Ingeniørforening: Overvågning på jobbet underminerer tilliden

I DANMARK BRYSTER VI OS tit af, at vi har et arbejdsmarked præget af stor tillid mellem ledelse og medarbejdere. Men i takt med den øgede digitalisering og den stigende mængde hjemmearbejde har mange ledere investeret i nye digitale ledelsesværktøjer, der indsamler data om de ansatte, og som kan måle og kontrollere den enkelte medarbejders effektivitet og værdi for arbejdspladsen. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Det har i flere år været brugt på eksempelvis lagerarbejdere og chauffører, men nu er turen kommet til det store antal danskere, der arbejder på kontor eller foran en computer.

På kontoret er de digitale ledelsesværktøjer kendetegnet ved deres stilfærdige fremtoning. Som en usynlig chef kører de i baggrunden, hvorfra de minutiøst registrerer og lagrer data og informationer om medarbejdernes arbejdsrutiner, mødeaktivitet, pauser og tidsforbrug på opgaverne. Derfor rummer teknologien store muligheder for at optimere produktionen og finde uhensigtsmæssige arbejdsgange, og mange af programmerne promoverer sig på, at de kan hjælpe medarbejderne til at forstå deres vaner og øge deres produktivitet. Men teknologien kan også få alvorlige skadevirkninger, hvis den anvendes forkert. Ingen bryder sig om usynlig kontrol, og data er svære at argumentere imod.

LÆS OGSÅ: Kunstig intelligens og arbejdsmiljø: Bekymring eller berigelse?

Kort fortalt kan værktøjerne bruges til at registrere alt, hvad de ansatte foretager sig online. På den baggrund kan algoritmerne udstille de enkelte medarbejderes styrker, svagheder og produktivitet. Visse typer af overvågningssoftware kan endda fjernaktivere webcam og mikrofon, tage screenshots af skærmen og registrere musens bevægelser. Maskinen ved altid, hvad du foretager dig. Dermed kan mange af de beslutninger, der træffes på lederniveau om alt fra personalebesparelser til lønstigninger, baseres på de data, der bliver opsamlet om medarbejderne fra et hav af usynlige datakilder.

DERFOR ER VI NØDT TIL at sikre større transparens. Medarbejderne skal vide, hvad de bliver målt på og kunne handle på et oplyst grundlag. Ellers risikerer vi at tippe magtbalancen mellem ledere og ansatte. Og hvad der næsten er endnu værre: Medarbejdernes tillid til ledelsen eroderer.

I IDA har vi stor opmærksomhed på problemet. Derfor har vi netop udgivet en guide om overvågning på arbejdspladsen. Guiden fortæller om arbejdstagerrettigheder, hvad man skal holde særligt øje med ved nye kontrolforanstaltninger, og hvordan man indleder en dialog med ledelsen om overvågningsværktøjer. Målet er, at tillidsrepræsentanterne ved, hvordan de skal forholde sig til overvågning på jobbet, og kan hjælpe medarbejderne til at styre udenom de risici, der er forbundet med omfattende dataindsamling.

Sidste år gennemførte vi sammen med HK og ADD-projektet en befolkningsundersøgelse, hvor 63 procent af de danske lønmodtagere svarede, at der indsamles data om dem på arbejdspladsen. Men kun hver fjerde kender de regler, der gælder på deres egen arbejdsplads, og 70 procent svarer, at deres leder ikke har talt med dem om, hvorfor der indsamles medarbejderdata.

LÆS OGSÅ: Forsker opfordrer fagforeninger til at sætte sig ind i faren ved snigende algoritmeledelse

Det harmonerer dårligt med, at arbejdsgiveren ifølge Datatilsynet aktivt skal tage skridt til at oplyse de ansatte om indsamlingen af data. Det er ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne ligger på en hjemmeside, som medarbejderne selv skal finde. Hvis ikke ledelsen tydeligt oplyser om formålet, kan dataindsamlingen også nemt blive opfattet som kontrol. I undersøgelsen siger hver femte af de medarbejdere, der får indsamlet data om sig, at de føler sig overvåget.

DERMED ER VI TILBAGE ved sagens kerne, nemlig at tillid er et vigtigt råstof på danske arbejdspladser. Nogle mener ligefrem, at vi som arbejdsnation er verdensmestre i tillid, og mange udenlandske virksomheder misunder os den status, som alt andet lige også kan få medarbejderne til at tage ansvar og yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt. Men overvågning uden inddragelse af medarbejderne kan skade det vigtigste råstof, vi har, som sikrer en høj grad af produktivitet. Når alle dine handlinger bliver genstand for en uigennemskuelig dataindsamling, kan det nemt føre til stress, mistillid og fremmedgørelse. 

I USA og Storbritannien er brugen af algoritmisk ledelse eksploderet, Den britiske organisation Coworker.org har kortlagt over 550 digitale ledelsesværktøjer, som bliver endnu mere indgribende i takt med, at kunstig intelligens bliver mere kraftfuld. Ifølge en helt ny undersøgelse fra virksomheden Standout CV har de 50 mest udbredte værktøjer på markedet fået markant flere invasive features de seneste to år. Det gælder eksempelvis medarbejderens præcise lokation samt videoovervågning og scanning af dokumenter og mails. 

LÆS OGSÅ: Arbejdstid og fritid flyder sammen for mange: "Det har taget overhånd"

Det er en farlig udvikling. I Danmark har vi formentlig kun set toppen af isbjerget. Vi ved reelt ikke, hvilke værktøjer, der benyttes og af hvem. Det er ikke ligefrem noget, virksomhederne taler højt om,men det bør medarbejderne gøre. Derfor opfordrer vi også til, at medarbejderrepræsentanter tages med på råd, når en virksomhed overvejer at indføre ny teknologi, og at arbejdsgiveren fremlægger dataetiske konsekvensvurderinger af nye HR-værktøjer og overvågningssoftware. Kun på den måde kan vi sikre, at det står klart for alle, hvilke data der indsamles, og hvad formålet med dataindsamlingen er.