernes hverdag sammen med "alting- haster-kulturen" på akademikernes arbejdsområde, som medierne har beskæftiget sig med den senere tid. Han mener, at undersøgelsen understreger, at de statslige arbejdspladser er gennemsyret af en kultur, hvor det er normen, at man skal være tilgængelig døgnet rundt.

Han vurderer endvidere, at undersøgelsens resultater er udtryk for, at der er blevet sparet for meget på driften, så der for eksempel ikke er nogen, der har ansvar for kontorartikler, printere og mødelokaler.  

"Det ender med, at HK' erne er de flinke, der tager alle de driftsopgaver, som de egentlig ikke er ansat til, men som ofte er det, der får arbejdspladserne til at hænge sammen. De gør det ofte, fordi det er en del af deres DNA, men de her tal viser bare, at de ender med at knække halsen på det," siger Dennis A. Jørgensen. 

LÆS OGSÅ: Departementschefer tager til genmæle om flugten fra Slotsholmen

Derfor er han også meget overrasket over, den udlægning af debatten, som departementscheferne turnede med på forsiden af Politiken. 

"Jeg tænker ikke, de har fingrene nede i suppedasen. Man kan ikke sidde på sit kontor og spørge de nærmeste kontorchefer, hvordan det egentlig går med arbejdsmiljøet," siger han og fortsætter: 

"Jeg synes, det vil klæde dem at kigge arbejdsmiljøet nærmere efter. For det betaler sig at have et godt arbejdsmiljø. I stedet for at bruge pengene på at ansætte nye folk, så er det altså bedre at få noget, der virker."

A4 Arbejdsmiljø har forsøgt at få en kommentar til HK Stats undersøgelse fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, men det har ikke været muligt inden deadline. 

Tag snakken

Et bedre arbejdsmiljø for de statsansatte akademikere er blevet et af hovedtemaerne på det statslige bord ved de offentlige overenskomstforhandlinger, der er i fuld gang netop nu. 

Dennis A. Jørgensen tror på, at det fokus vil have en spill-over-effekt på de HK-ansatte i staten. Derfor kører fagforeningen i første omgang blot en kampagne, der skal sætte fokus på problematikken. Det går kort sagt ud på at få tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter til at tage en dialog med lederne om arbejdstiden og merarbejde. 

"Første skridt er at få italesat det her problem. Jeg håber virkelig, at de medarbejdere, der er kommet ind i den her onde spiral, får den ledelsesmæssige hjælp til at komme tilbage på ret køl. For det er en leder, der skal sige, at 'det her forventer vi faktisk ikke af dig. For vi vil gerne have dig her, og vi vil ikke have, at du bliver nedslidt'," siger han. 

Sygefraværet i staten er steget fra et gennemsnit på 8,6 dage i 2021 til 10,6 dage i 2022.