Forbund: Indeklimaet i danske folkeskoler er direkte sundhedsskadeligt
Hovedpine, koncentrationsbesvær og træthed. Det er blot nogle af de gener, som dårligt indeklima kan medføre for både børn og undervisere på landets folkeskoler. Og det sker desværre alt for tit, at skolelærere udsættes for usundt – og i nogle tilfælde direkte sundhedsskadeligt – indeklima på deres arbejdsplads.
LÆS OGSÅ: Skolernes indeklima halter fortsat: Arbejder for et nationalt lovkrav
En opgørelse af Arbejdstilsynets kontroller på de danske folkeskoler i 2018 viste, at der var problemer med indeklimaet i hele 25 procent af de foretagne kontroller. Samtidig viser målinger, at 90 procent af klasseværelser i løbet af skoledagen har et CO2-niveau, der er højere end de 1000 ppm, som er den øvre grænseværdi, som Arbejdstilsynet anbefaler.
Frisk luft på arbejdspladsen er og bør være en grundlæggende rettighed.
Den dårlige luftkvalitet har ikke kun negative konsekvenser for indlæringsevnen, koncentrationsevnen og trivslen blandt vores børn, men udgør også en markant risiko for lærernes sundhed. Når vi samtidig ved, at sygefraværet blandt lærere er steget fra 2017 til 2018, bør det give anledning til overvejelser omkring, hvad der kan gøres for at skabe et bedre arbejdsmiljø. Og her er indeklima og luftkvaliteten på arbejdspladsen en vigtig brik i puslespillet. Faktisk har en amerikansk undersøgelse vist, at sygefraværet falder med en halv dag om året, hver gang CO2-niveauet falder med 100 ppm.
Der er altså stort potentiale at hente, når indeklimaet forbedres på skolerne. Og med de løsninger, der findes på ventilationsområdet i dag, kræver det heller ikke omfattende renoveringer eller budgetter for kommunerne at forbedre luftkvaliteten i klasseværelserne.
LÆS OGSÅ: Danmarkskort: Her er status på folkeskolernes arbejdsmiljø
Alligevel ender ansvaret for indeklimaet på skolerne alt for ofte hos lærerne, som må forlade sig på at åbne vinduer som den eneste mulighed for frisk luft i løbet af undervisningen. En løsning som er uhensigtsmæssig af flere årsager. For det første gør det danske klima, at det i langt størstedelen af året vil være umuligt at kunne forlade sig på at åbne vinduer, fordi det vil skabe kulde og træk i klasseværelset.
Hvis vi skeler til vores naboer i Norge og Sverige, viser undersøgelser fra klasselokaler, at de har et langt bedre indeklima. Det skyldes blandt andet, at det i Sverige er lovpligtigt at have et reguleret og vedligeholdt indeklima i skolerne. I Danmark derimod står der blot i loven, at skolerne bør have et godt indeklima.
For det andet stiller det åbne vindue ofte læreren over for et dilemma, hvor de skal prioritere mellem henholdsvis frisk luft og ro i klasseværelset. En rapport lavet af DTU og Alexandra Instituttet for Realdania viser, at mange lærere vælger at lukke vinduerne for at begrænse støjen udefra – med negative konsekvenser for luftkvaliteten.
I Blik- og Rørarbejderforbundet mener vi ikke, det kan være rigtigt, at et sundt arbejdsmiljø bliver ofret til fordel for at kunne udføre sit arbejde ordentligt. Frisk luft på arbejdspladsen er og bør være en grundlæggende rettighed. Når vi kan konstatere, at grænseværdierne gang på gang overskrides, er der behov for konkret politisk handling, hvis vi en gang for alle skal sikre, at elever og lærere kan gå i skole og på arbejde under ordentlige forhold.
Hvis vi skeler til vores naboer i Norge og Sverige, viser undersøgelser fra klasselokaler, at de har et langt bedre indeklima. Det skyldes blandt andet, at det i Sverige er lovpligtigt at have et reguleret og vedligeholdt indeklima i skolerne. I Danmark derimod står der blot i loven, at skolerne bør have et godt indeklima.
Herudover har skoleelever i Sverige flere rettigheder, når det kommer til undervisningsmiljøet, da de er omfattet af arbejdsmiljøloven. I Danmark er det dog kun de ansatte på skolen, der har mulighed for at klage til Arbejdstilsynet, hvis indeklimaet ikke er i orden, hvorimod eleverne ikke tildeles de samme rettigheder.
Rent praktisk peger erfaringer, målinger og konklusioner på, at der bør monteres mekaniske ventilationssystemer i klasseværelserne. Det vil ikke koste alverden – faktisk kan alene besparelser på skolens energiregning tjene investeringen hjem inden for en overskuelig årrække.
Men det kræver politisk vilje, eksempelvis i form af en grundlæggende revision af anlægsloftet, som for mange kommuner sætter en stopper for renovering af bygninger. Samtidigt mener vi i Blik- og Rørarbejderforbundet, at der skal være langt større kontrol på de skoler, hvor de allerede har ventilationssystemer, så vi sikrer, at de virker efter hensigten. Eksempelvis ved at stille lovkrav til regelmæssig inspektion og rensning af skolernes ventilationskanaler- og anlæg.
Vi vil derfor fortsat arbejde for politiske løsninger, som kan sætte en ende på dårligt indeklima i folkeskolen. Det er vores børn og deres lærere, det handler om. De har fortjent bedre.
Den 4. september kl. 13:00 – 16:00 afholder Blik- og Rørarbejderforbundet en konference om indeklima i danske institutioner, hvor politikere, eksperter og andre interesserede vil diskutere problemstillingen og forsøge at finde frem til løsninger. Læs mere her.
